- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
179

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Charles Wentworth, Sir, eng. Politiker, (1843-1911) - Dill, Ludwig, tysk Maler, (1848- ) - Dillenburg, By i Preussen, Provins Hessen-Nassau, ligger ved Lahns lille Biflod Dill - Dillenia, se Dilleniaceæ. - Dilleniaceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter (Ordenen Guttiferales), oftest Træer, Buske ell. Lianer - Dillenius, Johann Jacob, tysk Botaniker, (1687-1747) - Dillens, Julien, belg. Billedhugger, (1849-1904) - Dilling, Lars, norsk Fort, (1848-1887) - Dillingen, - 1) By i det sydlige Bayern, 46 km NV. f. Augsburg ved venstre Bred af Donau - 2) Landsby i den preuss. Rhinprovins, Regeringsdistrikt Trier - Dillmann, August, tysk Orientalist og gl.-testl. Teolog (1823-94)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der omhandler Tanken om en føderativ
Ordning af det britiske Rige; senere fulgte Army
reform
(1898) og The British empire (1899).
Efter sin Fader havde han 1869 arvet det
literære Ugeskrift Athenæum, og 1872 havde han
selv købt det lærde Ugeskrift Notes and
querries
. - Hans anden Hustru, Emilia Francis,
f. Strong (1840-1904), Enke efter Mark
Pattison, som han ægtede 1885, havde tidligere
skrevet om den fr. Kunsts Historie, The
renaissance of art in France
(2 Bd, 1879) og
Claude Lorrain (1884) og gav senere en
Fremstilling af fr. Malere, Arkitekter, Billedhuggere
og Kobberstikkere i 18. Aarh. (3 Bd,
1899-1902).
E. E.

Dill, Ludwig, tysk Maler, f. 2. Febr 1848
i Gernsbach (Baden), blev uddannet i München
under Seitz og Piloty, 1899 Prof. ved
Karlsruhes Akademi. Hans stemningsfulde
Landskabskunst er rigt repræsenteret i tyske
Kunstsamlinger, særlig hans venetianske Billeder:
»Venetiansk Marine« (Stuttgart Mus.), »Fra
Lagunerne« (Dresdens Mus.), »Hollandsk Kanal«
(Berlins Nationalg.), »Trabaccolo« (St Gallens
Galeri) m. v. D. var længe den ledende Kraft
i Malerkolonien i Dachau, der har virket
fornyende paa tysk Landskabsmaleri. Han maler
ofte i Gouache. (Litt.: Roessler,
»Neu-Dachau, L. D., A. Hölzel m. fl.«
[Künstler-Monograph., 1905]).
A. Hk.

Dillenburg [-burk], By i Preussen, Provins
Hessen-Nassau, ligger i en meget smuk Egn
ved Lahns lille Biflod Dill. (1910) 5371 Indb.,
mest luth. Den har Ruiner af Borgen D., hvor
Vilhelm af Oranien (1533) og hans Søn Moritz
(1567) fødtes. Den har en Bjergværksskole, et
Gymnasium og et Seminarium, er et besøgt
Luftkursted og har Bjergværksdrift (Jernmalm), et
Jernværk og Fabrikation af Tobak og Cigarer.
G. Ht.

Dillenia, se Dilleniaceæ.

Dilleniaceæ, Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter (Ordenen Guttiferales), oftest
Træer, Buske ell. Lianer med spredte, mere
ell. mindre læderagtige Blade, hyppigst uden
Akselblade. De gule ell. hvide Blomster sidder
enkeltvis ell. i kvastformede Stande; de er
tvekønnede, oftest femtallige i Bæger og Krone og
regelmæssige. Støvdragerne er talrige og
sammenvoksede paa forsk. Vis, medens de
oversædige Frugtblade som oftest er fri og danner
en Flerfoldfrugt. 280 Arter, næsten alle i
Troperne, de fleste i Australien, hvor de danner
ikke uvæsentlige Bestanddele af
Scrubvegetationen. Dillenia L. omfatter mest Træer med
store Blade og meget anselige og smukke
Blomster. 25 Arter i det tropiske Asien og
Australien. D. indica L. (D. speciosa Thbg.) har
pragtfulde, hvide Blomster, der maaler c. 20 cm i
Diameter; Frugten, der delvis dannes af de
kødfulde Bægerblade, benyttes som Citron.
Ogsaa af andre Arter spises Frugterne, ligesom
Veddet af de højstammede Arter skal være
meget anvendeligt.
A. M.

