Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Difteri (gr.), Difteritis, Angina diphtheritica, Synanche contagiosa - Difteri (hos Husdyrene) - Difteriantitoksin, se Difteriserum. - Difteriserum. Serum (Blodvædske) af Dyr, der ved systematisk Behandling er blevne immuniserede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foruden denne Behandling anvendes
Pensling ell. Udskylning af de angrebne Lokaliteter
med desinficerende Vædsker, Gurgling af
Svælget: hvis Lidelsen sidder der. Der gives kraftig
Ernæring og stimulerende Midler. Det gælder
ogsaa i Rekonvalescensen og ved Behandlingen
af Lamhederne.
(A. F.). H. I. B.
Difteri (hos Husdyrene). Difteritiske
Processer forekommer jævnlig hos fl. af vore
Husdyr. De optræder, dels symptomatisk
ɔ: ledsagende forsk. Infektionssygdomme
(Kvægpest, ondartet Katarralfeber, Svinepest o. fl. a.)
som et mere ell. mindre iøjnefaldende Led i
Rækken af de for den paagældende Smitsot
karakteristiske Sygdomstegn, dels som en
selvstændig Lidelse (Fugledifteritis,
Kalvedifteritis) ofte med epidemisk
(epizootisk) Udbredelse. Det maa imidlertid
fremhæves, at der i intet Tilfælde er paavist
nogen som helst Forbindelse mellem de
difteritiske Lidelser hos Dyrene og den ovf.
skildrede Farsot hos Mennesket. Trods
Overensstemmelsen i de sygelige Forandringer i Vævene
og den i visse Retninger slaaende Lighed i
Sygdomsbillederne eksisterer der dog i
Aarsagsforholdet en Væsensforskel mellem Menneskets
D. og de difteritiske Processer hos Dyrene.
G. S.
Difteriantitoksin, se Difteriserum.
Difteriserum. Ved Serum (Blodvædske)
forstaas den fra Blodets formede Elementer
(røde og hvide Blodlegemer, Blodplader)
adskilte Vædske. Serum af Dyr, der ved
systematisk gennemført Behandling med Difterigift
er blevne immuniserede mod den nævnte Gift,
betegnes som D. og anvendes i Medicinen dels
til forebyggende at skærme udsatte Individer
mod Difteri, dels til kurativt at mildne ell.
helbrede allerede indtraadt Difteri. D. er første
Gang fremstillet af Emil v. Behring 1890.
Fremstillingen af D. foregaar paa følgende
Maade:
Immuniseringen. Hertil benyttes som
Regel Heste, hvis Sundhed i Forvejen er sikret.
Indsprøjtningen af Toksin foretages i
Bindevævet under Huden ved Hjælp af en Sprøjte,
forsynet med en spids Kanyle. Som første
Indsprøjtningsdosis anvendes en meget lille
Mængde Toksin, som Regel 1/100 cc. Viser det
sig, at denne Dosis taales godt, hvad der som
Regel vil være Tilfældet, gives 3-4 Dage
senere 1/50 cc., og Indsprøjtningerne fortsættes
stadig med 3-4 Dages Mellemrum i jævnt
stigende Doser, indtil man naar op til saa betydelige
Kvantiteter som 3-400 cc. i Enkeltdosis. Under
tilsyneladende ganske samme Betingelser
afviger de enkelte Heste i meget høj Grad fra
hinanden m. H. t. antitoksindannende Evne, uden
at det er muligt at afgøre, hvorpaa dette
beror. Nogle Heste danner selv efter Behandling
med meget store Giftkvantiteter kun saa lidet
Antitoksin, at deres Serum ikke lader sig
anvende, medens andre allerede efter en Indgift
af 50-100 cc. Toksin viser en meget betydelig
antitoksisk Styrke af Serum. Ved forsigtig
og sagkyndig Behandling taaler Hestene som
Regel udmærket Immuniseringen. For at prøve,
om Antitoksinmængden er naaet op til en
passende Højde, tages af og til en lille Blodprøve
fra Halsvenen, og Serums antitoksiske Evne
maales (se ndf.). Det har vist sig, at den efter
ethvert Toksinkvantum frembragte
Antitoksinmængde er størst c. 8 Dage efter den
foretagne Injektion. Findes Antitoksinmængden nu
passende høj, foretages en større Aareladning,
idet der fra Halsvenen gennem en skarp
Kanyle udtømmes 8-10 l Blod, et Blodtab, der
meget hurtig erstattes og ikke frembringer
sygelige Symptomer hos Hesten. Ved passende
Toksinindsprøjtninger er det nu muligt i
længere Tid at holde Hestene paa en passende
Antitoksinkoncentration, og man kan da med c.
4 Ugers Mellemrum uden Skade for Dyrene
foretage Aareladninger paa 8-10 l. Det er ret
forsk., hvor lang Tid Hestene bevarer den
antitoksindannende Evne, undertiden kun nogle faa
Maaneder, undertiden fl. Aar.
Efter at Serum er skilt fra det koagulerede
Blod, hvilket sker under aseptiske
Forholdsregler, saaledes at Serum bevarer sin Sterilitet
(Kimfrihed), fyldes det paa smaa Beholdere
(Ampuller), der tilsmeltes. Hver Beholder
indeholder et nærmere angivet Antal
antitoksiske Immuniseringsenheder (I. E., se
ndf.). I Statens Seruminstitut i Kbhvn er
Forholdet saaledes, at hver Ampul indeholder 4000
Immuniseringsenheder. Da de enkelte Hestes
Serum varierer en Del m. H. t.
Antitoksinholdighed, følger deraf, at Mængden af Serum
i hver Ampul ikke altid er den samme. Findes
der f. Eks. 400 I. E. i hver cc., vil Ampullen
indeholde 10 cc. Serum; er Serum derimod
stærkere antitoksinholdigt, indeholder det f.
Eks. 500 I. E. pr cc., findes der i Ampullen
kun 8 cc. o. s. v. Man anvender ikke gerne
Serum af lavere Antitoksinholdighed end 300
I. E. pr cc., hvilket svarer til et Indhold i
Ampullen af 13,3 cc.
Antitoksinmaaling. Serums Indhold
af Antitoksin udtrykkes ved dets Rigdom paa
Immuniserings- ell.
Antitoksinenheder. Begrebet Immuniseringsenhed er 1894
defineret af Behring og Ehrlich som den
Mængde Difteriantitoksin, der er i Stand til at
ophæve Virkningen af 100 Gange den for et
Marsvin af Vægt 250 g mindste dødelige Dosis
Difteritoksin. I »Kgl. Institut für experimentelle
Therapie« i Frankfurt a/M., i hvilket den tyske
Statskontrol med antitoksisk Serum foregaar,
opbevares - paa Initiativ af Instituttets
mangeaarige Leder, Poul Ehrlich - en stor
Mængde indtørret difteriantitoksisk Serum, saakaldet
»Standardserum«. Det opbevares under
saadanne Forsigtighedsregler, at dets Styrke kan
betragtes som uforanderlig. Fra dette Depot
udsendes hele Verden over til ethvert
Institut, der maatte ønske det, smaa Portioner
Standardserum, der kan bruges til
Sammenligning med det af vedk. Institut producerede
Serum. Er f. Eks. det tilsendte »Standardserum«
betegnet som »10-dobbelt«, vil det sige, at det
i hver cc. indeholder 10 Immuniseringsenheder.
Man blander da i en Række Reagensglas i hvert
Glas 1/10 cc. Standardserum (= 1
Immuniseringsenhed) + en af de i nedenstaande Rk.
anførte Toksindoser:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
