- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
212

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - directa actio (lat.), i Romerretten Udtryk for Hovedklagen i et Kontraktsforhold - director musices (lat.), Musikdirektør, Musikdirigent. - direkte (lat.), lige, ligetil, umiddelbar, uden Omsvøb; i Jernbanevæsen: uden Ophold ved Mellemstationer - direkte Benbrud (ell. Fraktur), se Benbrud. - direkte Maskiner, Arbejdsmaskiner, der er umiddelbart forbundne med deres Motor - direkte Skatter. bliver hvilende paa Yderen - direkte Skydning kaldes Skydning mod et Maal, der kan ses fra Skytsets ell. Skyttens Standplads - direkte Tale (oratio directa), grammatikalsk Benævnelse paa ordret Gengivelse af et Udsagn - direkte Valg, d. s. s. umiddelbart Valg, se Valg. - direkte Veksel, se adrittura. - Direktion (lat.), Retning, Ledelse, Styrelse, særlig en af fl. Medlemmer sammensat Bestyrelse - Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler, et Regeringskollegium (1805-1848) - Direktiv, se Befaling. - Direktorat (lat.), en Direktørs Embede ell. Embedslokale - Direktoriet, le Directoire exécutif, øverste Regeringsmyndighed i den første fr. Republik - Direktorium (nylat.), et Fællesskab af flere udkaarede Personer - Direktrice (fr.), kvindelig Bestyrer ell. Leder, smlg. Direktør. - Direktør (fr.), Leder, Bestyrer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Reglen hævdedes ved en simpel Indsigelse
(exceptio) mod Hovedklagen.
K. B.

director musices (lat.), Musikdirektør,
Musikdirigent.

direkte [ogsaa di’rækət] (lat.), lige, ligetil,
umiddelbar, uden Omsvøb; i Jernbanevæsen:
uden Ophold ved Mellemstationer,
gennemgaaende. Astronom., d. s. s. retløbende.

direkte Benbrud (ell. Fraktur), se
Benbrud.

direkte Maskiner kaldes saadanne
Arbejdsmaskiner, der er umiddelbart forbundne med
deres Motor. En Damphammer kaldes saaledes
direkte, naar den indbefatter Dampcylinder
m. m., i Modsætning til den indirekte,
Fjederhammer, Faldhammer e. l., som bevæges fra
en Transmission. Store Værktøjsmaskiner
bygges nu oftest direkte, saaledes Sakse og
Hullemaskiner (Lokkemaskiner), ligeledes Pumper
og i den senere Tid elektriske Maskiner
(Dynamoer), særlig naar de drives af
Dampturbiner.
F. W.

direkte Skatter. Inden for
Finansvidenskaben har den gammelkendte Sondring
mellem direkte og indirekte Skatter spillet en
betydelig Rolle, idet man ved direkte Skatter
tænker paa saadanne, som bliver hvilende paa
Yderen, medens denne for de indirekte
Skatters Vedk. er i Stand til at overvælte dem f. Eks.
paa Forbrugeren. Til de første henføres i
Reglen baade Indkomst- og Formueskatten samt
Erhvervsskatterne; til de sidste Tolden og de
øvrige Forbrugsskatter, medens andre Skatter,
f. Eks. paa Omsætningen, snart henføres til den
ene, snart til den anden Gruppe. Mod
Sondringen som systematisk Inddelingsgrundlag kan
der indvendes, at samme Skat efter de særlige
Forhold, hvorunder den optræder, snart bliver
hvilende paa Yderne, snart overvæltes, og man
er derfor i Finansvidenskaben kommet ind paa
en stærkere Leddeling af Skatterne (se i øvrigt
Skatter).
C. T.

direkte Skydning kaldes Skydning mod et
Maal, der kan ses fra Skytsets ell. Skyttens
Standplads, saa man kan sigte direkte paa
Maalet.
H. H.

direkte Tale (oratio dirécta), grammatikalsk
Benævnelse paa ordret Gengivelse af et Udsagn,
f. Eks. han sagde: »Jeg vil gaa«. Modsætningen
er indirekte Tale (oratio obliqua): Han
sagde, at han vilde gaa.
P. K. T.

direkte Valg, d. s. s. umiddelbart Valg, se
Valg.

direkte Veksel, se adrittura.

