Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digelovgivning. Efter den store Stormflod Efteraaret 1872
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Rigsdagen. Det ene Forslag, der
udelukkende angik Lolland og Falster, de Dele af Landet,
der havde lidt mest ved Stormfloden, førte til
L. 23. Maj 1873, der bemyndigede Regeringen
til at paabyde Anlægget af Diger fra Elkenøre
til Gedser paa Falster samt langs Lollands Vest-
og Sydkyst. Udgifterne afholdtes af Staten,
Amtskommunen samt Ejerne og Brugerne af de
Ejendomme, der opnaaede Beskyttelse ved
Digerne. Det andet Lovforslag førte til L. 10. Apr.
1874, der gælder for hele Landet, ogsaa for
Lolland og Falster. Reglerne kommer endogsaa
til Anvendelse paa de i H. t. L. 23. Maj 1873
opførte Diger, for saa vidt de ikke kommer i
Strid med de særlige Regler i denne Lov. L.
1874 angaar alle Diger, der tjener til
Beskyttelse mod Oversvømmelser fra Havet, uden
Hensyn til, om de har eksisteret forinden
Lovens Emanation ell. de er anlagte senere.
Diger, der, som f. Eks. Inddæmningsdiger, er
opførte i andet Øjemed end for at beskytte mod
Havets Oversvømmelser, falder ikke ind under
Lovens Regler. Noget andet er, at et Dige, der
opr. er anlagt som et Inddæmningsdige, senere,
naar det inddæmmede Areal er tørlagt og
skyldsat, vil kunne faa Karakteren af et
Beskyttelsesdige og saaledes komme ind under
Lovens Regler. Afgørelsen af, om dette kan
siges at være Tilfældet, er henlagt til
Landvæsenskommissionen. Lovens Bestemmelser
kommer dernæst til Anvendelse ikke blot paa de
kunstig opførte Diger, men ogsaa paa de
naturlige Værn, som kan sættes i Klasse med
Diger. Ogsaa Afgørelsen af dette Spørgsmaal
er henlagt til Landvæsenskommissionen. Dog
kan Reglerne om Diger kun med
Landbrugsministeriets Samtykke bringes til Anvendelse
paa Klitstrækninger, der i H. t. L. 29. Marts
1867 er satte under det Offentliges Tilsyn. M.
H. t. Anlægget af ny Diger i H. t. L. 1874
mærkes flg.: Ønsker nogen, at der skal opføres et
Beskyttelsesdige, maa Sagen, naar Enighed ikke
kan opnaas mellem alle Vedk., forelægges for
en Landvæsenskommission. Naar Sagen
indbringes for Kommissionen, bør der forelægges
denne et fuldstændigt Projekt til Digeanlægget,
ledsaget af en Fortegnelse over de Ejendomme, der
antages at ville opnaa Beskyttelse ved det
paatænkte Dige. Landvæsenskommissionen har da
at undersøge Forholdene og afveje de Fordele,
der vil opnaas ved Diget, mod de
Bekostninger og Ulemper, som Anlægget vil medføre.
Kun hvis Fordelene ved Diget i væsentlig Grad
overstiger Ulemperne og Bekostningerne, bør
Sagen fremmes, og Kommissionen skal i saa
Fald bestemme Digets Retning, Længde, Højde,
Bredde o. s. v. samt fastsætte, hvorledes
Udgifterne ved Digets Opførelse skal fordeles.
Udgifterne fordeles mellem de Grundejere, der vil
faa Fordel af Diget, uden Hensyn til om vedk.
