Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diftong (Tvelyd) er en Forbindelse af to Vokaler i een Stavelse - Diftongi, Dobbeltstemme opstaar, naar en lille Knude deler Stemmebaandet i to Dele - difycerk, se Fisk. - difyodonte kaldes de Pattedyr, hos hvilke et Tandskifte finder Sted - Digallussyre, d. s. s. Garvesyre. - Diganibara, se Jaina. - Digami (gr.), det andet Ægteskab, ogsaa d. s. s. Bigami. - Digamma (»Dobbeltgamma«) kaldtes efter sin Form det gr. Bogstav Vau, der udtaltes som v - Digardsji (Djigatzi, Sjigatse). Hovedstad for Prov. Tsang i Tibet, 203 km SV. f. Lhassa - Digby, Nødhavn og Fiskerihavn i Dominion of Canada, Prov. Nova Scotia, ligger 200 km V. f. Halifax - Digby, gl eng. Adelsslægt, bl. hvis Medlemmer særlig kan fremhæves: - 1) Sir Everard D. (1578-1606), Deltager i Krudtsammensværgelsen mod Jakob I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klinge som en tydelig Vokal, og hvis
Aabningsgrad da vil ses at være større end for j ell. w;
hvis man stikker et Par Fingre ind i Munden,
vil man finde, at det er umuligt at frembringe
Konsonanten j, men D. i sejle og Søjle gaar
meget godt. Sidste Led i de nævnte D. kan være
et medlydende i ell. u, men er tit en med større
Mundaabning frembragt Vokal (e, o); der er
nemlig det ejendommelige ved vort Øre, at det
skuffes ved en Bevægelse, saa snart dens
Retning er tydelig angivet, saa at det tror at høre
et ai, hvor Tungen dog kun har bevæget sig fra
a-Stillingen ell. dens Nærhed et mindre Stykke
op ad den Linie, hvis Endepunkt er i-Stillingen;
i et stærkt accentueret mig vil det meste af
Linien gennemløbes, men i et svagt mig (som i
sig mig en Gang) vil Bevægelsen kun strække
sig over et lille Stykke midt paa Linien. Det er
denne D.’s glidende Karakter, der gør en
nøjagtig Analyse saa overordentlig vanskelig i
mange Tilfælde. Det første Led i sejle er
næsten aldrig et rent [a], om det end nærmer sig
dertil; det i Søjle er en Mellemlyd mellem [å]
og [ö]. I Ord som dovne, levne, Støvle har vi
som Forled de alm. Vokaler som i op, fem,
lønne; den sidste D. har vi ogsaa i den
hyppigste Udtale af eu (ev) i lat. Ord som Evropa,
neutral. Mange af vore D. er udviklede af
ældre Forbindelser med Konsonanter, hvorom et
Minde er bevaret i Ortografien, f. Eks. Egn,
Negl, Segl, Nøgle, Tavle o. s. v. I andre Ord
har vi p. Gr. a. en Kvantitetsvaklen nu Vaklen
mellem en Udtale med lang Vokal +
Konsonant og en D., saaledes i meget, egen (smlg.
ejendommelig), Bøger (smlg. Optøjer, egl.
Flertal til Optog); over, Skove, o. s. v. Paa Dansk
har vi samme D. i tavs og Tavle, medens
Nordmændene i det første Ord har en D. (forsk. fra
den danske), i det sidste i Overensstemmelse
med det opr. Forhold et a + virkelig
konsonantisk v. - Visse Sprog har en stærk Tendens til
at frembringe mange D., saaledes især Engelsk,
hvor nu saa godt som enhver lang Vokal er blevet
til en D., ofte med ringe Afstand mellem de to
Led (saaledes tale, no, we, do) se
Dissimilation. - Man plejer at inddele D. i to
Klasser, faldende og stigende, efter som den
selvlydende ell. den medlydende Vokal
kommer først; til de første hører alle de hidtil
nævnte Eksempler; til de sidste f. Eks. de fr.
Forbindelser i loi, lui o. s. v., hvor dog første
Led staar paa Grænsen af Konsonanterne. Paa
Dansk udtales tit ja, fremsagt uden synderlig
Energi, paa en saadan Maade, at
Begyndelseslyden er et e og det hele altsaa en stigende D.
