Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 165 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dige, en Jordvold, der tjener til at beskytte et lavtliggende Areal mod Oversvømmelse - Digel, Kar af forsk. Materiale til at udføre Glødninger og Smeltninger - Digelovgivning. Efter den store Stormflod Efteraaret 1872

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Højvande ved Indtrædende Isstopning ell. ved
Opførelsen af Broer, ny D., Flodhavne m. m.
kan vokse, dels at Flodernes Vandføring ved
Skoves Rydning i Egnene om Flodens Kilder,
ved Landets bedre Afvanding o. s. v. stadig
forøges. Farer for de Voksende Højvande kan
fjernes dels ved Flodernes Regulering, hvorved
den største Fare, Isstopningen, modarbejdes,
dels ved at skaffe Afløb for Højvandet til
Sidedale, hvor da kostbare Arealer maa beskyttes
ved Ringdiger, men det almindeligste Værn mod
Højvandets Vækst er en stadig Fordøjelse af
D. En Oprettelse af hydrometriske Stationer
langs Floden i Forbindelse med et tekn. Tilsyn
langs hele Floden vil i mange Tilfælde være
det bedste Værn, da herved i rette Tid mulige
Farer vil kunne afværges ved passende
Forholdsregler.

I Danmark findes ikke ret mange D.; de mest
kendte er de offentlige D. paa Lolland og
Falster, byggede efter Stormfloden 12. Novbr 1872,
Diget, der beskytter Ribe-Marsk, samt Digerne
paa begge Limfjordstangerne. Ribe-Diget, der
for en Bekostning af 1 3/4 Mill. Kr fuldførtes
1914, har en Højde af 6 m, ɔ: lidt over 1 m
højere end den højest forekommende
Stormflodshøjde (1825 og 1839); Kronebredden er 2,5
m og Skraaningsanlæggene 3-8 og 1,5, henh.
paa udvendig og indvendig Side.
Limfjordsdigernes Højde er ligeledes 6 m, Kronebredden
1,5 m og ud- og indvendigt Skraaningsanlæg
henh. 7 og 3. Her er Fylden til Diget taget paa
dettes udvendige Side. Digerne paa Lolland og
Falster har alt efter deres Beliggenhed,
Fyldens Beskaffenhed, Forlandets Bredde o. s. v.
en Højde mellem 3-4 1/2 m over dagligt Vande,
en Kronebredde af 1 1/3-3 m, et indre
Skraaningsanlæg af 1 1/2 og et ydre Skraaningsanlæg
varierende fra 3-10. Beklædningen er paa
udvendig Side til 2/3 m over daglig Vande
Stenkastning, i øvrigt Græs. Paa Lolland er der
68 km D., der beskytter et Areal af 18750 ha;
det hele Anlæg har kostet c. 2050000 Kr; paa
Falster er der 17 1/2 km D., der beskytter 4500
ha; det hele Anlæg har kostet 450000 Kr.
Inddæmningen paa Lolland er ved 5 Reservediger
delt i 6 mindre Afdelinger. Paa Lolland er
beskyttet 274 ha pr km D., paa Falster er
beskyttet 258 ha pr km D., medens Ribe-D.
beskytter 368 ha pr km. Til Sammenligning kan
tjene, at der i Hannover er inddæmmet 314 ha,
ved Warthe-Floden 268 ha, ved Loire-Floden
197 ha, ved Po-Floden 630 ha pr km D. - Se
endvidere Digelovgivning.
(C. Ph. T.). J. M-P.


Digel, Kar af forsk. Materiale til at udføre
Glødninger og Smeltninger. I det kem.
Laboratorium benyttes fortrinsvis Platindigler og
Porcelænsdigler, dog ogsaa hessiske D. (fra
Almerode og Abterode i Kurhessen), der bestaar
af meget fedt jern- og kalkfrit Pibeler, som
blandes med 1/3-1/2 Del groft Kvartssand; til
Sølvsmeltning bruges ofte Jerndigler, men i den
store Industri er ellers Lerdigler og Grafitdigler
saa at sige eneraadende p. Gr. a. deres store
Ildfasthed. Af Lerdiglerne er
Stourbridgediglerne, der fremstilles af 2 Dele
Stourbridge og 1 Del Koks meget kendte; de
kommer ubrændte i Handelen og brændes
umiddelbart før Brugen. Materialets Beskaffenhed
spiller en saa stor Rolle, at man i 18. Aarh.
mente at kunne monopolisere Fabrikationen af
Digelstaal (tidligere kaldet Støbestaal) for
England ved at forbyde Udførslen af Leret fra
Stourbridge. Leret ligger længe i Kuler, før
det bruges, og naar D. er formet (Munk og
Nonne kaldes Formerne), maa den tørres
ganske overordentlig langsomt for ikke at faa
Ridser og saa springe. Chamottedigler
fremstilles af ildfast Ler, Kvartssand og Chamotte
ɔ: brændt ildfast Ler, som er finmalet (f. Eks.
gl. D.). Grafitdigler fra Passau ell.
England (Morgan er et anerkendt Mærke) har en
Tilsætning af indtil 50 % Grafit til det ildfaste
Ler, de anvendes til Smeltning af Staal, Guld,
Sølv, Messing og Nysølv. De taaler godt
pludselige Temperaturovergange og holder sig godt
i Ilden; vil man beskytte dem mod langsom
Forbrænding udvendigfra, hvorved de bliver
tynde i Væggene, giver man dem et
Beslag af Ler og Boraksopløsning. D.’s Form
er ofte konisk (de hessiske D. ofte
trykkede trekantede foroven) ell. som en
Tønde, altsaa tykkest paa Midten, de
anvendes aabne eller med Laag; naar man
under Smeltningen vil røre i dem, kan
man enten have Laaget løst og aftage det
saa længe eller have det fastklinet i D. og
forsynet med en Prop, som udtages, medens
der røres. Skal D. staa i et Fyr med
Rist, anvendes hyppig et Underlag for den,
Osten (se Fig.). D.’s
Størrelse varierer fra et Fingerbøls til at
kunne fatte indtil 1000 kg (i Sølvværkerne). Oftest
er D. beregnet paa at kunne føres af 2 Mand
og indeholder derfor kun højst 75 kg Metal. Til
Staalsmeltning anvendes hyppig D. til 30 kg,
hos Krupp 38 kg Ladning med Totalvægt 55
kg. Lerdigler taaler ikke mange Smeltninger af
tungtsmeltelige Metaller, saaledes af Staal
gennemsnitlig kun 3. Krupp, som har det største
Digelsmelteri af Staal, anvender kun sine D.
een Gang; efter Støbningen sønderslaas de
straks og faar delvis Anvendelse som Chamotte;
Grafitdigler er kostbarere og holdbarere; til
Messing taaler de gennemsnitlig 40 Smeltninger.
D.’s Materiale er ikke ganske uden Indflydelse
paa Metallet, der smeltes i den, navnlig naar
Smeltetemperaturen er høj, som ved
Staalsmeltning.
F. W.

Digelovgivning. Den danske Rets Regler om
Diger stammer fra den nyere Tid. Efter den
store Stormflod Efteraaret 1872 fremsatte
Regeringen 2 Lovforslag om Anlægget af Diger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>