- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
219

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Disko, en 8300 km2 stor Ø ved Grønlands Vestkyst (Kekertarssuak) - Diskobolos, Diskoskaster, se Diskos. - Disko-Bugt kaldes den Del af Baffins-Bugt, som ligger mellem Disko og Strækningen af Grønlands Vestkyst - diskontere, at købe en Veksel eller anden Fordring før Forfaldstid med et Fradrag - diskontinuert, se kontinuert. - Diskontinuitetsprincippet: at der ikke er retlig Forbindelse mellem de forsk. Rigsdagssamlinger - Diskonto bet. ethvert Afdrag, der gøres i en Fordrings Beløb, naar dette før Forfaldstid udbetales - Diskontobank, en Bank, der beskæftiger sig med Diskontering af Veksler - Diskontoforretning, se Diskonto. - Diskontoregning. D. er at finde det Beløb, der bliver at fradrage ved Betaling af et senere forfaldent Pengebeløb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tellurisk Oprindelse. Isskurede Klipper og løse
Gnejsblokke oven paa Trapfjeldene viser, at Øen
indtil over 1000 m’s Højde har været dækket
af et mægtigt, i Bevægelse værende Isdække,
og at Bevægelsen har været fra Grønlands
Indland og V. efter.

Paa Sydsiden af D. ligger Godhavn -
69° 14’ n. Br. og 53° 25’ v. L. f. Grw. -, der
er Sædet for Grønlands nordre Inspektorat.
Som Handelsstation har den ikke megen Bet.,
siden den tidligere saa indbringende Hvalfangst
er nedlagt. Tæt Ø. f. Godhavn ligger den
arktiske, biol. Station. Ved Vaigat findes en
mindre Handelsplads ved Navn Ujaragsugsuk og
ved D.-Fjord en anden, Erkigtok, endvidere
findes der 4 andre beboede Steder paa den
sydlige Del af Øen. I det hele er der omtr. 350
indfødte Beboere paa Øen.

Iflg. et Eskimosagn har D. i gl. Dage ligget
langt S. paa; men en mægtig Angakok har
borttaget den og bugseret den bag ved sin Kajak
op gennem hele Davis-Strædet til den nuv.
Plads. Man viser endnu paa fl. Steder af Øen
de Huller i Klipperne, hvor Bugserlinen har
været gjort fast.
G. F. H.

Diskobolos [græsk ’bo-], Diskoskaster, se
Diskos.

Disko-Bugt kaldes den Del af Baffins-Bugt,
som ligger mellem Disko og Strækningen af
Grønlands Vestkyst, hvorpaa Kolonierne
Ritenbenk, Jakobshavn, Christianshaab og
Egedesminde ligger. Den har saavel en Bredde som
en Længde af omtr. 50 Sm. Dens sydøstlige Del
kaldes Sydøst-Bugt. I D.-B. findes fl. lave
Øgrupper, af hvilke de betydeligste er
Kronprinsens Øer (grønl. Kitsigsorssuit) med to
Bopladser, Hunde-Øer (grønl. Kitsigsuarssuit) med
Boplads og Grønne Øer (grønl. Kitsigsunguit).
I Bugten træffes altid store Mængder af
svømmende Isfjelde, hidrørende fra den mægtige
Jakobshavns Isfjord, der udmunder midt i
Bugtens Østside. Moutonnerede, isskurede Klipper
paa Kronprinsens Øer, ligesom Skurstriber paa
Klipperne paa Sydsiden af Disko viser, at D.-B.
utvivlsomt tidligere har været fyldt med Landis.
G. F. H.

diskontere, at købe en Veksel eller anden
Fordring før Forfaldstid med et Fradrag, der
svarer til Renten og Risikoen (se Diskonto).
Af og til siger man ogsaa om den, der sælger
Veksler med Fradrag af Diskonto, at han d.
dem.
C. Th.

diskontinuert, se kontinuert.

