- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
225

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dispersion, Straalespredning eller, naar man især tænker paa de synlige Lysstraaler, Farvespredning - Dispondeus (gr.), Dobbeltspondé, en Forbindelse af 4 lange Stavelser. - Disponent (lat.), i Handelssproget den, som i Kraft af sin overordnede Stilling disponerer - disponere (lat.), fordele, anordne, bestemme, have Raadighed over - disponere, se Disponent - disponibel (lat.), staaende til Raadighed, anvendelig, forhaandenværende. - Disposition (lat), Inddeling, Udkast, Foranstaltning, Anordning, Anlæg; Modtagelighed, Tilbøjelighed. - 1) Som pædagogisk og litterært Begreb betegner D. Forestillingsstoffets Ordning og Inddeling - Disposition (lægev.), den hos mange Mennesker forekommende Modtagelighed for visse Sygdomme - Disposition. At stille en Vare til D. - Disposition. I statsretlig Sprogbrug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fuldstændig normalt Fænomen; de gennemsigtige
Stoffer har i Reglen Absorptionsomraader
beliggende i ultraviolet, derfor vokser
Brydningsforholdet med aftagende Bølgebredde gennem
hele det synlige Spektrum og stærkt i
det blaa og violette; men saadanne
Stoffer vil have anomal D. i ultraviolet.
Hyppigt har de ogsaa Absorption og anomal
D i ultrarødt. - Kundt viste, at ogsaa
mange Metaller har anomal D., saaledes
Platin, Jern og Nikkel, derimod ikke de farvede,
Guld og Kobber. Det lykkedes ham at danne saa
tynde Metalprismer, at de var gennemskinnelige;
i øvrigt kan Metallernes Brydningsforhold
findes ved Undersøgelse af det reflekterede Lys’
Polarisationstilstand (se Metalrefleksion).
Endvidere paaviste Kundt anomal D. i
Natriumdamp; den ovenn. Leroux havde fundet den i
Joddamp. Den anomale D. i Solens Atmosfære,
som ledsager de Fraunhofer’ske Linier, spiller
rimeligvis en betydelig Rolle for mange af de
Fænomener, vi iagttager paa Solen, hvad
navnlig W. H. Julius har gjort opmærksom paa.
Han mener endogsaa, at Solpletter,
Protuberanser m. m. kan forklares alene ud fra den
anomale D. (Litt.: lettest i Lærebøgerne i Optik
af Drude, Lummer og Wood ell.:
Winkelmann, »Handbuch der Physik«).
H. M. H.

Dispondeus (gr.), Dobbeltspondé, en
Forbindelse af 4 lange Stavelser.

Disponent (lat.) kaldes i Handelssproget
den, som i Kraft af sin overordnede Stilling i
en Næringsvirksomhed af hvilken som helst Art
disponerer, træffer Dispositioner ɔ:
træffer de afgørende Bestemmelser om vigtige
Spørgsmaal, om de Forholdsregler, der skal
tages, om de Skridt, der skal gøres. Retten til
at disponere tilhører efter Sagens Natur i
første Linie Virksomhedens Indehaver ell. Leder,
dernæst den ell. dem, hvem han paa forsk.
Omraader inden for Virksomheden betror en
større ell. mindre Myndighed til i saa
Henseende at handle paa sine Vegne. Paa Svensk
er D. ensbetydende med
Forretningsfører, Direktør, medens det paa Tysk
nærmest betegner en
Handelsfuldmægtig.
(C. V. S.). C. Th.

disponere (lat.), fordele, anordne, bestemme,
have Raadighed over; være disponeret til
noget, d. s. s. være tilbøjelig til, stemt for,
oplagt til.

disponere, se Disponent. Ganske særlig
bruges Udtrykket at disponere om at træffe
de Anordninger, der er fornødne for den
hensigtsmæssigste Benyttelse af de til Raadighed
staaende Penge og Kredit, saaledes at de paa
een Gang fuldt ud kommer til Anvendelse og
dog til enhver Tid strækker til til rettidig
Dækning af forfaldne Beløb (Veksler, Regninger,
Arbejdsløn o. s. v.).
(C. V. S.) C. Th.

disponibel (lat.), staaende til Raadighed,
anvendelig, forhaandenværende.

