- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
182

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dimetylanilin, C6H5.N(CH3)2, en blandet alifatisk aromatisk tertiær Amin - Dimetylbenzol, d. s. s. Xylol. - Dimetylkarbinol, se Propylalkohol. - Dimetylketon, se Acetone. - Dimetylætylkarbinol, (CH3)2C(OH)C2H5 - dimidium facti qui coepit habet (lat.), ordret: den, der har begyndt, har dermed det halve af Handlingen - diminuendo (ital.), forkortet dim., dimin., mus. Foredragsbetegnelse: aftagende i Tonestyrke - diminuere (lat.), forringe, formindske; Diminution, Formindskelse; se ndf. - Diminution (lat.), Formindskelse (af Noderne), en Gentagelse af en foreg. Melodi i Noder af mindre Værdi - Diminutiv (ell. Deminutiv; af lat. deminuere, formindske, forringe), Formindskelsesord - Dimisprædiken, den homiletiske Prøve, som teol. Kandidater maa aflægge, før de kan faa Embede - Dimission (lat.), Entledigelse, Frigivelse, Afskedigelse (ærefuld) - Dimissorialier (litteræ dimissoriales), Erklæringer, hvorved en Biskop ell. Præst giver et Kirkemedlem Frihed - dimittere (lat.), bortsende, løslade, entledige, afskedige - Dimity, Welts, Wallis, tætte kiprede Bomuldstøjer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fryser ved 0,5° og koger ved 192°; det har
Vægtfylde 0,955; i Modsætning til Anilin giver
det ingen Farvereaktion med Klorkalk.
Dimetylanilinsaltene krystalliserer ikke. Det
Brintatom, der i Gruppen C6H5 befinder sig i
Parastilling til Gruppen N(CH3)2, lader sig let
erstatte af andre Grupper; herpaa beror
Dannelsen af Nitrosodimetylanilin,
1.4-NO.C6H4.N(CH3)2, der opstaar ved Indvirkning
af Salpetersyrling paa D., og som tjener til
Fremstilling af forsk. Farvestoffer (Metylinblaat,
Indofenol o. fl.). D. bruges ogsaa til
Fremstilling af Metylviolet, idet man behandler
det med Iltningsmidler. Ved Kondensation med
Bittermandelolie (Benzaldehyd) giver D.
Malakitgrønt. D. har udstrakt Anvendelse i
Farveteknikken.
(O. C.). R. K.

Dimetylbenzol, d. s. s. Xylol.

Dimetylkarbinol, se Propylalkohol.

Dimetylketon, se Acetone.

Dimetylætylkarbinol, (CH3)2C(OH)C2H5, er
en af de 8 kendte isomere Amylalkoholer; det
er en tertiær Alkohol, der smelter ved 12°,
koger ved 102,5° og har Vægtfylde 0,828 ved 0°.
(O. C.). R. K.

dimidium facti qui coepit habet [-’kö-]
(lat.), ordret: den, der har begyndt, har
dermed det halve af Handlingen ɔ: godt begyndt
er halvt fuldendt (Horats’ Epistler I, 2, 40).
A. B. D.

diminuendo [-’ændo] (ital.), forkortet dim.,
dimin., mus. Foredragsbetegnelse: aftagende i
Tonestyrke; antydes ofte ved Tegnet >; d. s. s.
decrescendo.
S. L.

diminuere (lat.), forringe, formindske;
Diminution, Formindskelse; se ndf.

Diminution (lat.), Formindskelse (af Noderne),
betegner en Gentagelse af en foreg. Melodi i
Noder af mindre - i Reglen den halve -
Værdi; anvendes særlig i kontrapunktiske
Satser, i den fri Imitation, i Fuge, Kanon, men
forekommer ogsaa uden for de her nævnte
Tilfælde.
S. L.

