Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Diæteter (gr.), Voldgiftsdommere. I Oldtidens Athen - Diætetik (gr.), Læren om Diæt. - Diætetiker (gr.), Lærer i Diætetik. - Diætylacetal, d. s. s. Ætylidendiætylæter, se Acetal. - Diætylæter, d. s. s. Æter. - Diøces (gr.). Kejser Diokletian delte Romerriget i D., hvilke atter deltes i Prov. Senere bruges D. kun i Bet. Bispedømme. - Diøcesansynode, de Forsamlinger, som de rom.-kat. Bisper aarlig holder med Præsterne i deres Diøces i Katedralkirken - Diøci, diøcisk, se Bestøvning. - Djabalpur (eng. Jabalpur, Jubbulpore), Division i Centralprovinserne, Forindien - Djabir ibn Hajjan, er en af de berømteste arab. Naturforskere. ( -e.776) - Djadshpur (Jajpore), By i Orissa i den indobritiske Prov. Bihar og Orissa, paa højre Bred af Baitarki-Floden - Djafar, - 1) med Tilnavnet es-Sadik *c: den Sanddru, (702-765) - 2) D. ibn Jahja, Harun al Rashid's Favorit, kendt fra 1001 Nats Eventyr - Djafarabad, en lille, skattepligtig Stat i Gudsharat i den vestlige Del af Forindien - Djafna (eng. Jaffna), Ø i Palk-Strædet ved Nordenden af Ceylon - Djagatai, næstældste Søn af Djengis-chan - Djagga, Dschagga, Negerstamme i Østafrika, bosiddende paa de sydlige og østlige Skraaninger af Kilima-Ndscharo - Djahangir (*c: Verdenserobreren), Stormogul (1605-27) - Djahilija (arab.) bet. egl. »Uvidenhedstilstand« og betegner i den arab. Litteraturhistorie Tiden før Islams Fremtræden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aldrig mere end een D. til hver Sag, og
Dommen kunde appelleres til en heliastisk Domstol,
hvilket ikke var Tilfældet med den private
Voldgiftsmands Kendelse. (Litt.: Lipsius,
»Das attische Recht und Rechtsverfahren« I
[1905]).
K. H.
Diætetik (gr.), Læren om Diæt.
Diætetiker (gr.), Lærer i Diætetik.
Diætylacetal, d. s. s. Ætylidendiætylæter,
se Acetal.
Diætylæter, d. s. s. Æter.
Diøces (gr.). Kejser Diokletian delte
Romerriget i D., hvilke atter deltes i Prov.
Senere bruges D. kun i Bet. Bispedømme.
L. M.
Diøcesansynode kaldes de Forsamlinger,
som de rom.-kat. Bisper aarlig holder med
Præsterne i deres Diøces i Katedralkirken. Paa
Dansk kaldes D. for Landemoder.
L. M.
Diøci, diøcisk, se Bestøvning.
Djabalpur (eng. Jabalpur,
Jubbulpore), Division i Centralprovinserne,
Forindien, 49314 km2 med (1911) 2421064 Indb.,
hvoraf 1,7 Mill. Hinduer, 0,1 Mill.
Muhammedanere, 0,5 Mill. Aandedyrkere, væsentlig
Ghonder. Det er dels frugtbart, veldyrket
Sletteland, dels opfyldt af talrise Bjergdrag (Bander-
og Mandi-Bjergene mod N. og Ø.,
Mekhal-Bjergene mod SØ.). Det gennemstrømmes af
Narbada, Sonar og Biarma. Bjergene leverer Kul,
Jernmalm, Kalksten. Jernbanen fra Bombay til
Allahabad gaar igennem Landet. D. deles i 5
Distrikter, hvoriblandt D. med 10145 km2 og
(1911) 745892 Indb. - Hovedstaden D.
ligger paa en Klippehøj paa Narbadas højre
Bred, 423 m o. H., er en vidtstrakt, velbygget
By, med betydelig Handel, Bomulds- og
Tæppevæverier, har en af eng. og ind. Tropper
bestaaende Garnison og (1911) 100651 Indb.
M. V.
Djabir ibn Hajjan, i den europ.,
alkymistiske Litt. kendt under den latiniserede
Navneform Geber, er en af de berømteste arab.
Naturforskere. Han fødtes i Beg. af 8. Aarh.,
uvist hvor, og døde nogle Aar efter 776. Han
var en overordentlig frugtbar Forf., hvis
Bøger tælles i Hundreder i de arab.
Litteraturfortegnelser, og fl. af hans Værker naaede
ogsaa i Europa stor Udbredelse, hvor de udkom
i lat. og derefter affattede tyske Overs.; som en
af de bekendteste af disse kan nævnes Geberi
Arabis Chimia, Lugduni Batav. (Leyden 1668).
