Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dispensation (lat.), en for et enkelt Tilfælde tilstaaet Fritagelse - Dispensator (lat.), Uddeler, Forvalter, Regnskabsfører. - Dispensatorium. nu om Stunder en Samling af Forskrifter for Tilberedning af Lægemidler - dispensere (lat.), tilberede og udlevere Lægemidler - Dispersion, Straalespredning eller, naar man især tænker paa de synlige Lysstraaler, Farvespredning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dispensator (lat.), Uddeler, Forvalter,
Regnskabsfører. Ved D. betegnes navnlig den
farmaceutiske Kandidat, som ansat ved et Hospital
forestaar dettes Apoteksafdeling.
E. K.
Dispensatorium. Ved D. forstaas nu om
Stunder en Samling af Forskrifter for
Tilberedning af Lægemidler, som ikke er identisk med
den af den paagældende Stat autoriserede
Farmakopé; Dispensatorier udgives ofte af større
Hospitaler, Lægeforeninger o. s. v. Se i øvrigt
Farmakopé.
E. K.
dispensere (lat.), tilberede og udlevere
Lægemidler. Udtrykket bruges særlig om den
Læge, der, fordi han er afskaaret fra
regelmæssig Forbindelse med et Apotek, har faaet
Tilladelse til at d. den Medicin, han anvender
til sine Patienter.
E. K.
Dispersion, Straalespredning eller,
naar man især tænker paa de synlige
Lysstraaler, Farvespredning. Naar hvidt
Lys falder skraat ind mod et gennemsigtigt
Legemes, f. Eks. en Glasbloks plane Overflade og
brydes (se Brydning), vil det tillige
spredes til en Straalevifte (rv, Fig. 1), fordi det
indeholder Lys af forsk. Bølgebredder ell. Farver,
for hvilke Glasset har forsk. Brydningsforhold.
Af de Farver, der indeholdes i det hvide Lys,
bryder de gennemsigtige Stoffer det røde, der
har den største Bølgebredde, mindst, og det
violette, der har den mindste Bølgebredde,
mest (Brydningsforholdet er mindst for rødt,
størst for violet); imellem dem ligger
Farverne i Rækkefølgen: rødt, orange, gult,
grønt, blaat, indigo, violet. Det er dog
vilkaarligt, at kun disse Farver nævnes, da Farverne
gaar fuldkommen jævnt over i hinanden; det
hvide Lys indeholder uendelig mange forsk.
Farver. Da Brydningsforholdet ar lig Forholdet
mellem Lysets Hastighed uden for og i det
gennemsigtige Legeme, forplanter rødt Lys sig
hurtigst og violet langsomst i Glasset af alle de
i det hvide Lys indeholdte Farver. Træffer
Straalerne vinkelret paa Glasoverfladen, saa at
der ingen Brydning finder Sted, sker der
derfor dog for saa vidt en Farvespredning, som
det røde Lys kommer hurtigere gennem
Glasset end det violette. - Newton har først
(1669) studeret D. systematisk; hans bekendte
fundamentale Forsøg er vist i Fig. 2. Lader
man Solen skinne gennem en lille Aabning ind
i et mørkt Værelse, vil det smalle Bundt
Solstraaler S paa en modstaaende hvid Væg
frembringe et ufarvet Solbillede S’, hvis Straalerne
ingen Hindring møder paa deres Vej. Men
anbringer man inden for Aabningen et
gennemsigtigt tresidet Prisme P (paa Fig. set fra
Enden), brydes for det første Straalerne, saa at de
træffer Væggen paa et andet Sted, men tillige
bredes de ud til en Vifte, der paa Væggen
frembringer et Farvebaand (Spektrum) AH, i
hvilket Farverne følger hinanden i den ovenn.
Orden med rødt nederst. Newton forklarede
ogsaa allerede D. rigtigt ved, at det hvide Lys
bestaar af de forsk. farvede Straaler, der brydes
forsk.; han viste, at Straalerne igen kunde
forenes til hvidt Lys, f. Eks. ved bag P at
anbringe et tilsvarende Prisme med den
brydende Kant til modsat Side. - Det har vist sig, at
Straaleviften er meget bredere, end den ser
ud til, idet der til begge Sider for den findes
usynlige Straaler. Neden for A ligger de
ultrarøde Straaler med større Bølgebredde
end de røde; de kan konstateres f. Eks. ved, at
de ligesom de synlige har Varmevirkninger,
naar de træffer et Legeme, der absorberer dem.
Til Konstatering og Maaling af Straalernes
Varmevirkning bruges fintmærkende
Termometre: Bolometret og Termoelementet. Over H
ligger de ultraviolette Straaler med
kortere Bølgebredde end de violette; de kan
konstateres ved, at de ligesom Dele af det synlige
Spektrum har kem. Virkninger og kan
frembringe Fluorescens; i Reglen studeres de ved
deres Virkning paa en fotografisk Plade, men
paa denne virker dog ogsaa store Dele af det
synlige Lys, og ved Sensibilisering af Pladen
kan den gøres følsom for hele det synlige
Spektrum og endogsaa de nærmeste Dele af det
ultrarøde. Der gives intet Stof, som er
gennemstraaleligt for hele den kendte Del af Spektret.
Til fuldstændigt Kendskab til et Stofs D.
kræves ogsaa Kendskab til dets Forhold over for
elektriske Bølger, der kun adskiller sig fra det
ultrarøde Lys ved deres endnu længere
Bølgebredde; derimod bliver der ikke Tale om D.
over for de korteste kendte elektromagnetiske
Bølger, Røntgenstraalerne, da de ikke brydes af
Stofferne. - I den optiske Teknik er det i
Reglen kun de gennemsigtige Stoffers D. for
det synlige Spektrum, der har Interesse. Denne
D. er meget forsk. for de forsk. Stoffer og
staar ikke i noget simpelt Forhold til Stoffets
Brydningsforhold for en bestemt Straale.
Størrelsesforholdene i Fig. 2 svarer omtr. til D. i
et Svovlkulstofprisme paa 60°, idet A og H bet.
henh. omtr. den yderste røde og yderste
violette Straale, der endnu normalt er synlige i
Solspektret, nemlig to bestemte Fraunhofer’ske
Linier. Svovlkulstoffet maa være indesluttet i et
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
