Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digitalis (Fingerbøl), Slægt af Maskeblomstrede, Urter ell. Halvbuske - Digitalkompression, Sammentrykning med Fingrene - Digitaria, se Fingeraks. - digitigrade, Taagængere, kaldes de Pattedyr, der kun træder paa Tæerne og paa den nedre Ende af Mellemfoden - Digitoksin, se Digitalis. - Digitus (lat.: »Finger«), rom. Længdemaal = 1/16 rom. Fod (pes) = 0,0185 m. - Digitus (lat.: »Tomme«) i Astronomien for at betegne, hvor meget af Solen ell. Maanen der er formørket - Diglyf (gr.) i Bygningskunsten: en Variant af den i den gr. Tempelarkitektur velkendte Triglyf (s. d.) - Dignano (slav. Vodnjan, det rom. Attinianum), By paa den østerr. Halvø Istrien, ligger 13 km N. f. Pola - Digne, By i det sydøstlige Frankrig. Hovedstad i Dept Basses-Alpes (Provence)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rørformet-klokkeformede og gule ell. røde Kroner; idet de to
bageste Kronblade smelter sammen, bliver
Kronen næsten firlappet. Røret er paa Undersiden
noget udbuget og indeslutter 4 tomægtige
Støvdragere, der udvikler sig tidligere end
Støvvejen. Kapselen har skillevægdelende
Opspringning og talrige Frø. Omtr. 22 Arter i den gl.
Verden (Europa og Asien). D. purpurea L.
(Rød F., se Fig.) har en opret, indtil over 1
m høj Stængel med æglancetdannede,
savtakkede Blade og store blegrøde, sjælden hvide
Kroner, der indvendig er behaarede og mørkt
plettede. Den er toaarig og vokser vildt i
Vesteuropas Bjergegne; sjælden findes den
vildtvoksende i Danmark, almindeligere langs
Norges Kyst; den blomstrer i Juni-Aug. Hele
Planten er stærkt giftig. I Haverne dyrkes Rød F.
som Prydplante, men ogsaa andre Arter har
samme Anvendelse (se ndf.).
A. M.
D. purpurea og D. ambigua Murr.
(Mellemeuropa) med gule Kroner er toaarige
Frilandsplanter, som blomstrer i Juni og Juli og egner
sig til Plantning hist og her i Forgrunden af
Busketier ell. i mindre Grupper. Af førstnævnte
dyrkes: Varieteterne gloxiniæflora med røde
Blomster i forsk. Nuancer og maculata med
plettede ell. punkterede Kronrør. Frøet saas i
Maj-Juli, helst paa Blivestedet, og udtyndes
til 30 cm’s Afstand; de ynder en noget tør,
porøs jordbund.
L. H.
Fingerbølblade (Folia Digitalis),
Bladene af ovenn. Digitalis purpurea L. finder
Anvendelse i Medicinen. Det er lancetformede ell.
æg-lancetformede, fjernervede Blade, der er
siddende ell. forsynede med en vinget Stilk.
Bladranden er uensartet rundtakket, Oversiden
mørkegrøn og baaret, Undersiden lysere og
stærkere baaret. Nerverne danner et især paa
Undersiden fremspringende Maskenet. Efter
international Overenskomst benytter man andet
Aars Blade af den blomstrende Plante. De
lugter ejendommeligt, smager bittert og noget
skarpt; de anvendes mod Hjertelidelser,
hyppigt som Pulver, som Infus (1-200) ell.
Tinktur; i Handelen findes desuden forsk.
fabrikmæssigt fremstillede Præparater, saavel som
de isolerede virksomme Stoffer; disse er forsk.
Glykosider (Digitoksin, Digitalin og
Digitofyllin), til hvilke man dog endnu
ikke har fuldt Kendskab, desuden indeholdes
Saponiner og Ferment, hvilket sidste ved ringe
Vandindhold formaar at spalte Glykosiderne og
derigennem at gøre Bladene mindre
virksomme. For at undgaa dette, har man underkastet
de groft pulveriserede Blade en skarp Tørring,
hvorefter Pulveret opbevares beskyttet mod Lys
og Fugtighed. En Kontrol paa Bladenes Styrke
er foreslaaet bl. a. ved Indsprøjtning af Infus’et
paa Frøer. Forveksling har fundet Sted med
Kongelysblade. Fingerbølbladenes anatomiske
Bygning og ejendommelige Haarbeklædning
sikrer mod denne o. a. Forvekslinger.
