Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 244 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Djaintia (eng. Jaintia, Jyntia), en tidligere selvstændig, under en Radsja staaende Stat i Prov. Assam, Forindien - Djaipur (Jaipur, eng. Jeypore), indobritisk Vasalstat i Radshputana - Djaisalmir (eng. Jaisalmir), indobritisk Vasalstat i Radshputana - Djakova, serb, Djakovitza, By i Montenegro, hørte indtil 1913 til det tyrk. Vilajet Kossovo, ligger 32 km NV. f. Prisrend - Djakovar, kroatisk Djakovo, By i Ungarn, kroatisk-slavonisk Komitat Verocze, ligger 36 km SV. f. Esseg - Djalalpur, By i Pandshab i Forindien, nær Djelams højre Bred - Djalandar (eng. Jalandhar, Jullundur), Division i Prov. Pandshab, Forindien - Djalo (Dschalo), Oase i den nordøstlige Del af Sahara, S. f. Barkas Højland - Djalut, se Jaluit. - Djambi (Jambi), Flod paa Sumatra, udspringer med to Arme i de vestlige Kystbjerge - Djambusar, Jambusar, By i Forindien, Præsidentskabet Bombay ligger 45 km SV. f. Baroda - Djami (arab.) *c: »den samlende«, bruges om de største Moskeer i de muhammedanske Byer - Djami, Nureddin Abderrahman (1414-92), pers. Digter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Djaintia (eng. Jaintia, Jyntia), en
tidligere selvstændig, under en Radsja staaende
Stat i Prov. Assam, Forindien, blev 1835
annekteret af Briterne p. Gr. a., at Radsjaen
havde ladet 3 eng. Undersaatter dræbe for at
ofre dem til Guden Kali.
M. V.

Djaipur [dзa^i-] (Jaipur, eng. Jeypore),
indobritisk Vasalstat i Radshputana, 39754 km²
med (1911) 2636647 Indb., hvoraf 2398880
Hinduer, 195760 Muhammedanere. Sproget er Hindi.
Landet er jævnt med spredte Højdedrag.
Klimaet er tørt, saa at de fleste Floder tørrer
ud om Vinteren. Kunstig Vanding anvendes i
stor Maalestok. Der dyrkes Hvede, Sukkerrør,
Opium, Tobak og Vandmeloner. Det vigtigste
mineralske Produkt er Salt. Desuden findes
Kobber, Nikkel, Kobolt og Alun. Hovedstaden
D. med (1911) 137098 Indb. ligger midt i
Landet, omgivet af stejle med Forter kronede
Bjerge, er omgivet af en Mur og er regelmæssigt og
smukt bygget. Der findes et fyrsteligt Palads,
Moskeer og Templer, en højere Skole og et
Hospital. Der drives Uldvæveri og Farveri. 7
km fra D. ligger Ruinerne af den gl.
Hovedstad Amber.
M. V.

Djaisalmir [dзa^i-] (eng. Jaisalmir),
indobritisk Vasalstat i Radshputana, 42597 km² med
(1911) 88311 Indb., tilhører for største Delen
den store ind. Ørken, er ufrugtbar, sandet,
uden stadig rindende Vandløb. Kun hist og her
træffes mellem Sandhøjene sparsomme
Græsflader. Kvægavl er den vigtigste Næringsvej.
Agerbruget er ringe. Salt vindes af talrige
Saltsøer. Drikkevand maa skaffes ved Boring.
Hovedstaden D. har 11000 Indb., et Fort med
Fyrstens Palads og flere smukke Templer.
M. V.

Djakova [-’kå- ell. -’d_ia-?], serb.
Djakovitza, By i Montenegro, hørte indtil 1913 til
det tyrk. Vilajet Kossovo, ligger 32 km NV. f.
Prisrend, 393 m o. H. ved en Biflod til hvide
Drin og har c. 14000 Indb., hvoriblandt c. 2000
Kristne. Den omliggende Slette bebos af kat.
Albanesere af Fandi-Meredit-Stammen.
H. P. S.

Djakovár [’djåkova.r], kroatisk Djakovo,
By i Ungarn, kroatisk-slavonisk Komitat
Veröcze, ligger 36 km SV. f. Esseg. (1900) 6824
Indb. af tysk og kroatisk Nationalitet. D. har en
smuk Domkirke, der indviedes 1883, og er Sæde
for en rom.-kat. Biskop, der tidligere kaldtes
Biskop af Bosnien, men nu fører Titel efter D.
og Syrmien. D. driver en Del Vinavl og er en
vigtig Markedsplads.
H. P. S.

Djalalpur, By i Pandshab i Forindien, nær
Djelams højre Bred med c. 11000 Indb., er det
gl. Bukefala.
M. V.

