Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 228 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dissidenter (lat.: »de afvigende«) kaldes Medlemmerne af de kristne Samfund, der ikke hører til Statskirken - dissidere (lat.), sidde skilt fra hverandre; nære afvigende Anskuelser - Dissimilation kalder man et Lydskifte, hvorved der i St f. to ensartede Lyd kommer to uensartede - dissimulere (lat.), hemmeligholde, ikke lade sig mærke, forstille sig - dissipere (lat.), sprede, ødelægge; Dissipa-tion, Spredning, Bortødslen, Adspredthed. - Dissna, By i det vestlige Rusland, Guv. Vilna, ved Udløbet af Floden D. i Düna - Dissociation, en kem. Proces, ved hvilken et Molekyl spaltes til fl. a. af simplere Bygning - Dissociationskonstant, se elektrolytisk Dissociation. - dissociere (lat.), adskille, bryde en Forbindelse, opløse, sønderdele - Dissogoni, en Betegnelse for det Forhold, at et og samme Individ er kønsmodent paa to Tidspunkter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Klager paa Rigsdagen 1766, og ved Ruslands
Indflydelse fik de 1767 Løfte om en Ligestilling
med de Romersk-Katolske, hvad de først
opnaaede 1775; dog var de stadig udelukkede fra
at blive Senatorer og Ministre.
L. M.

dissidere (lat.), sidde skilt fra hverandre;
nære afvigende Anskuelser; udsondre sig fra en
herskende Kirke (se Dissidenter).

Dissimilation kalder man et Lydskifte,
hvorved der, i Modsætning til de hyppigere
indtrædende Assimilationer (s. d.), i St f. to
ensartede Lyd, der følger tæt efter hinanden,
kommer to uensartede. Dette beror i mange
Tilfælde paa, at man hyppig, naar man skal
udtale den samme Lyd i Beg. af to paa hinanden
flg. Stavelser, kommer til at »forsnakke sig«,
og i Tidernes Løb kan da saadanne opr.
fejlagtige Udtaleformer sætte sig fast i Sprogene;
Eksempler er: ital. veleno af lat. venenum; ital.
Bologna, fr. Boulogne af Bononia; lat.
peregrinus bliver til pelegrino, hvoraf fr. pèlerin,
dansk Pilegrim; paa D. beror det ogsaa, at det
samme Suffiks paa Latin snart optræder som
-aris (militaris, familiaris o. s. v.), snart som
-alis (generalis o. s. v.), samt det fra Sanskrit
og Græsk kendte Fænomen, at
Reduplikationsstavelsen ved Rødder, der begynder med en
Aspirata mister Aspirationen (græsk τίθημι
tithemi, πέφενγα pepheuga, for thithemi,
phepheuga). Se M. Grammont, La
dissimilation consonantique dans les langues
indo-européennes (Dijon 1895), K. Brugmann,
»Wesen der lautlichen Dissimiliationen
(Leipzig 1909). - En anden Art af D., der
beror paa andre Faktorer, især vistnok
Tydelighedstrang, viser sig, naar en opr. ren
lang Vokal udvikler sig til en Diftong, saaledes
som eng. skrevet a i Ord som ale, table, ape,
der nu udtales som en Diftong, begyndende
med e og endende med ell. dog nær ved i;
beslægtet hermed er det overordentlig hyppig
Indtrædende Tilfælde, at Diftonger, hvis enkelte
Led tidligere stod hinanden forholdsvis nær, i
Tidernes Løb fjerner Begyndelses- og
Slutningslyden fra hinanden, som naar paa Dansk ei
i Ord som Vej, sejle nu næsten har
Lydværdien ai. Den samme Tendens spores i vore
Dages vulgære eng. Udtale, hvor ai-Lyden er
trængt ind i Ord som de ovenn. Ogsaa ved
Konsonanterne finder vi undertiden den
samme Art D., saaledes i den nyislandske Udtale
af nn og ll i Ord som seinn og allir som tn
og il.
O. Jsp.

dissimulere (lat.), hemmeligholde, ikke lade
sig mærke, forstille sig. En Syg kan d. en
Sygdom, en Rask kan simulere den;
Dissimulation, Forstillelse, Fordølgelse.

dissipere (lat.), sprede, ødelægge;
Dissipation, Spredning, Bortødslen, Adspredthed.