Dillenius, Johann Jacob, tysk Botaniker,
f. 1687 i Darmstadt, d. 1747 i Oxford som Prof.
i Botanik. Han var 1721 rejst til England
sammen med en rig Englænder, Sherard, som
dyrkede mange Planter i sin Have i Eltham
i Kent. Herom skrev D. sin Hortus
Elthamensis
(2 Bd, 1732). Kendt er ogsaa hans Historia
moscorum
(1741, med 85 Tavler). Han var en
af de første, som søgte videnskabelig at
behandle de lavere Planter; hos Mosserne havde
han særlig søgt at eftervise
Forplantningsorganerne. Efter ham har Linné opkaldt
Planteslægten Dillenia.
V. A. P.

Dillens [’diləns], Julien, belg. Billedhugger,
f. 1849 i Antwerpen, d. 1904 i Bryssel. D.
tilhører en udbredt Kunstnerfamilie (Faderen var
Maler). Hans Kunst er varmblodig og malerisk,
fuld af Stil og Karakter; den søger Tilslutning
til gammelflamsk Kunst, harmoniseret, under
D.’s Studier i Italien, af ital. Renaissance. Hans
første større Arbejde var den stærkt omstridte
Gruppe »Retfærdigheden mellem Mildheden og
Retten« (Justitspaladset, Bryssel). Han har
skabt en stor Mængde dekorative Arbejder (til
Vajsenhuset i Epernay, det kgl. Slot i Bryssel,
Slottet i Laeken m. v.), en Mængde Buster og
Gravfigurer (Kvindeskikkelsen »Gravens
Tavshed«), Den hellige Sebastian (en
Bronzestatuette, udstillet 1897 i Kbhvn),
T’Serclaes-Mindesmærket i Bryssel o. m. a.
A. Hk.

Dilling, Lars, norsk Forf., f. 26. Jan. 1848,
d. 16. Decbr 1887. D. deltog meget i Studenterlivet
og skrev mange Viser og Studenterkomedier.
Hans Samlinger af smaa Skitser,
»Hverdagsmennesker« (3 Bd, 1879-81), og »Gennem
Lorgnetten« (3 Bd, 1882-84), vandt et meget stort
Publikum ved deres underholdende Humør og
ganske harmløse Satire. I Fortællingen
»Begavet« (1886) søgte D. at skildre den Ulykke,
det er for en Mand at være »let Hoved« uden
dybere Evner; Fortællingen var overfladisk og
ubetydelig.
E. S-n.

Dillingen, 1) By i det sydlige Bayern, 46 km
NV. f. Augsburg ved venstre Bred af Donau
og ved Jernbanen Neuoffingen-Ingolstadt. (1910)
6291 Indb., mest kat. D. har et gl. Slot,
tidligere Biskopperne af Augsburgs Residens, et
Kapuciner- og et Franciskanerkloster, et
Døvstummeinstitut, et Gymnasium, to
Præsteseminarier samt et kgl. Lyceum, opstaaet af et
tidligere jesuitisk Univ. (1549-1804). Indb. driver
Kvægavl og dyrker Humle og Frugt. - 2)
Landsby i den preuss. Rhinprovins,
Regeringsdistrikt Trier, er Knudepunkt paa Jernbanen
Saarbrücken-Konz, har et stort Jernværk og
(1910) 8053 Indb.
G. Ht.

Dillmann [-man], August, tysk Orientalist
og gl.-testl. Teolog (1823-94), blev 1852
Privatdocent i Tübingen, 1853 Prof. extraord. 1854
kom han til Kiel, hvor han fra 1860 var Prof.
ord.
i orientalske Sprog; 1864 blev han Prof. i
det gl. Test.’s Exegese i Giessen, 1869 i Berlin,
hvor han døde. D. har særlig Fortjeneste af
Studierne af det hidtil lidet opdyrkede
ætiopiske Sprog; han udgav en ætiopisk Grammatik
(2. Opl. 1899), Ordbog (1865) og Chrestomati
(1866) foruden en Del Tekster. Han har
skrevet Kommentarer til Mosebøgerne og Josva Bog
samt Jesaia, opr. Bearbejdelser af Knobel’s
Kommentarer. De udmærker sig alle ved
grundig Omhu, baade ved Udsondringen af de
forskellige Kilder og ved Realfortolkningen. Efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:18 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free