- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
151

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diez, Julius, tysk Tegner og Maler, (1870- ) - Diez, Robert, tysk Billedhugger, (1844- ) - Diez, Wilhelm, v., tysk Maler, (1839-1907) - Dieze, se Dommel. - Diezmann, Johann August, tysk Forf. (1806-69) - Difenal faas som en brun Væske af en Opløsning af Diamidooxidifenyl i et Alkalihydrat - Difensyre, Difenyldicarbonsyre, C02H(C6H4)2.CO2H - Difenyl, C6H5.C6H5 - Difenylatnin, (C6H5)2NH, en aromatisk sekundær Amin - Difenylaminblaat, et Tjærefarvestof, som paa fl. Maader kan fremstilles af Difenylamin - Difenylaminorange, d. s. s. Tropæolin O O. - Difenylenimid, d. s. s. Karbazol. - Difenylmetan, Benzylbenzol, C6H5.CH2.C6H5

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Navn i München, hans Virkeplads, som et
udpræget og ejendommeligt Illustratortalent; hans
mange Arbejder for Jugend spredte hans Navn
over hele Tyskland. Som Tegner (Illustrationer,
Ex libris m. v.) er han skarp i Pointen og
raffineret stiliserende i Linien (under
Indflydelse af Beardsley’s Kunst). Af hans mange
Farvetegninger og Malerier kan fremhæves
»Panik«, »Der Kuppler« (købt af den bayerske
Stat) og stærkt fantastiske Eventyrbilleder, som
»Irrgarten«. I de senere Aar har han udfoldet
en rig Virksomhed i det dekorative
Monumentalmaleri (for Univ. og Nationalmus. i München
o. m. a.). Særlig i sin kunstindustrielle
Virksomhed (Keramik m. v.) bygger han paa
gammeltysk Bondekunst.
A. Hk.

Diez [di.ts], Robert, tysk Billedhugger, f.
20. Marts 1844 i Pössneck (Sachsen-Meiningen),
studerede paa Akademiet i Dresden og i
Schilling’s Atelier smst., i Paris og Italien. Skønt
hans Kunst var opvokset i Dresden-Plastikkens
akademiske Linieskønhed (»Venus og Amor« i
Rietschel-Mus.), formede den sig snart, i
Tilslutning til tysk Renaissance, i udpræget
realistisk Retning, saaledes i hans udmærkede
»Gaasetyv« (Brøndfigur af Bronze paa
Ferdinands-Pladsen i Dresden, 1880), et Værk af
lykkelig Humor og stor Natursandhed. D., som
1891 blev Prof. ved Akademiet i Dresden, har
derefter skabt en Række andre, livfulde,
karakteristiske Værker, saaledes de to
Monumentalbrønde for Albertspladsen i Dresden-Neustadt
(1894) med de allegoriske Fremstillinger af roligt
og stormfuldt Hav, »Dødsenglen« til Ahrenfeld’s
Gravmæle i Dresden (hugget i Marmor af D.
1894), ti Statuer af Videnskabsmænd (Liebig, v.
Haller etc.) til Strassburgs Univ., »Sønnens
Hjemkomst« paa det af Brexmann ufuldførte
Mindesmærke i Braunschweig og den nydelige
Gruppe »En Hemmelighed«, et Resultat af D.’s
omfattende Syslen med polykrom
Billedhuggerkunst.
A. Hk.

Diez [di.ts], Wilhelm, v., tysk Maler, f.
17. Jan. 1839 i Baireuth, d. 25. Febr 1907 i
München. Efter kort Læretid paa Akademiet i
München uddannede han sig mest paa egen
Haand. En Mængde Illustrationer, Suiten til
Schiller’s »Trediveaarskrigen«, Arbejder i
»Fliegende Blätter«, Scherr’s »Germania« etc., bragte
ham hurtig i Ry. 1870 blev han Prof. ved
Münchens Akademi; dels ved sin Lærervirksomhed,
dels ved sine smaa Genrebilleder, lidt à la
Meissonier, med en fremherskende graa
Sølvtone og den sikre og lette Penselføring
samlede han en talrig Elevkreds om sig. Hans
Arbejder giver ofte interessante, karakteristisk
opfattede kulturhistoriske Situationer:
»Excellencen paa Rejse« (1872), »Baghold« (1873),
»Marketendersken« (1876), »To Ryttere ved en
Kro« (1879), »Skovfest« (1880, Berlins
Nationalgaleri), »Episode fra Trediveaarskrigen« (1889)
etc. Han malede ogsaa religiøse Billeder som
»Hyrdernes Tilbedelse« (1883, store
Guldmedaille i München).
A. Hk.

