- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
200

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dionæa L., Slægt af Soldugfamilien med en enkelt Art (Fluefangeren), en fleraarig Urt - Diopsid, se Pyroxengruppen. - Dioptas (Kobbersmaragd, Smaragdmalakit), et smukt, smaragdgrønt, sjældent Mineral - Diopter brugtes tidligere alm. som Sigteredskab ved Landmaaling - Dioptri, se Briller. - Dioptrik, Læren om Lysets Brydning - dioptrisk Anamorfose, se Anamorfose. - Diorama (gr.), et gennemskinneligt Billede - Diorit bruges i nyere Tid som Navn paa en selvstændig Gruppe af Dybbjergarterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Hjælp af de talrige smaa Kirtler paa
Bladpladen (se i øvrigt Insektædende
Planter
). Ved Pirringens Ophør aabnes atter
Bladet. Blomsterne er femtallige (15 Støvdragere) og
har hvide Kronblade; Frugten er en femklappet
Kapsel. Fluefangeren vokser i Sumpe i de
sydlige forenede Stater; i Europa dyrkes den paa
Mos i Væksthusene.
A. M.

Diopsid, se Pyroxengruppen.

Dioptas (Kobbersmaragd,
Smaragdmalakit), et smukt, smaragdgrønt, sjældent
Mineral, som bestaar af Kobbersilikat H2CuSiO4.
Forbindelsen afgiver først Vand ved Ophedning
til Rødglødhede. Krystalformen er heksagonal,
men tilhører en i Mineralriget sjælden
repræsenteret Underafdeling af dette System (den
romboedrisk-tetratoedriske). Krystallerne er let
spaltelige i 3 Retninger, der svarer til Fladerne
af et Romboeder; de er ofte gennemsigtige.
Haardheden er som Apatittens, Vægtfylden 3,3.
D. forekommer i veludviklede Krystaller med
Kvarts i Aarer i en Kalksten ved Altyn-Tübe
paa de kirgisiske Stepper, endvidere ved
Comba i Nærheden af Brazzaville i fr. Kongo; i
smaa Krystaller ell. Skorper er den fundet ved
Rezbanya i Ungarn, i Arizona i Nordamerika,
ved Copiapo i Sydamerika og enkelte andre
Steder.
(N. V. U.). O. B. B.

Diopter brugtes tidligere alm. som
Sigteredskab, naar man ved Landmaaling skulde
overføre en bestemt Retning fra Marken til et
Instrument ell. omvendt, altsaa f. Eks. naar
man skulde maale Vinklen mellem 2 Linier ell.
i Marken afsætte Linier under en bestemt
Vinkel med hinanden. Et D. bestaar af to smalle
Metalplader, Okular- og Objektivdiopteret, der
er anbragte i fast Forbindelse med hinanden. I
Okulardiopteret er udskaaret en smal,
skarpkantet lodret Spalte, c. 1,5 mm bred, ell. der er
boret en Række smaa Huller under hinanden,
med Centrerne i een og samme lodrette Linie;
i Objektivdiopteret er en bredere Udskæring,
over hvilken er udspændt en lodret Traad, en
tynd sværtet Metaltraad ell. en tynd
Metalplade, som vender den skarpe Kant mod
Okulardiopteret. Ved Brugen sigter man gennem
Spalten ell. et af Hullerne i Okulardiopteret
og over Traaden i Objektivdiopteret. Skal
Diopteret bruges paa et Nivellerinstrument, maa
Spalten og Traaden i de to Dioptere være
vandrette. Man kan ogsaa i begge Metalplader have
anbragt baade Spalte og Traad saaledes, at
der kan sigtes i begge Retninger; der opstaar
da et Dobbeltdiopter. En væsentlig
Ulempe ved Brugen af D. er, at man samtidig
skal se paa Objektivtraaden og paa et Mærke
ude i Terrainet, altsaa paa to Genstande, som
befinder sig i meget forsk. Afstande fra Øjet; D.
kan derfor kun bruges, hvor der ikke kræves
stor Nøjagtighed, og altid kun paa korte
Afstande. Det bruges nu kun paa mere
primitive Instrumenter som Vinkelsøjler og
Boussoler, samt paa enkelte simplere
Nivellerinstrumenter, medens det paa alle finere
Instrumenter er afløst af den astron. Kikkert.
Diopterlineal er en tyk Messinglineal, c. 1/3 m lang,
paa hvilken der ved hver Ende er anbragt
lodret stillede D. af den foran beskrevne Form.
Diopterlinealen brugtes tidligere som
Sigteredskab ved Maalinger med Maalebordet, idet man,
naar Sigtet gennem D. var indstillet i en i
Marken afsat Linie, kunde tegne denne Linies
Retning paa Maalebordet langs Linealens Kant. D.
er i den nyere Tid afløst af en paa Linealen
anbragt Kikkert.
H. V. N.

I Astronomien indførte Hipparch D. som
Sigteapparat. I dets ældste Form var der i
Okulardiopteret udskaaret et fint Hul, i
Objektivdiopteret et større; i Midten af 16. Aarh. blev
Hullet i Okulardiopteret erstattet af en Spalte,
rimula, medens Objektivdiopteret blev udskaaret til
en Ramme (jfr Pinnacidier). For med D.
at kunne maale smaa Vinkler som Diameteren
af Maanen, var Objektivdiopteret forskydelig paa
Diopterlinealen, saa at Aabningen af den af
begge Huller bestemte Lyskegle svarede til den
søgte Vinkel, der altsaa kunde beregnes af
Afstanden mellem de to Plader. Bürgi
konstruerede et D., hvorved man ved at variere
Størrelsen af Rammen i Objektivdiopteret kunde
opnaa det samme uden at forskyde denne. D. er
nu afløst af den astron. Kikkert.
J. Fr. S.

illustration placeholder

Diopterlineal.


Dioptri, se Briller.

Dioptrik, Læren om Lysets Brydning, i
Modsætning til Katoptrik, Læren om dets
Tilbagekastning.
K. S. K.

dioptrisk Anamorfose, se Anamorfose.

Diorama (gr.), et gennemskinneligt Billede,
der kan være malet paa begge Sider af tyndt
Lærred, som er opstillet saaledes i Forhold til
et Vindue og en anden Lysgiver, at det kan
belyses saavel bagfra som forfra. Idet man,
uden at Tilskueren ser det, forandrer Styrken
og Farvetonen (ved indskudt farvet Glas) af det
gennemfaldende ell. det tilbagekastede Lys, kan
man fremkalde illuderende Overgange, f. Eks.
fra et Daglandskab til et Aftenlandskab,
ligesom man ogsaa kan gøre Indtrykket mere
levende ved bag Billedet at anbringe bevægelige
Genstande, der passer ind i Landskabet,
saasom et Møllehjul, der gaar rundt. D. er
opfundet 1822 af Daguerre.
K. S. K.

Diorit bruges i nyere Tid som Navn paa en
selvstændig Gruppe af Dybbjergarterne,
karakteriseret ved at bestaa af Oligoklas og
et eller flere af de mørke Mineraler,
Biotit, Hornblende og Augit som
Hovedbestanddele; hertil kommer saa, i Reglen i mindre
Mængde, Kvarts, Ortoklas, Apatit, Zirkon,
Jernmalme m. m. Der er alle mulige jævne
Overgange til de tilgrænsende Bjergarter; hvis
Kvartsen optræder i større Mængde, kaldes
Bjergarten Kvartsdiorit ell. Granodiorit, og
udsondres ofte som en særlig Hovedgruppe for
sig som Overgang mellem D. og Granit. Hvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free