- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
226

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Disposition. I statsretlig Sprogbrug - Disposition til et Orgel, Udkast til ell. Anordning af et Orgelværk - Disposition (milit.). Udkast ell. Plan for et Foretagende - dispositiones inter vivos (lat.), Retshandeler i levende Live. - dispositiones mortis causa (lat.), Retshandeler, som først skal opfyldes efter en Parts Død - Dispositionsfond, Bevillinger i de politiske Budgetter, hvis Anvendelse ikke er nøje specificeret - Dispositionsmaksime, den Grundsætning i Civilprocessen, at Parterne selv er raadige over Sagens Genstand - dispositiv Arvepagt, se Arvepagt. - dispositiv Lov, det samme som deklaratorisk Lov. - Disproportion (nylat.), Mangel paa Symmetri, Uforholdsmæssighed, Misforhold. - Disput (lat., fr. dispute), Ordkamp, Ordskifte - Disputa (ital.) er det gængse Navn for en af Rafael's Fresker i Vatikanet - disputabel, se Disput. - Disputant, se Disputation. - Disputation (lat., af disputare, afhandle), Ordkamp, navnlig en offentlig ført Ordstrid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Klasser af Embedsmænd, for hvis Vedk. det
anses for nødvendigt, at de er i fuld politisk
Overensstemmelse med Regeringen, f. Eks. de
overordnede Embedsmænd i Ministerierne ell.
den provinsielle Forvaltning, diplomatiske og
konsulære Embedsmænd m. fl. I det danske
Retssprog anvendes Udtrykket »stille til D.«
ikke, men et Forhold, paa hvilket det ganske
vilde passe, forekommer, naar et Embede uden
for Tilfælde af Vakance inddrages, idet
Embedsmanden i saa Fald ikke straks afskediges med
Pension, men foreløbig sættes paa Ventepenge
mod Forpligtelse til igen at modtage passende
Ansættelse med i det mindste samme Indtægt,
som det inddragne Embede gav. Først naar 5
Aar er forløbne, uden at han har opnaaet nyt
Embede, sættes han paa Pension. I øvrigt kan
efter dansk Ret Embedsmænd med visse
Undtagelser afskediges efter Regeringens frie Skøn,
uden at det er nødvendigt, at bestemte Grunde
foreligger og er konstaterede ved Dom. En
saaledes afskediget Embedsmand har, naar
Aarsagen til Afskedigelsen er ham utilregnelig,
altid Ret til Pension, men denne udgør til at
begynde med kun en ringe Brøkdel af Lønnen
og naar først efter 29 Aars Forløb
Ventepengenes Størrelse (2/3 af Indtægterne). Paa den
anden Side anses den afskedigede Embedsmand
for definitivt udtraadt af Statstjenesten, saa at
hans Ret til Pensionen er uafhængig af, at han
senere afslaar et Tilbud om ny Ansættelse. Faste
Officerer og Underofficerer af Hæren kan, naar
de ikke har naaet Aldersgrænsen og
Afskedigelsesgrunden ikke maa tilregnes dem selv, kun
afskediges med 1/2 Aars Varsel, men de kan
altid straks sættes i overtalligt Nummer i deres
Vaaben ell. Korps, hvorved der, indtil
Afskedigelsen finder Sted, fremkommer et
Forhold, der passende kunde betegnes med
Udtrykket »stille til D.« og ogsaa jævnlig betegnes
saaledes.
P. J. J.

Disposition til et Orgel, Udkast til ell.
Anordning af et Orgelværk, særlig m. H. t.
Antallet og Fordelingen af de forsk. Stemmer,
Koppeler, Klaviaturer og øvrige mek.
Indretninger. D. bruges ogsaa om den summariske
Beskrivelse af et alt eksisterende Orgelværk.
S. L.

Disposition (milit.). Udkast ell. Plan for
et Foretagende, ved hvilket de enkelte
Troppedele faar meddelt den dem tilfaldende Opgave.
D. udstedes skriftlig af de større Led, medens
mindre Afdelinger giver D. mundtlig. D.
udgives efter Omstændighederne for fl. Dage ell.
daglig og skal kun indeholde, hvad de
Undergivne til Opnaaelse af et bestemt Maal ikke selv
kan træffe Bestemmelse om, idet Hvervet
angives kort og bestemt uden Detailler
(Marche-D., Fægtnings-D.).
B. P. B.

dispositiones inter vivos (lat.),
Retshandeler i levende Live.

dispositiones mortis causa (lat.),
Retshandeler, som først skal opfyldes efter den
Retshandelen afsluttende Parts Død, se
Testament og Dødsgave.
K. B.

