Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dina Vinhofers var født i Kbhvn af tyske Forældre - Dincklage-Cámpe, Amalie (Emmy) von, tysk Romanforfatterinde (1825-91) - Dinder, d. s. s. Dender. - Dindigal, Dindukal, Tindukal, By i britisk Indien, Distriktet Madura i Prov. Madras, ligger 50 km N. f. Madura - Dindorf, Wilhelm, tysk Filolog (1802-83) - Dindymon hed i Oldtiden et Bjerg ved Byen Pessinus i Galatien (Lilleasien) - Diner (fr.) bruges baade som Betegnelse for et Middagsselskab og om alle de Retter, som gives til Middagen - Dinero (sp.), Dinheiro (portug.), ældre Mønt i Spanien og Portugal af forsk. Værdi - Dines, dansk Mandsnavn, opstaaet af Helgennavnet Dionysius. - Dinesen, dansk Slægt, der stammer fra en vis Jørgen, hvis Søn, Dinys Jørgensen (d. 1711) - Dinesen, Adolph Wilhelm, dansk Officer, (1807-1876) - Dinesen, Adolph Wilhelm, dansk Forf. (1845-1895)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beskyldninger var fuldstændig løgnagtige, dømt til Døden
af Kbhvn’s Raadstueret 12. Juni 1651; denne
Dom stadfæstedes af Herredagen 3. Juli, og 11.
Juli henrettedes hun. (Litt.: S. B. Smith,
»Leonora Christina Grevinde Ulfeldt’s Historie«
I, S. 200 ff.; J. A. Fridericia,
»Adelsvældens sidste Dage«, S. 142-48).
L. L.
Dincklage-Campe [’deŋkla.gə-], Amalie
(Emmy) von, tysk Romanforfatterinde (1825
-91), knytter sig i sine talrige Romaner nøje
til sin tyske Hjemstavn, skønt hun hyppigt
levede i Udlandet, endog i sine senere Aar
berejste Nord-Amerika. Særlig har hun skildret
sin Fødeegn omkr. Osnabrück. Hendes mest
læste Romaner er »Hochgeboren«, »Sara«, »Aus
zwei Weltteilen« - nævnes maa ogsaa
»Geschichten aus dem Emslande«.
C. B-s.
Dinder [dencər], d. s. s. Dender.
Dindigal [dindigə£], Dindukal, Tindukal,
By i britisk Indien, Distriktet Madura i Prov.
Madras, ligger 50 km N. f. Madura, 268 m o. H.
ved Banen fra Madras til Tinnevelli og har
(1911) 25052 Indb. D. ligger smukt paa
Nordvestsiden af Sirumaleh-Bjergene. Byen har et
gammelt Fort og driver betydelig Handel samt
Tekstilindustri.
M. V.
Dindorf [’endårf], Wilhelm, tysk
Filolog (1802-83), har leveret talrige Udg. af gr.
Klassikere, især Dramatikerne; sammen med
Haase og sin Broder Ludwig (1805-71)
besørgede han den ny Udg. af Stephanus’ Thesaurus
Græcæ linguæ (9 Bd, Paris 1832-65).
K. H.
Dindymon hed i Oldtiden et Bjerg ved Byen
Pessinus i Galatien (Lilleasien) med en berømt
Helligdom for Kybele, der herefter havde
Navnet Dindymene.
C. B.
Diner [di’ne] (fr.) bruges baade som
Betegnelse for et Middagsselskab og som Benævnelse
under et for alle de Retter, som gives til
Middagen. En elegant D., sammensat efter det
fr. Køkkens Forskrift, inddeles i: Suppe,
relevés de potage, entrés, Steg, entremets og
Dessert. Desuden gives ofte Østers au naturel
inden Suppen ell. hors d’æuvre lige efter
denne, og inden Desserten indskydes en ell. anden
Osteret.
D. à prix fixe kaldes paa Restaurationer en
D., til hvilken man ikke selv bestemmer de
Retter, man ønsker, men maa tage til en fast
Pris en D., sammensat efter Værtens
Bestemmelse. D. de caserne er en spottende
Benævnelse for et tarveligt og slet tillavet
Middagsmaaltid.
R. H.
Dinero [ði’næro] (sp.), Dinheiro [dinj’airu]
(portug.), ældre Mønt i Spanien og Portugal
af forsk. Værdi = 1/240 af fl. forsk.
Vekselmønter: Doblon de cambio, Ducado de cambio
og Peso de cambio. En kastiliansk Doblon de
oro = 25600 Dineros. D., tidligere Mønt i Peru,
= 1/10 Sol. D., ældre Probervægt i Spanien og
Portugal, = 1/12 Marco = 24 Graos = 19,17054
g, anvendes ved forarbejdet Sølv, medens
metrisk Vægt anvendes som Møntvægt og
Møntprobervægt.
