- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
251

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Djurgården, et umiddelbart til Sthlm stødende Landomraade - Djurhuus, Jens Christian, Kongsbonde ved Sjov i Bygden Kollefjord paa Strømø - Djurklou, Nils Gabriel, sv. Friherre, Oldtidsforsker (1829-1904) - Djursaa, se Djursland. - Djursholm, Villaby i Sthlm's Amt, 10 km N. f. Hovedstaden - Djursland (Dyrsland), ældre Navn for den Halvø, som ogsaa benævnes Grenaahalvøen, den lillejyske ell. østjyske Halvø - Djævel (gr. Bagvasker) betegner i det religiøse Sprog den Personlighed, som sammenfatter det højeste Onde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af D. ligger det idylliske, af Bellman besungne,
Fiskartorpet, hvor der for faa Aar siden
er indrettet en mægtig Skibakke, samt
Hovedstadens store Gasværk, Värtagasverket,
i hvis Nærhed der findes talrige
Arbejderboliger. Her gaar Nya Lidingöbron over
til den store Lidingön, som efterhaanden bliver
en hel Villaby. - Ogsaa Norra D. er endnu
et søgt Udflugtssted baade Sommer og Vinter,
men det bebygges mere og mere. I mange Aar
har Statens Experimentalfält ligget
herude, og til det er der efterhaanden knyttet en
hel lille By. I dens Nærhed ligger det store ny
Veterinærinstitut og det knapt færdige
Skogsinstitutet, og adskilligt længere ude
rejser sig den prægtige og kostbare
»Vetenskapsstaden« med mægtige Bygninger for
Vetenskapsakademien og
Riksmuseet. Længst mod NV. paa D. ligger den store
Bergianska trädgàrden (s. d.) - Hele
D. udgør 2400 ha Land.
A. M. D.

Djurhuus, Jens Christian, Kongsbonde
ved Sjov i Bygden Kollefjord paa Strømø bl.
Færøerne, bør nævnes ved Siden af sin ældre
samtidige Landsmand Poul Nolsøe som
Færingernes betydeligste Digter i den nyere Tid.
Hans Levetid falder i Slutn. af 18. og første
Halvdel af 19. Aarh. Om hans stilfærdige
private Liv er meget lidet at berette. Den Digtart,
hvori han staar højest, er Kvadet ell.
Kæmpevisen. Da de gl. Kæmpeviser endnu lever paa
den færøske Befolknings Læber og ved
regelmæssig at blive sungne til Dans endnu har fast
Rod i Folkebevidstheden, har ogsaa i den nyere
Tid enkelte, deriblandt først og fremmest D.,
med Held forsøgt sig i denne Digtart. Af D.’s
Digte bør her nævnes: »Ormurin langi« (et,
nærmest efter Snorre Sturlesøn’s
»Heimskringla« digtet, Kvad om Slaget ved Svold),
»Sigmundskvadet« og »Leivur Össurson«
(digtede om Emner, indeholdte i Færingesaga),
»Púkaljómur« (et religiøst Digt, nærmest efter
Milton’s »Paradise lost« som Forbillede) og
endelig »Lorvikspáll« (en satirisk Vise).
J. J.