Dispositionsfond [-’fån’ ell. -’fåŋ] er
Navnet paa saadanne Bevillinger i de politiske
Samfunds - Statens og Kommunernes - Budgetter,
hvis Anvendelse ikke er nøje specificeret, men
over hvilke der er givet den udøvende
Myndighed en vis fri Dispositionsret inden for den
ved Formaalet angivne Ramme. Undertiden vil
denne Dispositionsfrihed udstrække sig til
andre, det angivne nærliggende Formaal og til
Pengenes Udgivelse i paafølgende Finansaar.
En ejendommelig Form for D. er de saakaldte
hemmelige Fonds, hvor enhver efterfølgende
Kontrol er udelukket. D. spiller en ikke ringe
Rolle saavel i det tyske Rige som i dettes
enkelte Stater.
C. T.

Dispositionsmaksime, den Grundsætning i
Civilprocessen, at Parterne selv er raadige over
Sagens Genstand, saaledes at Domstolene -
hvad de end maatte mene om en Sag - under
ingen Omstændigheder tilkender nogen af
Parterne mere, end Vedk. selv har gjort Paastand
paa.
E. T.

dispositiv Arvepagt, se Arvepagt.

dispositiv Lov, det samme som
deklaratorisk Lov.

Disproportion (nylat.), Mangel paa Symmetri,
Uforholdsmæssighed, Misforhold.

Disput [di’spyt] (lat., fr. dispute), Ordkamp,
Ordskifte; disputabel, omtvistelig,
omstridelig; disputere, stride, tage Del i en Disput,
forsvare en Disputats (se Disputation).

Disputa (ital.) er det gængse Navn for en
af Rafael’s Fresker i Vatikanet (Stanza della
Segnatura
), Navnet - egl. D. del Sacramento
ɔ: »Nadverstriden« - dækker dog ikke over det
berømte Billedes Indhold; dette fremstiller
Teologien og giver med sin religiøse Symbolik en
Forherligelse af den kristne Tro. Se endvidere
Rafael.
A. Hk.

disputabel, se Disput.

Disputant, se Disputation.

Disputation (lat., af disputare, afhandle).
D., Ordkamp, navnlig en offentlig ført Ordstrid,
under hvilken de Disputerende,
Disputanterne ell. Disputatorerne, forsvarer
ell. angriber den opstillede Sætning, der er
Genstand for Disputatsen. Præses (Præsidens)
opstiller de Sætninger (Theses), han vil forsvare,
og Opponenterne angriber. I tidligere Tider var
saadanne D. meget benyttede som Forsøg paa
at komme paa det rene m. H. t. afvigende
Meninger. De anvendtes ogsaa som Øvelser ved
Univ., Kollegier og højere Skoler. Univ.’s Prof.
var saaledes tidligere forpligtede til jævnlig at
disputere over Emner af deres Videnskab, og
der tillagdes disse dialektiske Kamplege stor
Bet. De repræsenterede en væsentlig Del af
Livet og Tankerøret ved Univ. I disse Tankens
Fægteøvelser ell. aandelige Turneringer,
Tankelivets Modbillede til Ridderskabets, var der
Lejlighed til at øve sig i Latin og Veltalenhed, til
at forbavse ved ny sindrige Argumenter eller
snilde Paafund og til at glimre ved
Slagfærdighed i Replikken, og de var naturlige paa en
Tid, da Videnskaben mere var Refleksioner over
guddommelige og menneskelige Ting end egl.
streng metodisk opbygget Videnskab, men
udartede for øvrigt tit til Rabulisteri og tomt
Orddøveri. Navnlig var Erhvervelsen af akademiske
Værdigheder og Rettigheder betinget ved
forudgaaende Forsvar gennem en D. Og i denne
Bet. har D. holdt sig ganske ungdomsfrisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free