Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 220 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diskontoregning. D. er at finde det Beløb, der bliver at fradrage ved Betaling af et senere forfaldent Pengebeløb - Diskontør, en Forretningsmand, der beskæftiger sig med at diskontere Veksler - diskordant (lat.), ikke samstemmende, skurrende, falsk. - diskordant, i Geologien: at Aflejringers Lagstilling afviger fra hinanden - Diskos (gr.), rund Kasteskive, som Oldtidens Grækere benyttede ved gymnastiske Øvelser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

escompte en dedans) regnes paa samme Maade
som Rente, se Rentesregning, men
Diskonto af Veksler o. l. Fordringer regnes i
Praksis i Alm. anderledes. Banker o. a.
Diskontenter regner Diskontoen, der ligesom Rente
betinges procentvis for et Aar (Diskontofod), af
Vekselsummen for Tiden fra
Diskonteringsdagen til Forfaldsdagen ell. i Lande, hvor der
indrømmes Respit- eller Løbedage,
Betalingsdagen. Denne Tid, Diskontotiden, angives i
Dage, hvis Antal bestemmes efter forsk. Regler
paa de forsk. Vekselpladser. Nogle regner
Aaret til 365 og andre til 360 Dage. I Kbhvn og
Kria sættes Aaret i D. i Reglen til 360 Dage og
Maaneden til 30 Dage, medens Diskontotiden
bestemmes paa flg. Maade: Man gaar ud fra
Diskonteringsdagen, og for hver Gang denne
Dato naas i den Tid, Vekslen løber, regnes en
Maaned eller 30 Dage, medens Resten af Tiden
frem til Forfaldsdagen regnes efter Kalenderen.
Fra 15. Aug. (Diskonteringsdag) til 10. Novbr
(Forfaldsdag) er der saaledes 86 Dages
Diskontotid, idet man mellem de nævnte Datoer
træffer 15. Septbr og 15. Oktbr, hvortil der er
2 Maaneder ell. 60 Dage, og til disse lægges de
26 Dage, som findes fra sidstnævnte Dato til
10. Novbr. Hvis man regner aritmetisk
Diskonto, skal denne, da Vekselsummen er
sammensat af Kontantværdi (Kapital) og Rente,
tages af Kontantværdien, men man regner
hyppigst Vekseldiskonto (eng. mercantile discount,
fr. escompte en dehors), som tages af hele
Vekselsummen, og derfor vil det, naar denne
Beregningsmaade skal anvendes, for at undgaa
Misforstaaelser være heldigst at betegne
Vekselsummen ved V og Diskontobeløbet ved D,
medens Generaldivisor og Dagantal ligesom i
Rentesregning betegnes ved henh. g og d. Derved
faar man flg. Formel for Veksel-D.

V	=	D	=	V÷D	.
g		d		g÷d

D=	Vd	=	(V÷D) d
	g		g÷d

Eks. 1. Den 15. Septbr diskonteres en Veksel,
der forfalder 5. Decbr, hvor meget bliver
Diskontoen til 4 1/2 %?

D=	7000 x 80	= 70
	8000

For Vekslen betales 7000 Kr ÷ 70 Kr =
6930 Kr.

Eks. 2. En 3 Maaneders Veksel skal ved
Diskontering til 6 % give 9000 Kr kontant, hvilket
Diskontobeløb skal man da lægge hertil for at
faa Vekselsummen?

D=	9000 x 90	= 137,06
	5910

Vekselsum = 9000 Kr + 137,06 Kr =
9137,06 Kr.

Diskonteres fl. ulige store Veksler med
forskellig Løbetid samme Dag til samme
Diskontofod, findes Diskontobeløbet af flg. Formel:

D=	V1d1+V2d2+V3d3 . . . .
	g

Tællerens Led i Ligningens højre Side kaldes
Diskontotal.

Eks. 3. Beregningen af Diskontoen af fig. 3
Veksler, som diskonteres 15. Septbr til 3 %,
kan opstilles saaledes:

Nota.
	Vekselsummer		Forfaldsdag		Dage	Diskontotal
Kr.	3000		1.	Oktbr.	16	480	(00)
-	2000		1.	Novbr.	47	940	(00)
-	1000		15.	-	60	600	(00)
Kr.	16	83				2020
-	5983	17	Diskonto 2020:120

Dette Beløb udbetales 15. Septbr.
(N. J. B.). Th. O.

Diskontør, en Forretningsmand, der
beskæftiger sig med at diskontere Veksler.
Populært bruges Udtrykket D. ofte som synonymt
med Aagerkarl.
C. Th.

diskordant (lat.), ikke samstemmende,
skurrende, falsk.

diskordant siges i Geologien en Aflejring
at ligge i Forhold til en anden, naar dens
Lagstilling afviger fra dennes, d.
Parallelstruktur, se Diagonallejring. Se i
øvrigt Lejringsforhold.
J. P. R.

Diskos (gr.), rund Kasteskive, som Oldtidens
Grækere benyttede ved gymnastiske Øvelser. I
den hist. Tid var den sædvanlig af Bronze. De
bevarede Eksemplarer har for største Delen et
Tværmaal af 0,17-0,22 m, en Tykkelse af indtil
0,013 m; som oftest er Randen ikke saa tyk som
Midten. Vægten er sædvanlig omkr. 2 kg. Dog
kendes ogsaa større og sværere D. (indtil en
Vægt af 4,758 kg). Enkelte Stykker er prydede
med indridsede Figurer; Afb. gengiver en paa
Sicilien fundet D. med Billedet af en Atlet med
Springvægte i Hænderne. - D.-Kastning var fra
den ældste Tid yndet Sport i Grækenland; den
nævnes jævnlig hos Homer og er benyttet som
Motiv i fl. gl. Sagn (jfr Akrisios,
Hyakinthos, Fokos); den hører til de »fem
Legemsøvelser« (Pentathlon), hvori der ved de
olympiske o. a. offentlige Fester afholdtes
Væddekampe. Mange antikke Kunstværker giver
Fremstillinger af D.-Kastningen. Atleten greb
Kasteskiven med venstre Haand, søgte godt

Bronze-Diskos funden paa Sicilien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>