Diskontinuitetsprincippet. Derved forstaas
den i den danske Rigsdag saavel som i de fleste
Parlamenter anerkendte Grundsætning, at der
ikke er retlig Forbindelse mellem de forsk.
Rigsdagssamlinger, men disse betragtes som
forskellige Rigsdage, uanset om de bestaar af
ganske de samme Rigsdagsmænd ell. ikke. Alle
Lovforslag, der ikke er blevne endelig vedtagne,
af begge Ting, bortfalder derfor, saa snart
Rigsdagen sluttes, og Rigsdagen maa i den næste
Samling begynde helt forfra igen. Ligeledes
bortfalder ved Rigsdagens Slutning alle andre
Forslag, der ikke er færdigt behandlede,
medens derimod endelig behandlede Forslag og
Beslutninger, f. Eks. Folketingets Beslutning om
Tiltale mod en Minister, Ændringer i Tingets
Forretningsorden, naturligvis ikke berøres af
Samlingens Slutning. Undtagelser fra D. er i
Danmark kun anerkendt ved Grundlovsforslag,
idet et saadant skal vedtages af to Rigsdage
efter hinanden med Opløsning imellem, og den
senere Rigsdag for saa vidt maa siges at
fortsætte den foregaaendes Arbejde. Hovedgrunden
til Anerkendelsen af D. maa søges deri, at det
synes unaturligt, at de enkelte Ting i ubestemt
Tid skulde være bundne af Vedtagelser, der
ikke i den Samling, hvori de træffes, fører til
noget endeligt Resultat. Medens D. foruden i
Danmark i sin Skarphed er anerkendt i
England, hvor det opr. er udviklet, samt i Sverige,
Tyskland og Østerrig, er det mere ell. mindre
fraveget i adskillige andre Lande som Belgien,
Frankrig og Nordamerika, hvor der hersker
Kontinuitet mellem de forsk. Samlinger inden
for samme Valgperiode, og D. derfor kun gælder
mellem Kamre, der er adskilte ved ny Valg.
K. B.

Diskonto (ital. sconto, fr. escompte, eng.
discount) bet. ethvert Afdrag, der gøres i en
Fordrings Beløb, naar dette før Forfaldstid
udbetales af Debitor ell. en anden. Hvor Sælgeren
af en Vare fradrager et Beløb for kontant
Betaling, bliver D. enstydig med Rabat. Ved den
egl. Diskontoforretning ell.
Diskontering forstaar man særlig Køb af senere
forfaldne Fordringer saasom Kupons, udtrukne
Obligationer og navnlig Veksler. Den D., der
fradrages ved Vekseldiskontering, repræsenterer
Renten af Beløbet fra Diskonteringsdagen til
Vekslens Forfaldsdag og bestaar af to
Elementer, den egl. rene Rente - Vederlag for
Afsavn af Kapitalen - og Risikopræmien. Medens
denne varierer efter den forsk. Soliditet af de
Navne, der findes paa Vekslen, bestemmes
Renten af Forholdet mellem Udbud af og
Efterspørgsel efter Kapital til Diskonteringsøjemed.
D. af Veksler kan være forsk. fra den
Rentefod, der beregnes ved anden Kapitalanbringelse,
og kan navnlig være underkastet hyppigere
Svingninger end anden Rente. Om Aarsagen
hertil, se Bank, S. 622-23. Under ældre
Tiders Aagerlovgivning var D. ligesom anden
Rente først forbudt og senere indskrænket til
visse Maksimalsatser; dog er i de fleste Landes
Lovgivninger D. af Veksler blevet helt ell.
delvis frigivet tidligere end anden Rente. Saaledes
frigaves den i Danmark allerede 1799, medens
den alm. Rentefod (med Undtagelse af Renten
af Laan mod Pant i fast Ejendom) først
frigaves 1855, i Norge først 1888.
(E. M.). C. Th.

Diskontobank bruges ofte som Betegnelse
for en Bank, der beskæftiger sig med
Diskontering af Veksler.
C. Th.

Diskontoforretning, se Diskonto.

Diskontoregning. D. er at finde det Beløb,
der bliver at fradrage ved Betaling af et
senere forfaldent Pengebeløb. Om Beregning af
Diskonto i Bet. af Rabat ell. Dekort, et
Procentafdrag i en Varepris ell. et Fakturabeløb, se
Rabatregning. I Bet. af Rentegodtgørelse
bliver Diskontobeløbet at beregne saavel i
Forhold til Tiden som til Kapitalen og Rentefoden.
Aritmetisk Diskonto (eng. true discount, fr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free