(N. J. B.). Th. O.
Dines, dansk Mandsnavn, opstaaet af
Helgennavnet Dionysius.
A. O.
Dinesen, dansk Slægt, der stammer fra en
vis Jørgen, hvis Søn, Dinys
Jørgensen (d. 1711), blev Fader til Forpagter paa
Hagestedgaard Jørgen Dinyssøn (1706-
41). Dennes Søn, adjungerende Raadmand og
Byfoged i Roskilde, Justitsraad Anders D.
(1737-85), der købte Trudsholm, og som
oprettede Hovedgaarden Gyldenholm, havde Sønnen
Justitsraad Jens Kraft D. til Kragerupgaard
og Gyldenholm (1768-1827), som igen blev
Fader til Justitsraad Anders Diderich D. til
Kragerupgaard (1798-1840) og Kammerherre,
Major Adolph Wilh. D. (s. d.). Den første
af disse to Brødre havde tre Sønner:
Kammerherre, Jægermester Jens Kraft Jacob
Sophus D. til Kragerupgaard, Medbesidder
af Rungstedgaard, Rungstedlund m. m. (1830-
1910), der 1891 oprettede »Det Jægermester J.
K. J. S. D.’ske Fideikommis« (200000 Kr),
Johan Peter Ulrik Vilhelm D. til Søholm
ved Gentofte (1832-74), der som
Premierløjtnant deltog i Krigen 1864, og som blev Fader
til Axel Wilh. D. til Gl. og Ny Viffertholm
(f. 1865), og Jægermester, Cand. polit. Marius
Jacob Neergaard D. til Viby Gods m. m.
(1835-1915). Ovenn. Kammerherre A. W. D.
var bl. a. Fader til Kammerherre,
Hofjægermester Wentzel Laurentzius D. til
Katholm m. m. (1843-1916), der deltog i Krigen 1864
som Løjtnant, og til Forf. Adolph Wilh. D.
(s. d.). »Det Wentzel D.’ske Fideikommis«
(500000 Kr) oprettedes iflg. nævnte
Kammerherre W. L. D.’s Søn, Gesandtskabsattaché
Wentzel Oluf Vilhelm D.’s (1881-1906)
Testamente. (Litt.: S. Elvius og H. R.
Hiort-Lorenzen: »Danske Patriciske Slægter«
[Kbhvn 1891]).
P. B. G.
Dinesen, Adolph Wilhelm, dansk
Officer, f. 27. Decbr 1807 paa Kragerupgaard ved
Slagelse, d. 10. Juli 1876 paa Katholm. Han blev
1826 Sekondløjtnant, 1836 Premierløjtnant i
Artilleriet, rejste n. A. til Algier og deltog som
Frivillig i Constantine’s Erobring.
Hjemkommen 1839 købte han Katholm, stilledes à la
suite og virkede som Landmand. 1847 traadte
han paa ny i Tjenesten og deltog som Kaptajn
og Chef for 5. Batteri med Udmærkelse i
Krigen 1848-50. Han var saaledes med ved Bov,
Slesvig, Ullerup, Isted og Mysunde 12. Septbr
1850, i hvilken sidste Kamp hans Batteri
væsentlig bidrog til Sejren. D. tog sin Afsked 1852
som Major og trak sig tilbage til Katholm, men
valgtes 1854 som Folketingsmand for Randers,
stillede sig i Spidsen for de 40 jyske
Godsejeres Fæsteafløsningsprotest og deltog med
Iver i den alm. Debat om Landets
Befæstningsvæsen. Han udgav saaledes 1854: »Kbhvn i den
danske Stats Forsvarssystem« og udtalte sig fra
1861 i Bladartikler og Skr
(»Monarkiet-Eiderstaten«, »Skandinavismen«, »Danmarks
Forsvar«) meget stærkt mod Danevirkes
Befæstning, som han kaldte »et politisk Skærmbræt«.
Desuagtet meldte han sig til Tjeneste, da
Krigen Vinteren 1863-64 stod for Døren, og
ansattes i General de Meza’s Stab, men forlod
atter Hæren, da Generalen kaldtes tilbage.
P. Nw.
Dinesen, Adolph Wilhelm, dansk Forf.
ovenn.’s Søn, f. i Kbhvn 19. Decbr 1845, d. 28.
Marts 1895. Han blev Officer 1863, deltog med
Ære i Krigen 1864 og udnævntes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
