Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dmitrijev, Ivan Ivanovitsch, russ. Digter (1760-1837) - Dmitrov, By i Mellemrusland, Guv. Moskva, 68 km N. f. Moskva, ved Floden Jakroma - Dmitrovsk, By i Mellemrusland, Guv. Orel, ved Desnas Biflod, Nerussa - Dmochowski, Franciszek Xawer, polsk Skribent (1762-1808) - D-mol, den Mol-Tonart, der har D til Grundtone; har et *b* for h. - Dnjepr, Grækernes Borysthènes, tyrk. Usu, tatarisk Eksi, Europas trediestørste Flod, - Dnjepr-Bjergene, Højdedrag (indtil 242 m), i de russ. Guv. Kijev og Jekaterinoslav - Dnjepr-Bug-Kanalen forbinder Dnjeprs Biflod Pripet med Weichsels Biflod Bug - Dnjepr-Liman, Dnjepr's Mundingsbugt paa Nordsiden af det Sorte Hav. - Dnjeprovsk, se Aleschki. - Dnjepr-Steppen kaldes i videre Forstand hele det sydrussiske Steppeland paa begge Bredder af Dnjepr fra Dnjestr til Don
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dannelse ad den milit. Vej, blev Kaptajn og gik
saa 1796 over i den civile Karriere, paa hvilken
han beklædte forsk. høje Embeder og endte som
Justitsminister. D. var en frugtbar Digter,
navnlig paa den lettere Lyriks Omraade. Sin
Hovedstyrke havde han i poetiske Eventyr og
Fabler efter Lafontaine’s, Florian’s og Lamotte’s
Mønster; desuden skrev han Satirer, Oder, et
stort episk-dramatisk Digt med nationalt
Emne, »Jermàk, Sibiriens Erobrer« o. s. v. Var
han end ikke nogen dybsindig Digter, saa var
han dog en Mester i Formen, og hans blivende
Fortjeneste er den, at han befriede
Digtersproget for et Fyld af tunge, forældede, kirkeslaviske
Former og indførte Talesprogets naturlige
Tankeudtryk, saa at han for Poesiens Sprog
blev den Reformator, som hans Ven og
Samtidige Karamzin var for Prosaen. Han efterlod
sig Memoirer, der yder righoldigt Materiale
til Bedømmelse af Datidens Personer og
Begivenheder, og som først saa Lyset 1866 under
Titlen »Vzgljad na moju zhizn« (»Et Blik paa
mit Liv«).
(K. V.). H. C-e.
Dmitrov [’dmitråf], By i Mellemrusland,
Guv. Moskva, 68 km N. f. Moskva, ved
Floden Jakroma og ved Banen fra Moskva til
Savelovo. Den har en prægtig gl. Domkirke, et
Kloster og fl. Skoler. (1907) 5600 Indb. Der
drives Industri i Klæde og Sæbe samt Handel med
Ruslæder, Lærred, Uld og Korn; i Septbr
afholdes der stort Marked.
G. Ht.
Dmitrovsk [’dmitråfsk], By i Mellemrusland,
Guv. Orel, ved Desnas Biflod, Nerussa, har
Handel med Korn, Hamp, Ruslæder og
Handsker. (1907) 5600 Indb. D. hørte til de Godser,
som Peter den Store 1711 skænkede til den
moldauiske Hospodar Dmitrij Kantemir; ved
dennes Død 1723 faldt D. tilbage til Kronen.
G. Ht.
Dmochowski [dmå’kåfski], Franciszek
Xawer, polsk Skribent (1762-1808). Hans
Hovedværk er »Sztuka rymotwórcza«, en Poetik
i Lighed med Boileau’s. D. overs. ogsaa
Homer og Vergil og stiftede sammen med
Niemcewicz »Videnskabernes Venners Selskab«. Hans
Søn Franciszek (1801-72) er kendt som
Oversætter af Racine og Molière, som Kritiker
og som Bladudgiver. Mickiewicz ansaa ham
for Hovedrepræsentanten for
Pseudoklassicismen. F. D. skrev ogsaa meget interessante
Erindringer om Tiden 1806-30.
(St. R.). H. C-e.
D-mol, den Mol-Tonart, der har D til
Grundtone; har et ♭ for h.
Dnjepr [’dnjæpr], Grækernes Borysthènes,
tyrk. Usu, tatarisk Eksi, Europas
trediestørste Flod, udspringer paa 55° 52’ n. Br., 283 m
o. H. i de sumpede Egne paa
Sydskraaningen af Valdai-Højene, i Guv. Smolensk, ikke
langt fra Dünas og Volgas Kilder. Med
sydvestlig Retning strømmer den forbi Byen Smolensk,
drejer derpaa mod S. gennem Sumpe og
Skove, antager ved Kijev en sydøstlig Retning
gennem Ukraines frugtbare »Sortjords«-Distrikt.