Direktion (lat.), Retning, Ledelse, Styrelse,
særlig en af fl. Medlemmer sammensat
Bestyrelse for et Selskab, en Forening, en offentlig
Stiftelse e. l. Ordet bruges ogsaa undertiden
om kollegialt sammensatte Embedsmyndigheder,
f. Eks. Skoledirektionerne. I større
Aktieselskaber er Direktionen i Reglen forsk. fra
Bestyrelsen, idet den bestaar af de administrerende
Direktører, hvem den daglige Ledelse af
Selskabets Forretninger er overdraget, medens
Bestyrelsen er en mere overordnet Myndighed,
som kun træffer Afgørelse i vigtigere Sager og
i øvrigt fører Tilsyn med D. Medens
Bestyrelsen vælges af Generalforsamlingen, er det i
Reglen den, der ansætter og afskediger
Direktørerne.
P. J. J.

Direktionen for Universitetet og de lærde
Skoler
kaldtes et Regeringskollegium, der
oprettedes 1805, og som under Ledelse af 3
Direktører havde den øverste Styrelse af Statens
Anliggender vedrørende Univ. og det højere
Skolevæsen, hvilket Forretningsomraade
tidligere i alt væsentligt havde henhørt under
Kancelliet. D. bestod indtil 1848, da
Forretningerne henlagdes til Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet, hvorfra de 1916 atter
er overført til Undervisningsministeriet.
K. Hch.

Direktiv, se Befaling.

Direktorat (lat.), en Direktørs Embede ell.
Embedslokale, bruges bl. a. om forsk. mest
centrale Embedsmyndigheder, der forestaas af
en Embedsmand med Titlen Direktør, f. Eks.
Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet (se
I, S. 939), Direktoratet for Fængselsvæsenet,
Direktoratet for Statsskovbruget,
Telegrafdirektoratet og inden for den kbhvn’ske Forvaltning
Direktoraterne for Hospitalsvæsenet, for
Hovedbogholderiet og Revisionen, for
Skattevæsenet m. m.
P. J. J.

Direktoriet, le Directoire exécutif, Navnet
paa den i Kraft af Konstitutionen af 1.
Vendémiaire Aar III = 22. Septbr 1795 i den første
fr. Republik indstiftede øverste
Regeringsmyndighed. Medens den lovgivende Magt
beroede hos den legislative Forsamlings 750
Medlemmer (nemlig »de Gamles Raad«, 250 Mænd,
alle over 40 Aar, og »de 500’s Raad«, alle over
30 Aar), var den udøvende Magt i
Hænderne paa 5 Direktører. De valgtes af de Gamles
Raad paa Indstilling af de 500’s; hvert Aar
udtraadte een af dem og afløstes af en nyvalgt.
For at deres Embedshandlinger og
Resolutioner skulde have Lovkraft, maatte de være
vedtagne af mindst 3 af D.’s 5 Medlemmer. Disse
skiftede ofte, dels p. Gr. a. den aarlige
Udtrædelse af een af dem, dels som Følge af
gentagne Statskup. De kendteste af D.’s
Medlemmer var Carnot, Barthélemy, Reubell, la
Reveillére-Lepaux, Letourneur, Sieyès og Barras,
hvilken sidste var den eneste, som fungerede i
hele Direktorietiden. Denne varede til 18.
Brumaire VIII = 9. Novbr 1799, da Napoleon
Bonaparte ved et Statskup omstyrtede
Forfatningen, hvorefter D.’s Magt og Myndighed gik
over til Republikkens Konsuler.
(F. J. M.). P. L. M.

Direktorium (nylat.), et Fællesskab af flere
udkaarede Personer, hvem det betros at styre
og lede en Anstalt (Aktieforetagende, Bank,
Akademi o. s. v.). - Directorium divini officii, den
af de kat. Biskopper aarlig udstedte Kalender.

Direktrice (fr.), kvindelig Bestyrer ell. Leder,
smlg. Direktør.

Direktør (fr.), Leder, Bestyrer. D.
forekommer hyppig som Titel for overordnede
Poster baade inden for Embedsvæsenet og den
private Virksomhed. Saaledes er det inden for
Centraladministrationen ikke sjældent, at en
Forvaltningsgren udskilles som en selvstændig
Afdeling under Ledelse af en umiddelbart under
vedk. Minister sorterende D. (hyppig med
Titel General-D.), hvilket f. Eks. er Tilfældet med
Skattevæsen, Toldvæsen, Postvæsen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free