(Litt.: Leclerc, Histoire de la médecine
arabe [Bd 1, Paris 1876]).
J. Ø.
Djadshpur (Jajpore), By i Orissa i den
indobritiske Prov. Bihar og Orissa, paa højre
Bred af Baïtarki-Floden, c. 12000 Indb., er
berømt som Hovedsæde for en særlig Præstekaste,
Çiva-Præsterne, og besøges aarlig af Tusinder
af Pilegrimme paa deres Tog til Djaggannath’s
Tempel i Puri. Den var fordum Hovedstaden i
Orissa.
M. V.
Djafar [’dja’afar], 1) med Tilnavnet es-Sâdik ɔ:
den Sanddru, er den 6. i Rk. af de 12 Imamer,
der efter den muhammedanske Tro kommer
efter Profeten som Islams Lærere og Religionens
Støtter (se Imam). D. er født i Medina 702,
d. 765, efterladende Værdigheden som Imam til
sin yngre Søn Musa, efter at den ældre, Ismael,
var død; senere anerkendtes denne
Overdragelse ikke, og en Række religiøse Stridigheder
opstod heraf; fra denne Ismael udledes
Fatimidernes Dynasti i Ægypten. D. var berømt
som Teolog og Jurist, men tillige som dyb
Kender af de hemmelige Videnskaber, og en Del
af den kabbalistiske Lærdom, som senere
Perioders mystiske Litt. fremsætter, henføres, dog
med Urette, til D.
2) D. ibn Jahja, Harun al Rashid’s
Favorit, kendt fra 1001 Nats Eventyr. Han delte
sin Familie, Barmakidernes Magt og tillige
deres tragiske Undergang, men hans Liv har i
øvrigt Legenden udpyntet med forsk. Tilføjelser.
Se herom Barmakider.
J. Ø.
Djafarabad, en lille, skattepligtig Stat (1379
km2 med 10500 Indb.) i Gudsharat i den
vestlige Del af Forindien. Hovedstaden D. er en
ret vigtig Havneplads med 4300 Indb.
Fyrstehuset skal være af abyssinsk Oprindelse.
M. V.
Djafna (eng. Jaffna), Ø i Palk-Strædet
ved Nordenden af Ceylon, fra hvilken den er
skilt ved en meget smal, for Skibsfarten
ganske ubrugelig Kanal, er 3194 km2 og bestaar
næsten udelukkende af Koralkalk og Sand.
Jordbunden er dog, naar den vandes tilstrækkelig,
meget frugtbar, og man dyrker Ris, Bomuld,
Frugt og navnlig Grønsager og Tobak.
Beboerne, c. 200000, er Tamuler. Hovedstaden
D.-Patam, (Ptolemaios’ Galiba), er næsten
ganske skjult i tætte Palmelunde, har et
forfaldent, af Portugiserne bygget Fort, er Sæde for
en eng. protestantisk Mission og har livlig
Handel med Ris, Tobak og Palmeolie. Skibene kan
dog ikke gaa op til Byen, men maa lade 20
km derfra nær den V. f. D. liggende Ø Leyden.
M. V.
Djagatai, næstældste Søn af Djengis-chan,
fik efter Faderens Død Turkestan til Sir Darja
med Samarkand til Hovedstad, hvor hans
Efterkommere, Djagataiderne, herskede indtil
1397. D. døde 1240. Efter ham har selve Landet
samt det tyrk. Skriftsprog i Centralasien faaet
Navn.
J. Ø.
Djagga, Dschagga, Negerstamme i
Østafrika, bosiddende paa de sydlige og østlige
Skraaninger af Kilima-Ndscharo, hører til
Bantu-Folkene og lever overvejende af Agerbrug. Den
staar dog ogsaa i livlig Handelsforbindelse med
Kysten. Den deles i fl. Smaastammer, som nu
alle staar under tysk Overhøjhed.
C. A.
Djahangir (ɔ: Verdenserobreren),
Stormogul (1605-27), var en Søn af Akbar den Store.
Han førte en fredelig og lykkelig Regering, i
hvilken hans Favorithustru, Nur-Mahal, var
Sjælen, og udviste stor Tolerance over for de
undertvungne Folkeslag. Ligeledes begunstigede
han sine Undersaatters Handel med de
Fremmede; han modtog Kaptajn Hawkins som
Gesandt fra Jakob I af England og gav det
eng.-ostindiske Kompagni Tilladelse til at grunde et
Faktori i Surat. Under ham flyttedes
Residensen fra Delhi til Agra.
J. Ø.
Djahilija (arab.) bet. egl.
»Uvidenhedstilstand« og betegner i den arab.
Litteraturhistorie Tiden før Islams Fremtræden. Det er fra
denne Periode, at den betydeligste og bedste
Del af den arab. Lyrik skriver sig.
J. Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