B. G.
Digitalkompression, Sammentrykning med
Fingrene, anvendes i Kirurgien navnlig over for
Blødninger, idet man med Fingeren enten
udøver Tryk paa selve det blødende Sted ell. paa
Pulsaaren mellem Hjertet og det blødende Sted,
hvorved Blodtilstrømningen stoppes og
Blødningen altsaa standser, saa længe D. vedligeholdes.
Ligeledes anvendes D. ved Behandlingen af
Aneurisma, idet man med Fingeren
sammentrykker den tilførende Pulsaare for at bringe
Blodet i Aneurismet til at staa stille og derved
løbe sammen.
E. A. T.
Digitaria, se Fingeraks.
digitigrade, Taagængere, kaldes de Pattedyr,
der kun træder paa Tæerne og paa den nedre
Ende af Mellemfoden (ell. Mellemhaanden); d.
Pattedyr har, for saa vidt Fødderne er Poter,
en Trædepude under hver Taa og een under
Mellemfodens nedre Ende; Fodrod og
Mellemfod er behaarede paa Undersiden; Eksempler:
Kat, Hund, Væsel. Modsætningen til d. er
plantigrade, Saalegængere, Pattedyr med
forholdsvis svagt udviklede Trædepuder under
Tæerne og med fl. særskilte Trædepuder (ell.
een, fortil flerkløvet) under hele Mellemfoden;
denne er som oftest helt ell. delvis nøgen
underneden; Eksempler: Menneske, Bjørn,
Grævling. Overgange mellem d. og plantigrad
Gangart (semiplantigrade Pattedyr,
halve Saalegængere) er ikke sjældne (Jærv,
Odder, Maar o. m. a.). Hovdyrene er i Reglen
unguligrade, Hovgængere ɔ: de træder
kun paa selve det yderste Taaled (Hovleddet);
der findes dog ogsaa i denne Pattedyrorden
baade Saalegængere (Fjældgrævling), halve
Saalegængere (Elefant) og Taagængere (Kamel).
R. Hg.
Digitoksin, se Digitalis.
Digitus (lat.: »Finger«), rom. Længdemaal
= 1/16 rom. Fod (pes) = 0.0185 m.
Digitus (lat.: »Tomme«) bruges ofte i
Astronomien for at betegne, hvor meget af Solen
ell. Maanen der er formørket, idet man deler
Solens og Maanens Diameter i 12 lige Dele,
»Tommer« ell. digiti. Udgør altsaa
Formørkelsen 12 D., er den total; er den kun 6, vil
Halvparten af Solens ell. Maanens Diameter
være formørket. I Oldtiden refererede man ofte
D. ikke til Diameteren, men til Overfladen; var
saaledes Maanen 3 D. formørket, mentes
derved 1/4 af dens Overflade, ikke af dens
Diameter.
J. Fr. S.
Diglyf (gr.) er i Bygningskunsten først
anvendt af Vignola; D. er en Variant af den i
den gr. Tempelarkitektur velkendte Triglyf (s.
d.) og afviger fra denne deri, at Hjørnernes
halve Indsnit er bortfaldne, saa at der blot
bliver 2 Indsnit tilbage.
(E. S.). C. A. J.
Dignano [-nja-] (slav. Vodnjan, det rom.
Attinianum), By paa den østerr. Halvø Istrien,
ligger 13 km N. f. Pola ved Jernbanen
Triest-Pola og har c. 6000 mest ital. Indb. Den
smukke Kirke prydes med Malerier af Tintoretto
og Paolo Veronese. I Omegnen drives Silke-,
Korn-, Oliven- og Vinavl, særlig den saakaldte
Rosenvin.
G. Ht.
Digne [dinj], By i det sydøstlige Frankrig.
Hovedstad i Dept Basses-Alpes (Provence), 590
m o. H. i en Alpedal ved Durances Biflod Bléone
og ved Lyon-Banen. (1911) 7317 Indb. D. er
Garnisonsby og Bispesæde, uregelmæssig bygget
med snævre Gader og omgivet af Mure, har bl.
a. et Lyceum, et teol. Seminarium, et
Lærerseminarium, en Domkirke og en Statue af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