Dissna [’d_iisn_a], By i det vestlige Rusland,
Guv. Vilna, ved Udløbet af Floden D. i Düna,
har et gl. Slot, bygget af Kong Sigismund
August, og c. 7000 Indb., mest Polakker og Jøder,
der driver Handel og Skibsfart.
G. Ht.

Dissociation betegner en kem. Proces, ved
hvilken et Molekyl spaltes til fl. a. af simplere
Bygning, under saadanne Omstændigheder, at
det opr. Molekyl kan gendannes af
Spaltningsprodukterne. D. udgør saaledes den ene
Halvdel af en reciprok Proces (s. d.). Navnet
skyldes H. Saint Claire-Deville, hvis Arbejder paa
dette Omraade har været grundlæggende.

Allerede tidlig var man opmærksom paa,
at Ammoniumkloriddamp, NH₄Cl, ikke følger
Avogadro’s Lov, men har en abnorm
Damptæthed, idet Vægtfylden er betydelig mindre
end beregnet. Forklaringen paa dette Fænomen
har man fundet i den Antagelse, at i
NH₄Cl-Dampen er en hel Del af Molekylerne
dissocierede, spaltede i NH₃-Molekyler og
HCl-Molekyler, og Antagelsens Rigtighed er bekræftet
derved, at man er i Stand til, ved Diffusion, at
skille de to Luftarter fra hinanden. En saadan
abnorm Damptæthed genfindes hos mange
andre luftformige Stoffer, f. Eks. hos Joddamp,
hvor den skyldes D. af et dobbeltatomet
Jod-Molekyl, J₂, til 2 enkeltatomede, 2J, hos
Fosforpentaklorid P.Cl₅, der spaltes til P.Cl₃ +
Cl₂ o. m. a. Da D. altid er ledsaget af den
modsatte Proces, ved hvilken det opr. Molekyl
gendannes af Spaltningsprodukterne, vil der,
overalt hvor en D. finder Sted, indtræde en
Tilstand, hvor de opr. Molekyler - under de
tilstedeværende ydre Betingelser - gendannes
lige saa hurtigt, som de spaltes, og hvor
Forholdet mellem Antallet af dissocierede og
udissocierede Molekyler derfor bliver
uforanderligt, d. v. s. der indtræder en
Ligevægtstilstand; Forholdet mellem dissocierede og
udissocierede Molekyler i Ligevægtstilstanden
kaldes Dissociationsgraden. Denne er
afhængig af Temp. og Tryk (i Opløsninger:
Koncentration); den vokser, naar Temp. vokser,
og aftager, naar Trykket, saavel det samlede
Tryk, som det af Spaltningsprodukterne
udøvede Partialtryk, vokser. Tilføres der derfor
et Overskud af et af Spaltningsprodukterne,
kan D. helt trænges tilbage, men D. kan
omvendt blive fuldstændig, naar et af
Spaltningsprodukterne fjernes.

Mange Stoffer, som ikke er kendelig
dissocierede ved alm. Temp., bliver det ved højere;
saaledes begynder Vanddamp at spaltes i Ilt-
og Brint-Molekyler ved 1000° og ved 3000°
er Dissociationsgraden c. 2/3. Kalciumkarbonat
(kulsur Kalk) CaCO₃ spaltes ved c. 1000° i
CaO og C0₂; det er paa denne D., at
Fremstillingen af »Brændt Kalk« beror, idet Kulsyren
efterhaanden, under Brændingen, fjernes med
Forbrændingsprodukterne.

At Dissociationsgraden forandres jævnt med
de ydre Betingelsers Variation, er et Tegn paa,
at Molekylerne ikke befinder sig i en for dem
alle ensartet Hviletilstand; var dette nemlig
Tilfældet, maatte de alle spaltes paa een Gang og
fuldstændig D. indtræde med et Spring.
R. K.

Dissociationskonstant se
elektrolytisk Dissociation.

dissociere (lat.), adskille, bryde en
Forbindelse, opløse, sønderdele; dissociabel,
adskillelig, sønderdelelig, uforenelig, uselskabelig.

Dissogoni, en Betegnelse, der af Chun
anvendes for det hos visse Ribbegopler
forekommende, enestaaende Forhold, at et og samme
Individ er kønsmodent paa to Tidspunkter, dels
som Larve, dels i den udvoksne Form. Hos den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>