Djalandar (eng. Jalandhar,
Jullundur), Division i Prov. Pandshab, Forindien,
49226 km² med (1911) 3967724 Indb., deles i 5
Distrikter, hvoriblandt D. med 3711 km² og
(1911) 801920 Indb. Landet, der mod N. naar
helt op til Himalayas Skraaninger, er i sin
største Udstrækning en jævn, af Bias og Satledsj
gennemstrømmet Slette, meget frugtbar og
fortrinlig dyrket (Majs, Hvede, Sukkerrør,
Bomuld og Te). Hovedstaden D. ved
Jernbanen Lahore-Dehli har (1911) 69318 Indb.
og betydelig Handel. D. blev afstaaet til
Englænderne af Sikherne 1846.
M. V.

Djalo (Dschalo), Oase i den nordøstlige
Del af Sahara, S. f. Barkas Højland, hører til
Oasegruppen Audjila. Indb., de fanatisk
muhammedanske Modschebraer, ernærer sig væsentligst
af Daddelavl.
C. A.

Djalut, se Jaluit.

Djambi (Jambi), Flod paa Sumatra,
udspringer med to Arme i de vestlige Kystbjerge,
gennemstrømmer i et 600 km langt Løb
Østsidens Alluvialsletter og danner ved sit Udløb
et Delta med 4 Arme. Den er dyb og sejlbar
langt ind i Landet. Den frugtbare, men
sumpede og usunde Dal danner den vigtigste Del
af den under holl. Overhøjhed staaende Stat
D., der har c. 90000 malajiske Beboere. Fra
Skovene i det Indre faas Kautsjuk og Benzoë.
Hovedstaden D. ligger ved Floden og har c.
3000 Indb.
M. V.

Djambusar, Jambusar, By i Forindien,
Præsidentskabet Bombay, ligger 45 km SV. f.
Baroda. (1901) 11479 Indb. D. udfører Bomuld.

Djâmi (arab.) ɔ: »den samlende«, bruges
som Betegnelse for de største Moskeer i de
muhammedanske Byer, fordi disse samler de
store Menneskemasser. Medens naturligvis opr.
hver enkelt har sit særlige Navn, som D.
’l-Azhar, D. ’l-Aksa o. s. v., har denne
Sprogbrug ført til, at Hovedmoskeen i hver By
kaldes kort og godt El-D.; saaledes bet. dette i
Kairo Muhammed Ali’s Moské, i Damaskus
Welid’s Moské, i Jerusalem Omar’s Moské o. s. v.
J. Ø.

Djami, Nureddin Abderrahman
(1414-92), pers. Digter. D., der regnes for den
sidste af Persiens store Klassikere, har skrevet
en stor Mængde Værker, baade paa Poesi og
paa Prosa. Han tilhørte den mystiske Retning,
Sufismen, som mere ell. mindre havde
gennemtrængt al pers. Digtning fra den senere
Middelalder, og denne Tendens præger stærkt baade
hans Lyrik og hans episke Poesi. Denne sidste
er samlet i det saakaldte Heft Aureng (ɔ: »de
7 Troner«), der bestaar af 7 selvstændige
Værker, hvoraf de kendteste er »Jusuf og Zalîkhâ«
(udg. med tysk Overs. af Rosenzweig, Wien
1824, eng. Overs. af Griffith, London 1881, og
Rogers, London 1889), »Leilâ og Madjnûn«
(overs. paa Fransk af Chézy, 1805, paa Tysk af
Hartmann, 1807, og af Grev Schack i »Orient und
Occident« I, Stuttgart 1890) og »Salâmân og
Absâl« (udgivet af F. Falconer, London
1850, engelsk Oversættelse af Samme, 1856,
og af E. Fitzgerald, London 1879). Hans
lyriske Digte udgør tre »Divan«’er. Enkelte
Prøver deraf findes udgivne i Rosenzweig’s
»Biograph. Notizen über Mevlana Abdurrahman
Dschami«, Wien 1840, af Rückert i »Zeitschr.
für die Kunde des Morgenlandes«, V og VI og
»Zeitschr. d. deutschen morgenländ.
Gesellschaft«, Bd 2, 4, 5, 6, 24, 25, 26, 29, og af
Wickerhauser (»Liebe, Wein und Mancherlei«,
Leipzig 1855, og »Blütenkranz aus D.’s zweiten
Diwan«, Wien 1858). »Bahâristân« (ɔ:
»Foraarshaven«) er en Samling Smaafortællinger og
Anekdoter paa Prosa med isprængte Vers, en
Efterligning af Sadi’s »Gulistân«. Bl. D.’s øvrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>