Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diæter (lat.), Dagpenge, af dies (Dag), den pr. Dag beregnede Godtgørelse - Diæteter (gr.), Voldgiftsdommere. I Oldtidens Athen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stænder, dér skulde udrede dem, og kølnede disses
Længsel efter hyppige og lange Rigsdage. I
Nutiden derimod, da de valgte Rigsdagsmænd
ikke er at betragte længere som Repræsentanter
for den Kreds, der har valgt dem, men for hele
Staten, ydes D. ikke mere af Kredsens Vælgere,
men altid af Statskassen.
Ogsaa m. H. t. det nødvendige ell. rigtige i
at yde D. til Rigsdagsmænd har Opfattelsen
meget skiftet. I Stændertiden fulgte
Nødvendigheden af sig selv, da Hvervet som valgt
Repræsentant for de ufrie Stænder betragtedes
nærmest som en Byrde og derfor var paalagt den
Valgte som en Pligt, som han kun kunde nægte
at overtage, naar han havde gode
Undskyldningsgrunde som høj Alder, Sygdom e. l. Og
da det medførte dyre og ofte farefulde Rejser
og Ophqld paa et fjernt Sted, og Stillingen gav
Anledning mere til Bryderi og personlig
Forfølgelse end til Ære og Fordel, var det en
Selvfølge, at den, der maatte paatage sig
Hvervet, af sine Vælgere maatte holdes skadesløs
derfor ved D. Men efterhaanden som i England
Parlamentets Anseelse stiger, og det valgte
Kammer mere og mere tilkæmper sig
Indflydelse, ja den førende Stilling inden for
Parlamentet, forandres Opfattelsen. Nu da Stillingen
som valgt Medlem efterhaanden viser sig at føre
til Magt og Ære, ja til de højeste Stillinger
inden for Staten, føles Hvervet ikke længere som
en Byrde, men som en kostelig Forret, hvortil
altid Kandidater melder sig i Mængde, og da
der er nok, som vil udføre Hvervet gratis,
falder ganske naturligt D. lidt efter lidt væk.
Tilmed bliver nu det dyre Ophold ved
Parlamentet, som den Valgte selv maa bestride, ligesom
han i England selv maa afholde
Omkostningerne ved Valget, et af de Midler, hvorved den
rige Overklasse i England formaar at holde
de mindre Bemidlede ude fra Parlamentet.
Diætløshed opstilles derfor efterhaanden som et
Middel bl. a. til at indskrænke Valgretten til
Rigsdagen alene til det mere besiddende
Mindretal, og de fleste Lande, der indfører de
moderne konstitutionelt-monarkiske
Forfatninger, begynder derfor med i større ell. mindre
Omfang at paabyde Diætløshed. Den belg.
Forfatning af 1831 indførte saaledes kun D. til
Andetkammeret, men ikke det valgte Senat, og
mange Lande som Italien, Spanien og endnu
det tyske Rige 1870 efterfulgte Englands
Eksempel heller ikke at give D. selv til det valgte
Folkekammer ell. Underhus. Kun meget
demokratiske Lande som de Forenede Stater af
Amerika, Schweiz og Danmark gav straks D.
til Medlemmer af begge Kamre.
Sammen med Kampen for den alm. Valgret
rejses imidlertid ogsaa Kampen for D. til alle
folkevalgte Parlamentsmedlemmer.
Efterhaanden viser Diætløsheden sig ogsaa at medføre
Ulemper, der gør selv dens Forsvarere
betænkelige. Den formaar ikke at holde
Arbejderrepræsentanterne ude, idet disse - ligesom i
Stændertiden - faar D. af deres Vælgere, men
derved bliver de blot endnu mere afhængige af
de Partiorganisationer, der vælger dem.