Ved Siden af de to Klasser maa vi dog
anerkende en tredie, svævende D., hvor
Eftertrykket er saa ligelig fordelt mellem de to
Vokaler, at det er umuligt at afgøre, hvilken der
er den egl. Selvlyd; Eksempler er færøisk ða
og æa i Ord som båator (Baad), mæavor
(Mand); hertil ogsaa en hyppig Udtale af eng.
uə, iə o. l. i Ord som poor, dear.
O. Jsp.
Diftongi [-tåŋ’gi’], Dobbeltstemme (af samme
Afstamning som Diftong), opstaar, naar en lille
Knude paa det ene Stemmebaand ved
Stemmedannelsen lægger sig mod det andet
Stemmebaand og saaledes deler dette i to Dele (smlg.
Parafoni).
E. A. T.
difycerk, se Fisk.
difyodonte kaldes de Pattedyr, hos hvilke
et Tandskifte finder Sted; der findes hos dem
altsaa 2 Tandsæt: et første, mere ell. mindre
kortvarigt, de saakaldte Mælketænder, og et
andet, de blivende Tænder. I Modsætning hertil
kaldes Pattedyr uden Tandskifte
monofyodonte. Se i øvrigt Tænder og
Pattedyr.
R. Hg.
Digallussyre, d. s. s. Garvesyre.
Digambara, se Jaina.
Digami (gr.), det andet Ægteskab, ogsaa d.
s. s. Bigami.
Digamma (»Dobbeltgamma«) kaldtes efter
sin Form (Ϝ) det gr. Bogstav Vau (Ϝαῦ), der
udtaltes som ν. Denne Lyd forsvandt tidlig fra
de fleste Dialekter, navnlig dem, der fandt
Anvendelse som Skriftsprog; D. er derfor kun
overleveret i Indskrifter, men det har
eksisteret i de homeriske Digte paa den Tid, da disse
blev til, og Bekker har derfor genindsat det i
sin anden Homer-Udgave (1858). (Litt.: Knös,
De digammo Homerico quaestiones [I-III,
Upsala 1872-79]).
K. H.
Digardsji (Djigatzi, Sjigatse).
Hovedstad for Prov. Tsang i Tibet, 203 km SV. f.
Lhassa og 2 km S. f. Sangpo (Brahmaputra),
c. 3600 m o. H., er en af de vigtigste
Handelsstæder i Tibet. Dens mørkerøde, toetages Huse
hæver sig amfiteatralsk over hverandre. Den
er berømt for sit gl., af den første Dalai-Lama
(1447) stiftede Kloster. I Nærheden ligger et
andet Kloster, Tasji Lunpo, der er Residens for
den næsthelligste Præst, Tasji Lama.
M. V.
Digby [’digbi], Nødhavn og Fiskerihavn i
Dominion of Canada, Prov. Nova Scotia, ligger
200 km V. f. Halifax. (1901) 1150 Indb. D. driver
vigtige Sildefiskerier.
H. P. S.
Digby [’digbi], gl eng. Adelsslægt, bl. hvis
Medlemmer særlig kan fremhæves: 1) Sir
Everard D. (1578-1606), Deltager i
Krudtsammensværgelsen mod Jakob I. Han var
Hofmand ved Dronning Elisabeth’s Hof og
Protestant, da han kom under Indflydelse af John
Gerard og sluttede sig til Katolikkerne. Han
støttede Jakob’s Tronbestigelse (1603) og blev
slaaet til Ridder af ham; men da Regeringen
besluttede at undertrykke Katolikkerne,
sluttede han sig til de Sammensvorne i
Krudtsammensværgelsen. Hans særlige Opgave skulde det
være at rejse et Oprør i Midtengland, og
under Paaskud af at invitere et Jagtselskab
samlede han 5. Novbr 1605 en Skare Adelsmænd
ved Danchurch i Warwickshire, som skulde
foretage en Rejsning ved Underretningen om, at
Anslaget mod Konge og Parlament var
lykkedes. Den 6. fik de imidlertid Underretning om,
at Planen var mislykket, og D., der søgte at
flygte, blev fanget og ført til Tower. Kort efter
henrettedes han under mange Pinsler. D.
skildres som en begavet og smuk Mand, dygtig til
Sport, Ridning, dertil musikalsk begavet. I sit
Ægteskab med Mary Mulsho af Gothurst (nu
Gayhurst) havde han to Sønner, hvoraf den
ældste Kenelm D. nævnes ndf. (Litt.:
Gardiner, What Gunpowder Plot was [London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