Djurklou [’ju.rklo.], Nils Gabriel, sv.
Friherre, Oldtidsforsker (1829-1904), blev
Student i Upsala 1847, tog »Kanslieksamen« 1854
og overtog s. A. Godset Sörby, hvor han var
født, og som han beholdt indtil 1880. D.
helligede en stor Del af sit Liv til arkæologiske
Forskninger og til at søge at vække en mere
alm. Interesse for saadanne. Det var væsentlig
paa hans Initiativ, at Foreningen for Nerike’s
Folkesprog og Fortidsminder stiftedes 1856;
denne blev Forbilledet for talrige lgn. i andre
Dele af Landet. Indtil 1865 var D. denne
Forenings Sekretær. 1865-71 foretog han
arkæologiske Forskningsrejser i Värmland,
Vestergötland og Smaaland, over hvilke han forfattede
velillustrerede, særdeles værdifulde
Beretninger. 1863-71 var D. tjenstgørende
Kammerherre hos Dronning Lovisa og blev 1870
Underceremonimester ved Hoffet, samt ved Kbhvn’s
Univ.’s Jubelfest 1879 Æresdoktor i Filosofien.
D. var Medlem af fl. lærde Selskaber. 1860 blev
D. Næstformand i Direktionen for »Hjelmarens
og Kvismarens Sjösänkningsbolag« og 1877
samme Selskabs administrerende Direktør. Han har
den væsentligste Fortjeneste af nævnte Søers
Sænkning. Derved tørlagdes 15133 ha tidligere
af Vand ødelagt Jord, og der indvandtes af
Søerne 3670 ha ny Jord ell. i alt 18803 ha.
1883 udnævntes D. til Domæneintendant over
Krongodset i Örebro Amt. Af D.’s mange
litterære Arbejder skal her nævnes: »Ur Nerikes
folkspråk och folklif« (1860); »Om svensk
fornforskning« (1872); »Sagor och äfventyr,
berättade på svenska landsmål« (1883; illustreret
Overs. paa Norsk 1887). D. var sin Tids
ypperste Kender af svensk Adels Historie.
A. M. D.

Djursaa, se Djursland.

Djursholm [’ju.rs-], Villaby i Sthlm’s Amt,
10 km N. f. Hovedstaden, opr. et Gods af meget
stort Omfang, som fra c. 1500 i 300 Aar tilhørte
Banér-Slægten. I 17. Aarh. opførtes paa Godset
et pragtfuldt Slot, som dog efterhaanden
forfaldt. 1889 dannedes der et Aktieselskab, som
grundlagde Sveriges formodentlig rigeste og
fornemste Villaby, i alle Henseender velordnet
og med det landlige Præg fuldt ud bibeholdt.
Der maa ikke indrettes industrielle Anlæg paa
Omraadet. D. har henved 4000 Indb. 1890 var
Grundene takserede til 355000 Kr, 1906 til omtr.
14 Mill. Kr. Der findes Kapel, Folkeskole og en
stor Samskole, som er indrettet i det med store
Udgifter restaurerede gl. Slot og forbundet med
et stateligt Idrætshus. Uden for Slottet findes
en Buste af Viktor Rydberg, som levede sine
sidste Aar i D. En elektrisk Bane forbinder D.
med Sthlm.
A. M. D.

Djursland (Dyrsland), ældre Navn for
den c. 830 km2 store Halvø, som fra Jyllands
Østkyst skyder sig ud i Kattegat, og som ogsaa
benævnes Grenaahalvøen, den
lillejyske ell. østjyske Halvø. Naar
undtages mod SV. ved Kalø Vig og paa Halvøen
Helgenæs mod S. samt ved Nordkysten (se
Danmark, V, S. 537), har den ikke større
Højder, men falder i en Del Banker med store
Lavninger imellem, der tidligere har været
opfyldte af Vand, saaledes at Halvøen har
bestaaet af en Mængde Øer. Den største af disse
Lavninger gaar midt gennem Halvøen fra V. til
Ø., og i den ligger den nu udtørrede Sø
Kolindsund (Djur Sø) med det korte Afløb Grenaa
(Djursaa). Halvøen hører til Randers Amt
og bestaar hovedsagelig af de tre Herreder
Nørre og Sønder Herred (Djursø nørre og
søndre Herred) samt Mols Herred.
H. W.

Djævel (gr. διάβολος, Bagvasker) betegner
i det religiøse Sprog den overmenneskelige
Personlighed, som i sig sammenfatter det højeste
Onde. Overalt i de hedenske Religioner laa det
nær at tænke sig en ond Magt, der stod ved
Siden af den gode Gud; ligesom nemlig de
velgørende Kræfter tænktes at udgaa fra en god
Magt, saaledes var det naturligt for den
hedenske Bevidsthed at føre de skadelige
Naturvirkninger tilbage til en ond Person. En afgjort
Dualisme gaar derfor gennem hele
Hedenskabet, selv om den kun i en enkelt Religion,
nemlig den pers., kommer til at blive det
dominerende Grundtræk. Det er derimod ikke paa
dualistisk Maade, at Tanken om en
overmenneskelig ond Personlighed fremtræder paa
Aabenbaringshistoriens Grund. I gl. Test. er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free