Dernæst medfører Diætløsheden, at de Valgte
i stort Antal til daglig udebliver fra
Parlamentet, saaledes at dette Gang paa Gang
bliver beslutningsudygtigt. Derfor er nu D.
efterhaanden blevet indført næsten overalt
til alle valgte Kamre. 1906 fik saaledes
den tyske Rigsdags Medlemmer D., 1911
det eng. Underhus og 1912 Italiens valgte
Kammer. Spanien er nu det eneste Land, hvor det
valgte Andetkammer endnu ikke faar D., og
Belgien vistnok det eneste, hvor det valgte
Førstekammer ikke faar det. Til Gengæld
gælder den Regel i mange Lande, saaledes i det
tyske Rige og fl. tyske Enkeltstater, Østerrig,
Sverige, Nordamerika, Finland m. fl., at der
sker et Fradrag i D. p. Gr. a. Udeblivelse fra
Møde ell. Afstemning.
Medens D. opr. udbetaltes som egl.
Dagpenge, gives de nu ofte som en rund aarlig
Sum. Dette sidste er Tilfældet i England,
Tyskland, Frankrig, Sverige, Nordamerika, Belgien,
Italien m. fl. St. Det samme er ogsaa ofte
indført i mange enkelte nordamerikanske Stater
med det aabenbare Formaal for Øje at
modvirke, at Kamrenes Forhandlinger trækkes for
længe ud. Efter den danske Grl. af 1849 og 1866
skulde Rigsdagsmændenes D. ydes dem som et
dagligt Vederlag. Opr. blev dette fastsat til 6
Kr om Dagen; ved L. 19. Decbr 1902 blev de
forhøjede til 10 Kr for hver Dag, Rigsdagen er
samlet i Tiden fra en ordentlig
Rigsdagssamlings Beg. og til Udgangen af Finansaaret, samt
til 6 Kr for hver Dag, Rigsdagen i øvrigt er
samlet. Med en normal Samling paa 6
Maaneder blev dette altsaa 1800 Kr om Aaret. Den
ny Grl. af 1915 siger nu i § 33 kun, at
Rigsdagsmændene »faar et Vederlag, hvis Størrelse
bestemmes ved Valgloven«. Det er altsaa nu ikke
længere nødvendigt, at D. fastsættes som et
»dagligt« Vederlag, men de kan godt naar som
helst fastsættes til en rund aarlig Sum. Den ny
Valglov 10. Maj 1915 har dog endnu fastsat D.
som et dagligt Vederlag, men har allerede
forhøjet dem noget, nemlig til 10 Kr for hver Dag,
Rigsdagen er samlet.
At D. i Danmark dog endnu er ret beskedne,
vil fremgaa ved en Sammenligning med andre
Landes. I Sverige er de vel langt lavere,
nemlig kun 1200 Kr om Aaret; i Norge er de
derimod 12 Kr pr Dag og i Østerrig 20 Kr, i det
tyske Rige 3000 Mark om Aaret, i Bayern 3600
Mark, i Belgien 4000 frc., i Italien 6000 Lire
(4500 Kr), i England 400 £ (7200 Kr), i
Frankrig 15000 frc. - de forhøjedes her 1906
pludselig fra 9000 til 15000 frc., hvad der vakte
en ikke ringe Forargelse i Landet - samt i
de Forenede Stater af Amerika endog 5000
Doll. ell. c. 18000 Kr om Aaret. I det sidste
Land sattes D. endog 1873 pludselig op fra 5000
til 7500 Doll., men dette vakte saa stor Harme,
at Kongressen Aaret efter maatte sætte dem
ned igen. At Rigsdagsmænd tillige ofte har fri
Rejse paa de offentlige Jernbaner, samt
undertiden andre Emolumenter, skal endelig tilføjes.
K. B.
Diæteter (gr.), Voldgiftsdommere. I
Oldtidens Athen anvendtes ikke alene privat
Voldgift, men der fandtes et særligt Kollegium af
D., bestaaende af ældre Mænd, som dog kun
kunde paadømme Privatsager. Der beskikkedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