Grundejer ønsker Digets Opførelse ell. ej, og
Fordelingen finder Sted i Forhold til den Nytte,
som hver enkelt Ejendom vil høste af
Anlægget. Samtidig skal det ogsaa fastsættes,
hvorledes Udgifterne ved den fremtidige
Vedligeholdelse af Diget skal fordeles, men dette vil
i øvrigt i Reglen ske efter samme Forhold som
Fordelingen af Anlægsudgifterne. Enhver
Grundejer er pligtig til at finde sig i, at hans Grund
benyttes til Anlæg af Diget, selv om hans
Jorder ikke vil blive beskyttede af Diget. Dog
finder der ikke nogen Ekspropriation Sted;
Grundejeren vedbliver at være Ejer af den til
Digeanlægget benyttede Grund, men der lægges kun
en Servitut paa Ejendommen.
Landvæsenskommissionen fastsætter den Erstatning, der i
denne Anledning skal tillægges Grundens Ejer og
Bruger; Erstatningen fastsættes til en Sum een
Gang for alle ell., hvis Begæring fremsættes
derom, til en aarlig Afgift.
Landvæsenskommissionen kan dernæst bestemme, at det til
Digets Opførelse ell. Vedligeholdelse fornødne
Materiale skal kunne tages paa de Ejendommes
Jorder, der vil vinde Beskyttelse ved Diget.
Saafremt Staten ell. en Amts-, Købstads- ell.
Sognekommune udreder mindst 1/3 af
Omkostningerne ved Digeanlægget, kan det fornødne
Materiale ogsaa tages fra Ejendomme, der ikke
vil komme til at nyde Beskyttelse ved Diget.
I alle Tilfælde skal der ydes Erstatning for
Materialet, og denne Erstatnings Størrelse
fastsættes af Landvæsenskommissionen. Endelig
kan det mærkes, at enhver er pligtig til at
taale den Færdsel over sin Grund, som
Anlægget ell. Vedligeholdelsen af et Dige gør
nødvendig. Erstatningen for den herved forvoldte
Skade fastsættes i Reglen af uvildige, af Retten
udmeldte Mænd.
M. H. t. Bestyrelsen af Diger maa der
sondres imellem, om der er oprettet et
Digelag, ell. om dette ikke er Tilfældet. Naar der
af Stat, Amts- ell. Sognekommune er ydet
Bidrag til Anlægget, Udvidelsen ell.
Genopførelsen af et Dige, skal der oprettes et Digelag.
Uden for dette Tilfælde kan Amtsraadet
paabyde Oprettelsen af et Digelag, naar Begæring
derom fremsættes af mindst Halvdelen af de
interesserede Lodsejere, der tillige
repræsenterer mindst Halvdelen af det ved Diget
beskyttede Areal. Finder Amtsraadet ikke Anledning
til at paabyde Oprettelsen af Digelag, kan
Sagen indbringes for Ministeriet for offentlige
Arbejder, der mod Amtsraadets Villie kan
paabyde Oprettelsen af et Digelag, naar mindst 3/4
af de interesserede Lodsejere, der tillige
repræsenterer mindst 3/4 af det ved Diget
beskyttede Areal, ønsker det. Naar der er
oprettet et Digelag, skal der snarest mulig af
Amtsraadet udfærdiges en Vedtægt for
Styrelsen af Digelagets Anliggender. Vedtægten skal
indeholde Digelagets Navn samt Regler om
Bestyrelsens Sammensætning og Myndighed,
Forretningsgang og Forhold over for Amtsraadet,
om Udøvelsen af Amtsraadets Tilsyn med
Digelaget, om Anvendelse af Digelagets særlige
Indtægter, om dets Regnskabsvæsen, om
Regnskabets Revision og Decision, om
Fremgangsmaaden ved Udførelsen af Arbejder ved Diget m.
v. Vedtægten skal derhos være ledsaget af en
Fortegnelse over de til Digelaget hørende
Ejendomme med Angivelse af det Forhold, hvori
de skal bidrage til Dækningen af Digelagets
Udgifter. Vedtægten med den tilhørende
Fortegnelse skal tinglæses og det fornødne noteres
paa de enkelte Ejendommes Konti i Registret til
Skøde- og Panteprotokollerne. Naar Digelaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
