Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Djezair (Plur. af arab. Djezîre), fhv. tyrk. Vilajet, der omfattede Øerne i ægæiske Hav - Djezzar, Ahmed, med Tilnavnet »Slagteren«, tyrk. Pasha, (1735-1804) - Djibuti, den vigtigste Havneplads i Fransk Somaliland, ligger paa Sydsiden af Indløbet til Tadschura-Bugten - Djidda, Havnestad paa Arabiens Vestkyst, Landskabet Hidjas - Djidiélli (Dschidschelli), Havnestad ved Middelhavet i det østlige Algier, Dept Constantine - Djiggatai (Equus hemionus), se Hest. - Djigitter, Hædersnavn i Kaukasus for særlig fortrinlige Ryttere - Djihâd (arab.) er den hellige Krig, som af Muhammedanerne føres mod de Vantro for Troens Skyld - Djihangir, d. s. s. Djahangir. - Djihun, det arab., men endnu af Turkmenerne benyttede Navn paa Floden Amu-darja i Turan. - Djilam, se Djelam. - Djilolo, se Halmahera. - Djimbala, en 150 km lang Ø i den af Niger-Floden dannede Sø Debo. - Djinn (arab.) bet. Aander, Genier; de tænkes i store Skarer at gennemfare Luften - Djinni, d. s. s. Djenne. - Djipe (Jipe), en 16 km lang og 5 km bred Sø i tysk Østafrika ved den sydlige Fod af Kilima-Ndscharo - Djisak, By i den russiske Prov. Samarkand i Turan, ligger ved Karavanvejen - Djodpur (Jodhpur, Marwar), den største af Staterne i Radshputana i Forindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Djeziret-el-Arab [-’arab] (»Arabernes Ø«)
kalder Araberne Landet mellem Eufrat og
Tigris.
Djezzar, Ahmed, med Tilnavnet
»Slagteren«, hvilket Tilnavn han fik p. Gr. a. sin
Grusomhed, tyrk. Pasha, f. 1735 i Bosnien, d. i Acre
1804. Allerede som 17-aarig maatte han p. Gr.
a. en Forbrydelse flygte fra sit Fædreland. Han
tog Hyre som Matros og blev senere Slave hos
Ali-Bey. Ved sit Mod og sin Behændighed svang
han sig hurtig i Vejret, anvendtes af Ali-Bey
til at skaffe de Folk bort, der stod ham i Vejen,
men faldt dog til sidst i Unaade. D. flygtede
nu til Konstantinopel, og det lykkedes ham at
avancere til Pasha. Særlig udmærkede han sig
ved sit glimrende Forsvar af Fæstningen Acre,
som Napoleon forgæves belejrede. Senere gjorde
D. gentagne Oprør mod Porten. Han var en
grusom Karakter, men i Besiddelse af stor
militær og administrativ Dygtighed.
B. P. B.
Djibuti, den vigtigste Havneplads i Fransk
Somaliland, ligger paa Sydsiden af Indløbet til
Tadschura-Bugten fra Aden-Bugten. (1912)
16500 Indb., hvoraf 550 Europæere, Resten en
broget Blanding af Somalier, Arabere,
Abessiniere, Gallaer, Armeniere, Jøder o. a. D. blev
anlagt af Franskmændene 1888, men fik først
større Bet, da (1896) Koloniens Styrelse blev
flyttet fra Obok dertil, og da Jernbanen til
Abessinien (Harar og Addis Abeba) blev aabnet. Den
er nu Anløbsplads for fl. fr., eng. og ital.
Dampskibslinier, og (1913) indførtes for 20 Mill. frc.
Varer bestemte for Abessinien.
C. A.
Djidda, Havnestad paa Arabiens Vestkyst,
Landskabet Hidjas, er en velbygget By med
brede Gader og Stenhuse, smukke Moskeer og
fl. Basarer, c. 25000 Indb. D.’s Bet. beror
udelukkende paa, at den er Havnestad for det 95
km mod NØ. liggende Mekka. 50-100000
Pilegrimme lander hvert Aar i D.
M. V.
Djidjélli (Dschidschelli), Havnestad
ved Middelhavet i det østlige Algier, Dept
Constantine. (1911) c. 7000 Indb., hvoraf 1/5 er
Franskmænd. D. præsenterer sig nu, efter et
ødelæggende Jordskælv 1856, som en af de
regelmæssigste og netteste Byer i hele Kolonien,
særlig det eurpp. Kvarter med sine
platanbevoksede Gader. Det er et vigtigt strategisk
Punkt og driver en Del Handel med Korn, Olie,
Kork og Kvæg.
C. A.
Djiggatai (Equus hemionus), se Hest.
