- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
164

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dige, en Jordvold, der tjener til at beskytte et lavtliggende Areal mod Oversvømmelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reglen betaler sig bedre. Saadanne Arealer kan
bebygges og bringes under Kultur, naar det
skadelige Vand fjernes, og den første Betingelse
herfor er at forhindre Vandets Indtrængen
over Arealet ved at omgive dette med et D. Et
saaledes inddiget Areal kaldes en
»Inddæmning«, i Tyskland »Polder«, i Marsken »Koog«.
Hvis Inddæmningens Terrainhøjde ligger under
alm. Vandstand i det tilgrænsende Vand, vil
Inddæmningen kun kunne holdes tør ved Kunst;
ligger den højere end alm. Vandstand, kan den
rimeligvis holdes tør uden kunstige Midler (se
i øvrigt Afvanding og Inddæmning).
D. er enten saa høje, at de holder alle
Højvande ude, og kaldes da »Vinterdiger«, ell. de
holder kun de i Sommertiden Indtrædende
mindre Højvande ude, medens de lader Foraarets
og Vinterens stærke Højvande oversvømme
Inddæmningen, og kaldes da »Sommerdiger«; ved
saadanne Oversvømmelser medføres ofte af
Vandet Stoffer, der aflejres i Inddæmningen og
dels gøder, dels forhøjer denne lidt efter lidt,
saaledes at det med Tiden kan betale sig at
omgive den med de dyrere Vinterdiger.
»Hoveddige« kaldes det D., der holder Højvandet ude
fra Inddæmningen, i Modsætning til »indre D.«,
der ligger bag Hoveddiget og kun træder i
Virksomhed, naar Hoveddiget brydes; disse
indre D., de saakaldte »sovende D.«, er enten
ældre, forladte D. ell. »Reservediger« ɔ:
Tværdiger, der deler Inddæmningen i visse mindre
Afdelinger, »Kasser«. Meningen med »Kasserne«
er den, at Oversvømmelsen ved indtrædende
Digebrud begrænses til en enkelt saadan
»Kasse«, medens den øvrige Del af Inddæmningen
muligvis vil reddes. I Alm. slutter D. sig ved
begge Ender enten til højt Land ell. til ældre
D.; dog gives der ogsaa Tilfælde, hvor man i
en Lavning kun ønsker at beskytte et
værdifuldt, mindre Areal, der da omgives med et
ringformet D., et saakaldet »Ringdige«. Efter
som D. skærmer Inddæmningen mod en Flod
ell. Havet, benævnes de »Floddiger«, »Kyst«- ell.
»Havdiger«.