Disposition (lat), Inddeling, Udkast,
Foranstaltning, Anordning, Anlæg; Modtagelighed,
Tilbøjelighed. 1) Som pædagogisk og
litterært Begreb betegner D.
Forestillingsstoffets Ordning og Inddeling, Betingelsen for
tankerigtig Plan og Sammenhæng i skriftlige
Udarbejdelser og mundtlige Taler og Foredrag;
ogsaa det første ordnede Udkast til saadanne
(se Stil).
Cl. W.

Disposition (lægev.), f. Eks. katarralsk,
reumatisk, nervøs D., kaldes den hos mange
Mennesker forekommende Modtagelighed for
visse Sygdomme, beroende paa en medfødt,
nedarvet ell. erhvervet Forandring af
Konstitutionen, hvorved Organismen er blevet mindre
modstandsdygtig i det hele taget (se ogsaa
Anlæg).
(A. F.). H. I. B.

Disposition. At stille en Vare til D. kaldes
i Handelssproget den Handling, en
Køber foretager ved at meddele Sælgeren, at han
p. Gr. a. Varens Ukontraktmæssighed
(mangelfuld Kvalitet, forsinket Levering e. l.) ikke vil
modtage den. Det er Køberens Pligt i saadant
Tilfælde straks at give Sælgeren Underretning
og udbede sig hans Ordre om, hvad der skal
foretages med Varen. Kun hvis Sælgeren bor
paa samme Plads, er Køberen berettiget til
uden videre at tilbagesende den. Saa længe
indtil Sælgeren har disponeret over Varerne,
er Køberen pligtig at opbevare dem paa
forsvarlig Maade, saaledes at de ikke ved
Forsømmelighed fra hans Side lider nogen
Værdiforringelse. Er de let fordærvelige, kan det
efter Omstændighederne blive hans Pligt at
sørge for deres bedst mulige Salg, ligesom han
ogsaa paa den anden Side kan blive berettiget
til at lade dem sælge, for derigennem at skaffe
sig selv Dækning for Omkostninger (Fragt, Told,
Pakhusleje o. s. v.), som Sælgeren nægter at
godtgøre ham.
(C. V. S.). C. Th.

Disposition. I den statsretlige Sprogbrug
forekommer D. især i Forbindelsen »stille til
D.«. En Embedsmand siges at være stillet til
D., naar han er fjernet fra det Embede, han
hidtil har beklædt, uden at være ansat i et
andet, men ogsaa uden at være udtraadt af
Tjenesten, altsaa uden at være hverken
forflyttet ell. afskediget. Han er da vedblivende
Embedsmand med de en saadan paahvilende
Pligter, bortset fra Pligten til aktiv Tjeneste, der
indtil videre er suspenderet, og har ogsaa Ret
til Løn, om end som Regel en lavere Løn end
den, der ydes Embedsmænd i Funktion.
Sædvanligvis vil han være pligtig til, naar det
forlanges, paa ny at indtræde i aktiv Tjeneste i
et til hans Uddannelse og tidligere Stilling
passende Embede. Det her beskrevne Retsforhold
kendes bl. a. i tysk Ret. I Tyskland kan Embedsmænd
som Regel ikke afskediges mod deres Ønske,
medmindre Sygdom ell. Alder gør dem
uskikkede til at beklæde vedk. Embede ell. de ved
Forseelser i ell. uden for dette har gjort sig
uværdige dertil, hvilket i Alm. kan fordres
konstateret ved Dom. Derimod tilkommer der ofte
Regeringen en mere ell. mindre vidtgaaende Ret
til at stille dem til D. med Ventepenge (i Riget
og Preussen 3/4 af Lønnen), saaledes at de
vedblivende betragtes som Embedsmænd og er
pligtige til paa Forlangende at overtage et
andet Embede. Denne Ret haves altid over for
Officerer, men har i øvrigt en meget forsk.
Udstrækning i de forsk. Stater. I Riget og i
Preussen kan den, bortset fra Tilfælde, hvor et
Embede nedlægges, kun benyttes over for visse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:03:02 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free