Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Djodpur (Jodhpur, Marwar), den største af Staterne i Radshputana i Forindien - Djof (Djauf ell. Djuf) *c: Indsænkning, kaldes forsk. Steder i Arabien - Djofra (Dschofra), Oasesamling i det nordlige Sahara, Tripolis - Djohor, britisk Vasalstat i den sydligste Del af Halvøen Malaka - Djokjokarta, holl. Vasalstat paa Java - Djolan, Landskab i det nordlige Palæstina, Ø. f. Jordan - Djoliba (Djuliba), Mandingo-Navnet for Niger-Flodens øvre Løb. - Djolof, se Jolof. - Djonaid, Abulkasim ibn Muhammed el Chazzâz el Kawariri, Repræsentant for Sufismen (s. d.), ( -910) - Djonke (Djunke), kin. Fartøj (efter Kanton-Dialekten djonk *c: Skib) af primitiv Konstruktion - Djub, se Juba. - Djubbe, Østerlænderens Overklædning, af Klæde ell. uldent Stof - Djuf (Dschuf), El-D., »Ørkenens Krop«, en stor Sandørken i det vestlige Sahara, NV. f. Timbuktu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opdyrket Slette. Den har (1911) 59262 Indb.,
er omgivet af en stærk Mur og forsvaret ved et
Fort, der hæver sig paa en Klippe over den
øvrige By. En ny Vandledning forsyner nu
Byen med godt Drikkevand. 8 km N. f. D. ligger
de pragtfulde Ruiner af den tidligere, 1459
forladte, Hovedstad Mandur.
(C. C. C.). M. V.
Djof (Djauf ell. Djuf) ɔ: Indsænkning,
kaldes forsk. Steder i Arabien, af hvilke et
ligger paa Sydøstgrænsen af Jemen, NØ. f. Sana,
et andet i den syrisk-arab. Ørken ved
Sydøstenden af Vadi Sirhan. Dette sidste D., der er
det mest kendte, ligger 500 m o. H., men 400
m under de omgivende Højsletter. Mellem
rødlige Klipper udstrækker sig her et frugtbart
Oaselandskab med Haver, Daddelpalmer og
mange Slags Frugttræer. Hovedbyen D.-Amir
har 500 Huse, Sakâke 600. Den samlede
Befolkning angives af Blunt til 7000, af Huber til
12000.
M. V.
Djofra (Dschofra), Oasesamling i det
nordlige Sahara, Tripolis, har c. 5000 Indb.,
Berbere, fordelte i 4 Byer, af hvilke den
største er Sokna med 2000 Indb. Oasen er
veldyrket og er en vigtig Station paa
Hovedkaravanvejen fra Tripolis til Murzuk.
C. A.
Djohor, britisk Vasalstat i den sydligste Del
af Halvøen Malaka, 23300 km2 med (1911)
180412 Indb. Der udføres Kautsjuk, Gambir,
Peber, Sago, Te, Kaffe, Guttaperka. I 17. Aarh.
dannede D. et mægtigt Rige og ejede dengang
tillige alle Øerne mellem Malaka, Baka og
Borneo. Hovedstaden D.-Bahru ligger paa
Sydkysten.
M. V.
Djokjokarta, holl. Vasalstat paa Java, 3089
km2, (1905) 1118705 Indb., hvoraf 2342
Europæere, 5366 Kinesere, er et frugtbart
Bakkelandskab, der fra de i N. liggende Vulkaner
Merbabu og Merapi (2806 m) sænker sig ned
mod Havet, hist og her dog gennemstrøget af
større Højdedrag. Der dyrkes megen Kaffe,
Sukker, Indigo og Tobak. D. udgjorde til
Midten af 18. Aarh. den vestlige Del af det
mægtige javanesiske Rige Mataram, der 1755 af det
holl.-ostindiske Kompagni blev delt i
Kejserdømmet Surakarta og Sultanatet D. Under den
eng. Mellemregering maatte begge disse Riger
aftræde betydelige Dele af deres Land til
Englænderne, og senere tabte de igen Land ved
Krigen 1825-30. Nu nyder Sultanen af D. en
betydelig Aarpenge, men har overladt hele
Styrelsen til den holl. Regering. -
Hovedstaden D. (tidligere Mataram), Sultanens og
den holl. Residents Sæde, ligger i en smuk Egn
ved Floden Upak, har (1905) 79567 Indb. og
er en regelmæssig bygget By, der ved
Jernbane er forbundet med sin Havn Tjelatjap, samt
med Surabaja, Samarang og Batavia. Den har
et Fort med en stærk holl. Garnison. Paa
Grænsen mod Surakarta ligger Prambanans
storartede Tempelruiner.
M. V.
Djolan, Landskab i det nordlige Palæstina,
Ø. f. Jordan, mellem Hermons Bjerge og
Floden Jarmuk, sænker sig mod V. med bratte
Skrænter ned mod Jordan-Dalen, men har for
øvrigt Karakter af en Højslette med talrige
udslukte Vulkaner, Jordbunden er i den nordlige
Halvdel stenet og gold og afgiver kun tarvelige
Græsgange for nogle Beduinstammers Hjorde,
længere mod S., hvor Overfladen dannes af
Lava, er den frugtbar, men lidet dyrket. Talrige
antikke Levninger minder her om en tidligere
større Bebyggelse. Beboerne er bosiddende
Arabere, Beduiner, Tsherkesser og Druser.
Hovedbyen El Kunêtra ligger i en smuk Egn,
1000 m o. H., har mange Ruiner og er for
største Delen beboet af Tsherkesser. - I det
gl. Test. var D. de aramæiske Stammer
Gesur’s og Maëcha’s (Maacha’s) Land, medens
Navnet Golon tilhørte en Stad, efter hvilken
Landskabet senere fik Navnet Gaulanitis.
M. V.
Djoliba (Djuliba), Mandingo-Navnet for
Niger-Flodens øvre Løb.
Djolof, se Jolof.
Djonald, Abulkasim ibn
Muhammed el Chazzâz el Kawariri, en af
sin Tids mest ansete Repræsentanter for
Sufismen (s. d.), f. i Bagdad, d. smst. 910. Han
studerede den muhammedanske kanoniske Ret
(Fikh, s. d.) under Datidens berømteste Lærere
og kom tidlig under Paavirkning af Sufismen.
Han erhvervede sig snart stor Anseelse baade
som from Asket og ved sin grundige teol.-jur.
Lærdom; om hans Lærestol flokkedes baade
Lærde, Filosoffer og Digtere; man beundrede
baade hans Sprogs Skønhed, hans mesterlige
Foredrag, hans Tankers Dybde og hans skarpe
Dialektik. 60000 Mennesker fulgte ham til
Jorden; hans ivrigste Tilhængere tillagde ham
overnaturlig Magt. D. søgte at mægle imellem
Sufismens panteistiske Lære og Koranens Dogmer,
men maa dog nærmest opfattes som
sværmerisk Mystiker.
J. Ø.
Djonke (Djunke), kin. Fartøj (efter
Kanton-Dialekten djonk ɔ: Skib) af primitiv
Konstruktion. Størrelsen varierer mellem 50 og
400 t, 3 Master med Latinsejl og
Bastmatte. Skroget har stærkt Spring (højere
for og agter end i Midten); i Boven er
i Reglen malet eet ell. to Øjne, da
Kineserne tror, at D. ellers ikke kan finde
Vej. Bruges til Kystsejlads, ogsaa
tidligere til Krigsbrug, hyppig af Sørøverne.
C. F. S.
 |
| Djonke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