Floddiger vil, idet de indsnævrer Flodens
Bredde ved Højvande, fremkalde en forøget
Strøm, hvilket undertiden vil være til Nytte,
navnlig paa Steder, hvor Floden har
Tilbøjelighed til at afsætte Stoffer; men en for
vidtdreven Anvendelse af Floddiger kan, selv om
Jordbunden er tilstrækkelig frugtbar til, at en
Inddæmning kan betale sig, ofte have
vidtrækkende og farlige Følger, da den ved D.
fremkaldte Indsnævring af Flodens Profil ved
Højvande foruden at fremkalde en stærkere Strøm,
der jo i og for sig ogsaa kan være farlig,
tillige fremkalder en Opstemning af Vandspejlet
ved Højvande til Skade for ældre
Inddæmninger højere oppe ad Floden. Det er derfor
hyppigt, at Floddiger bygges som Sommerdiger,
da disse, der oversvømmes ved de stærke
Højvande, ikke indsnævrer Profilet ved Højvande
i væsentlig Grad og derfor heller ikke
foraarsager nogen Opstemning af Vandet, medens
selve Oversvømmelsen af Inddæmningen, der i
Reglen indtræder paa en Tid, da Jorden ingen
Afgrøde bærer, ofte baade gøder og forhøjer
denne ved de af Flodvandet medførte Stoffer.
Ved Kystdiger er der selvfølgelig i Reglen ingen
Fare for at rykke D. saa langt ud, som
Forholdene tilsteder, og man ser derfor langt
sjældnere Sommerdiger anvendte som Kystdiger end
som Floddiger, saa meget mere som en
Oversvømmelse af Inddæmningen med salt Vand
ofte vilde være til Skade for Afgrøden, idet
Vegetationen i Alm. ikke ret vel taaler
afvekslende salt og fersk Vand. Helt udelukkede er
Sommerdiger dog ikke i Marsken, hvor de
undertiden benyttes til at beskytte en med
Saltvandsgræsser bevokset Inddæmning mod de i
Sommertiden Indtrædende Højvande (Floder),
saaledes at den kan benyttes til Græsning,
medens Efteraarets og Vinterens stærke Højvande
(Stormfloder) oversvømmer Inddæmningen og
afsætter Klæg, hvorved denne efterhaanden
forhøjes saa meget, at det kan betale sig at
omgive den med et Vinterdige og bringe den
under Kultur; det ældre Hoveddige bliver da et
sovende D. Floddiger skal hovedsagelig
modstaa Højvande og Isgang, medens Kystdigerne
væsentlig skal modstaa Højvande og Bølgeslag,
og som Følge heraf faar Kystdigerne i Reglen
langt fladere Skraaninger paa den mod Vandet
vendende Side end Floddigerne. D.’s Højde
gøres ved Floddiger 0,3-0,6 m større end
højeste Vandstand, ved Kystdiger 0,3-0,6 m større
end højeste Bølgetop ved største bekendte
Stormflod; den øverste Del, »Digekronen«, gøres
vandret ell. svagt hældende og benyttes ofte
som Vej. D. ligger som oftest ikke umiddelbart
ved Kyst- ell. Flodbredden, men et Stykke
derfra; det mellem D. og Bredden liggende Areal
kaldes D.’s Forland, og herfra tages som oftest
Jorden til D.’s Opførelse og Vedligeholdelse, dels
fordi dette Land kun har ringe Værdi, dels
fordi de gravede Huller atter let fyldes ved
Aflejringer. Til D. regnes en Strimmel Land
saavel paa udvendig som paa indvendig Side af D.,
den saakaldte »Digebærme«, der har en Bredde
mellem 5-25 m, størst paa udvendig Side, og
paa hvilken der hverken maa graves ell. pløjes,
hvilket, for saa vidt Digebærmen tilhører
private Lodsejere, maa sikres ved Servitut. D.’s
Skraaninger er beklædte, hyppigst med Græs;
dog kan paa særlig udsatte Steder ses anvendt
Stenbeklædning, Faskinbeklædning ell. Bolværk;
paa Steder, hvor Græs ikke kan vokse, ell. et
Græsdække ikke kan fremkaldes inden den Tid,
til hvilken Højvande kan ventes, anvendes ofte
en Beklædning med Græstørv ell. Straa af
Hvede- ell. Rughalm, der fastholdes til
Skraaningen ved Halmbaand stukne ned i Jorden (se
Bestikning). »Digelag« ell. »Digebaand«
kaldes en Association af de Lodsejere, der er
interesserede i D.’s Anlæg og Vedligeholdelse.

D. opfylder ikke altid deres Bestemmelse; dels
ved Forsømmelse ved D.’s Vedligeholdelse, dels
ved Indtræden af stærkere Højvande, end man
ved D.’s Bygning har kunnet gøre Regning paa,
kan der indtræde »Digebrud«, det vil sige:
Vandet gaar over D. ind i Inddæmningen og
oversvømmer denne, hvorved en Del af D.
ødelægges, og store Værdier og maaske Menneskeliv
gaar tabt. Digebrud indtræffer saavel ved Kyst-
som ved Floddiger, men dog hyppigst ved de
sidste. Grunden hertil er dels, at Flodernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:03:02 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free