Dieze [’di.əz], se Dommel.

Diezmann [’di.tsman], Johann August,
tysk Forf. (1806-69), har skrevet et Par Bøger
af Bet. for Goethe- og Schiller-Studiet: »Aus
Weimars Glanzzeit« (1855) og »Goethe und die
lustige Zeit in Weimar« (1857) samt »Goethe’s
Liebschaften und Liebesbriefe« (1868). Den
sidste er i vore Dage blevet udg. paa ny.
C. B-s.

Difenal faas som en brun Væske af en
Opløsning af Diamidooxidifenyl i et Alkalihydrat
ved Tilsætning af Natriumsulfit. D. anvendes til
Fremstilling af fotografiske Fremkaldere.

Difensyre, Difenyldicarbonsyre, C02H(C6
H4)2.C02H, faas ved Iltning af Fenantren ell.
Fenantrenkinon med Kromsyre og danner
krystallinske Blade ell. Prismer, der er
letopløselige i varmt Vand og smelter ved 228-229°.

Difenyl, C6H5.C6H5, dannes ved Indvirkning
af Natrium paa Brombenzol i æterisk
Opløsning ell. af Hydrazobenzol C6H5HN.NHC6H5, der
ved Indvirkning af stærke Syrer omlejres til
Benzidin NH2.C6H4.C6H4.NH2, hvis
Aminogruppe fjernes ved Diazotering under samtidig
Dannelse af D. Det fremstilles ved, at
Benzoldampe ledes gennem et med Pimpstensstykker
fyldt Jernrør, der er ophedet til lys
Rødglødhede: 2C6H6=C6H5.C6H5+H2, ell. lettest ved
Ophedning af Jodbenzol med fint fordelt Kobber
til 220°. Af varm Alkohol udkrystalliserer D. i
store glinsende Blade, der smelter ved 71° og
koger ved 254°. D. giver ved Iltning
Benzoesyre.
(O. C.). R. K.

Difenylamin, (C6H52NH, en aromatisk
sekundær Amin, danner farveløse, vellugtende
Krystalblade, der smelter ved 54 og koger ved
310°; D. fremstilles ved Ophedning af Anilin med
saltsurt Anilin, er næsten uopløselig i Vand,
men letopløselig i Alkohol og Æter. Som svag
Base kan D. forene sig med Syrer, men de
herved dannede Salte sønderdeles allerede af
Vand. En Opløsning af D. i koncentreret
Svovlsyre giver med et ringe Spor af Salpetersyre
en intensiv blaa Farve; dette er den fineste
Prøve paa denne Syre, der paa denne Maade
kan paavises, naar den i meget smaa Mængder
er til Stede, f. Eks. i Drikkevand; dog maa da
ingen andre iltende Stoffer være til Stede, idet
D. ogsaa farves blaat af Brintoverilte,
Bromvand o. l. - D. anvendes til Fremstilling af
forsk. Farvestoffer, f. Eks. Difenylaminblaat.
(O. C.). R. K.

Difenylaminblaat, et Tjærefarvestof, som
paa fl. Maader kan fremstilles af Difenylamin.
Man skelner mellem det egl. D., der er
uopløseligt i Vand, men opløseligt i Alkohol, og
som danner en krystallinsk bronzefarvet Masse,
og vandopløseligt D., der faas ved førstnævntes
Behandling med Svovlsyre og de derved
dannede Sulfosyrers Omdannelse til Natrium-,
Kalcium- ell. Ammoniumsalte. Anvendes til
Farvning af Silke, Uld og Bomuld.
(K. M.). R. K.

Difenylaminorange [-’raŋsjə], d. s. s.
Tropæolin O O.

Difenylenimid, d. s. s. Karbazol.

Difenylmetan, Benzylbenzol, C8H5.CH2.C6H5,
en Kulbrinte, der blev opdaget af Zincke 1872,
dannes ved Opvarmning af Benzylklorid og
Benzol med Aluminiumklorid som Katalysator.
D. er en i Alkohol, Æter og Kloroform
letopløselig Krystalmasse, der lugter behageligt (af
Oranger), smelter ved 26° og koger ved 262°.
(O. C.). R. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free