Djigitter, Hædersnavn i Kaukasus for
særlig fortrinlige Ryttere, der tillige sidder inde
med stor Vaabenfærdighed. Navnet bruges i
nyere Tid ogsaa om de Kirgisere, der i Egnene
N. og Ø. f. det kaspiske Hav gør Tjeneste hos
Russerne som Vejvisere, Ordonnanser etc., og
som alle maa være dygtige Ryttere. Med det af
D. afledede Djigitovka plejer man at
betegne det vilde Kosakridt, hvor Rytteren,
medens han med ophidsende Ord søger at drive
Hesten til en stadig vildere Fart, maa vise sin
Rytterfærdighed ved at springe af, springe op
igen, skjule sig i hængende Stilling under
Hestens Krop etc.
(C. C. C.). O. P.
Djihâd (arab.) er den hellige Krig, som af
Muhammedanerne føres mod de Vantro for
Troens Skyld; iflg. den islamitiske Opfattelse
bliver enhver, der deltager i denne og falder,
dermed shâhid ɔ: Martyr og opnaar derved
hinsides de for disse bestemte Belønninger. De
tyrk. Sultaner har derfor i deres Egenskab af
Kalifer benyttet det som et politisk Skaktræk
højtidelig at erklære Krig mod en europ.
Nation for D. for derved at samle alle
muhammedanske Folkeslag under deres Banner; ved
Tyrkiets Indtræden i Verdenskrigen i Slutn. af
Oktbr 1914 forsøgte den ungtyrkiske Regering
at erklære en D. mod England, Frankrig og
Rusland, men uden Resultat.
J. Ø.
Djihangir, d. s. s. Djahangir.
Djihun, det arab., men endnu af
Turkmenerne benyttede Navn paa Floden Amu-darja i
Turan.
C. A.
Djilam, se Djelam.
Djilolo, se Halmahera.
Djimbala, en 150 km lang Ø i den af
Niger-Floden dannede Sø Debo.
Djinn (arab.) bet. Aander, Genier; de
tænkes i store Skarer at gennemfare Luften,
undertiden ogsaa at have Bolig i Ørkenen og
forladte Ruiner. Afsindighed tilskrives Individets
Besættelse af D., hvorfor en Afsindig betegnes
som madjnun.
J. Ø.
Djinni, d. s. s. Djenne.
Djipe (Jipe), en 16 km lang og 5 km bred
Sø i tysk Østafrika ved den sydlige Fod af
Kilima-Ndscharo. Mod NV. fortsættes den i en bred
Papyrussump. Af dens Tilløb kan nævnes Lumi
fra Kilima-Ndscharo.
C. A.
Djisak [’dзisak (-tsak?)], By i den russiske
Prov. Samarkand i Turan, ligger ved
Karavanvejen mellem Samarkand og Tashkent paa den
nordlige Skraaning af Nura Tau, er befæstet
og har 13000 Indb.
M. V.
Djodpur [dзåd’pu.ə ell. dзoud-] (Jodhpur,
Marwar), den største af Staterne i
Radshputana i Forindien, 80554 km2 med (1911)
2057553 Indb. Mod Ø. dannes Grænsen af
Arawalli-Bjergene, fra hvilke talrige Smaafloder
søger ned til Luni, der gennemstrømmer D. i
hele sin Længde og danner Grænsen mellem
det tørre, sandede Nordvesten, der udgør en
Del af den store indiske Ørken, og det mere
bjergrige og tillige frugtbarere Sydøsten. Hvor
Jordbunden kan vandes ved Kanalanlæg,
dyrkes megen Hvede og Bomuld, i de sandede
Strøg fortrinlige Meloner. D. har stor Opdræt
af Kameler, og der holdes tillige meget
Hornkvæg, mange Faar og Heste. Industrien
beskæftiger sig navnlig med Tilvirkning af
Bomuldstøj, Vaaben-, Læder- og Glassager samt
drejede Sager. Af Bet. er Saltvindingen af
Saltsøerne i Norden, af hvilke den største, Sambhar,
er bortforpagtet til den britisk-ind. Regering.
Der udføres Salt, Heste, Slagtekvæg, Uld, og
indføres Ris, Sukker og Bomuldstøj. Det
herskende Sprog er Hindi. - Maradsjaen af D.
er en Efterkommer af Kongen af Kanaudsh,
der 1459 grundede Byen D., er fra 1818 i
skattepligtigt Forhold til England, men styrer sit Land
uafhængig af den britiske Administration. Hans
aarlige Indtægter beløber sig til c. 1/4 Mill. £,
Afgiften til England er 21300 £. -
Hovedstaden D. ligger amfiteatralsk ved en Biflod til
Luni ved Randen af en dels skovbevokset, dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