Diminutiv (ell. Deminutiv; af lat.
deminúere, formindske, forringe),
Formindskelsesord. D. er i Grammatikken Benævnelse paa et
afledet Ord, i hvilket der ved en
Afledningsendelse er givet den i Stamordet indeholdte
Bet. en Bibetydning af »Lidenhed« (af noget
smaat og svagt): lat. hortus (en Have),
hortulus (en lille Have); liber (en Bog), libellus
(en lille Bog); parvus (lille), parvulus (ganske
lille); canto (jeg synger), cantillo (jeg
smaasynger, nynner). Efter de forsk. Betydningsnuancer
af Begrebet »Lidenhed« kan et D. være Udtryk
for noget spædt, uudviklet, uskyldigt, for noget
skrøbeligt, forkuet, lidende, for noget
ubetydeligt, udueligt, værdiløst. Bet. kan altsaa baade
gaa i Retning af noget elskeligt og i
Retning af noget foragteligt: lat. mater (en Moder),
matercula (en stakkels Moder); ingenium
(Talent), ingeniolum (en Smule Talent). Undertiden
er Stamordet helt forsvundet og dets Plads
indtaget af et D.: lat. oculus (et Øje; opr. et
lille Øje). I romanske Sprog er dette helt alm.:
lat. apis (en Bi), deraf apicula (en lille Bi), fr.
abeille. Et D. kan være Stamord for et nyt D.:
lat. asinus (et Asen), deraf asellus, deraf igen
assellulus. En Del lat. D. er vandret ind i
germanske Sprog (undertiden sammen med
deres Stamord) og forekommer nu der som
naturaliserede ell. som Fremmedord: lat. tabula,
deraf tabella; dansk Tavle og Tabel.
Fremdeles dansk Floskel, Muskel, Artikel,
Partikel, Ranunkel, Aurikel af lat.
flosculus, musculus, articula, particula,
ranunculus, auricula, D. af lat. flos (en Blomst), mus
(en Mus), artus (et Led), pars (en Part, en
Del), rana (en Frø), auris (et Øre). Af lat.
avunculus (D. af avus) er kommet Onkel.
Sandsynligvis er dansk Busk (tysk Busch, Büschel)
kommet af lat. arbuscula, D. af arbor (et Træ).
De almindeligst anvendte Diminutivendelser i
Tysk er -lein og -chen (den sidste opr.
Plattysk). Fra middelalderligt Plattysk optog Dansk
Frøken (»en lille Frue«), Tallerken
(smlg. tysk Teller}, Hysken (et lille Hus;
deraf Hyskenstræde i Kbhvn)., Oprindelige
Diminutivdannelser findes ogsaa i de nordiske
Sprog, f. Eks. isl. trygill (et lille Trug), sv.
käril, et Kar, dansk Stængel (af Stang),
Bændel (af Baand), Revle (af Rev), Tøjle (af
Tov), gammeldansk wæthæl (et lille Vadested,
D. af wath, et Vad), senere vedel, veiel, veile.
D.-Endelsen har i alle Tilfælde været: -il, -el.
Den er beholdt uforandret og har faaet Stød i
Stængel og Bændel, der er optaget fra Tysk.
Men Vejle, Revle, Tøjle, der mangler Stød, er
opr. danske Ord. Vejel, Revel, Tøjel er blevet
opfattet som Jysk; fremdeles dansk Billing
(en lille Bid). Ogsaa Ord som Mandsling,
Pusling, Pigelil maa regnes herhen. I
de slaviske Sprog er Diminutivdannelser
særdeles talrige, f. Eks. russ. voda (Vand), vodka
(en Snaps, egl. »det kære lille Vand«). En Slags
D. er ogsaa saadanne Tilfælde, hvor Navnet paa
et kvindeligt Væsen er afledet af Navnet paa
et mandligt, f. Eks. Kærling af Karl, ell.
hvor Navnet paa noget avlet er afledet af
Navnet paa den avlende, f. Eks. Kylling
af Kok (en Hane), Gæsling af Gaas. Se
Patronymikon.
P. K. T.

Dimisprædiken kaldes den homiletiske Prøve,
som teol. Kandidater maa aflægge, før de kan
faa Embede i den danske og norske
Folkekirke.

Dimission (lat.), Entledigelse, Frigivelse,
Afskedigelse (ærefuld). Bortsendelse, især af
Elever fra en Skole til Univ. (en Skole har
Dimissionsret).
Cl. W.

Dimissorialier (litteræ dimissoriales), de
Erklæringer, hvorved en Biskop ell. Præst giver
et Kirkemedlem inden for sin Embedskreds
Frihed til at træde over i en anden Menighed ell.
lade en anden Præst forrette kirkelige
Handlinger for Vedk.
H. O.

dimittere (lat.), bortsende, løslade, entledige,
afskedige. En Skole d. (ɔ: fremsender) en
Discipel (Dimittend) til Univ.
Cl. W.

Dimity [’dimiti], Welts, Wallis, tætte
kiprede Bomuldstøjer, oftest fint ribbede paa
Retten, som Regel hvide, men ogsaa med
farvede Striber ell. brogede. Benyttes til lettere
Kjoler, Undertøj, Strimler o. l. for Damer,
svære Kvaliteter, til Dels ogsaa vævede af
Hørgarn, til Herreveste.
K. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free