Bredderne, der tidligere var lave, bliver nu
højere, navnlig den vestlige, med Ler- og
Mergelskraaninger. Ved Jekaterinoslav
gennembryder den et Granitplateau og danner en Række
Strømhvirvler (Poroger), ikke egl. Vandfald,
men dog tilstrækkelige til paa en Strækning af
37 km at lægge Sejladsen alvorlige Hindringer i
Vejen, selv om man i nyere Tid ved Sprængning
har dannet Kanaler i Flodsengen. Ved
Alexandrovsk bøjer Floden mod SV. gennem de
tørre sydrussiske Stepper, og efter at have
passeret Cherson udmunder den gennem en stor,
620 km lang og indtil 38 km bred grundet
Liman i det Sorte Hav ved Byen
Otschakov. Dens Længde er 2265 km, dens
Bredde 90-360 m, og den optager Vandet fra en
Strækning af Mellem-, Vest- og Sydrusland paa
523676 km2. Dens betydeligste Tilløb optages
i det øvre og mellemste Løb, saaledes i højre
Bred Beresina og Pripet, der begge er
sejlbare, og hvorigennem den modtager Afløbet
fra de uhyre Sumpstrækninger
(Rokitno-Sumpene) i Vestrusland; i venstre Bred optager den
bl. a. Sosh og Desna; i Limanen udmunder den
lidet sejlbare Bug, der gennemstrømmer
Podolien. D. er Hovedpulsaaren i de sydrussiske
Stepper; den endnu ringe Udvikling af
Jernbanenettet og de daarlige Veje bevirker, at den
som Transportvej faar en uhyre Bet. til Trods
for Strømsnævringerne og lav Vandstand om
Sommeren; Tusinder af Smaaskibe og Flaader
bringer Mellemruslands Skovprodukter (Bjælker,
Beg, Tjære etc.) mod S. og Sydruslands Korn
og Salt mod N. Det er særlig om Foraaret og
Forsommeren, naar Vandstanden er højest, at
Farten er livlig; om Eftersommeren er
Vandstanden for lav, og om Vinteren er Floden for
lange Tider tilfrosset, ved Smolensk fra Novbr
til Apr., ved Kijev fra Jan. til Marts. Stor Bet.
for Trafikken har Kanalen fra D.’s Biflod
Pripet til Weichsels Biflod Bug; den blev
paabegyndt under den polske Konge Stanislaus
August, men først fuldendt 1841, og der er herved
frembragt en direkte Vandvej (2614 km) mellem
Sortehavet og Østersøen; den er navnlig af Bet.
for Transporten af Korn og Tømmer fra
Rusland til Warszawa og Danzig. Ogsaa
Beresina-Kanalen og den Oginskijske Kanal (s. d.)
muliggør Sejlads fra D. til Østersøen.
G. Ht.
Dnjepr-Bjergene [’dnjæpr-], Højdedrag
(indtil 242 m), som i de russ. Guv. Kijev og
Jekaterinoslav ledsager Dnjeprs højre Bred;
neden for Byen Jekaterinoslav gennembrydes
Højdedraget af Dnjepr, hvorved »Porogerne«
dannes (se Dnjepr). D.-B. opfattes som en
østlig Udløber fra Karpaterne.
G. Ht.
Dnjepr-Bug-Kanalen [’dnjæpr-buk-]
forbinder Dnjeprs Biflod Pripet med Weichsels
Biflod Bug, er 80 km lang og 1,5 m dyb (se
Dnjepr).
G. Ht.
Dnjepr-Liman [’dnjæpr-lji’man], Dnjepr’s
Mundingsbugt paa Nordsiden af det Sorte Hav.
Dnjeprovsk [’dnjæpråfsk], se Aleschki.
Dnjepr-Steppen [’dnjæpr-] kaldes i videre
Forstand hele det sydrussiske Steppeland paa
begge Bredder af Dnjepr fra Dnjestr til Don;
i snævrere Forstand forstaar man derved kun
Lavningen paa Dnjeprs venstre Bred i Guv.
Jekaterinoslav. I den nordlige Del er den
frugtbar, og Jordbunden udgøres hyppig af »den
sorte Jord«; mod S. ud imod Havet bliver den
mere tør og sandet, og den rødlige Jordbund
indeslutter mange Saltsøer, om hvilke Græsset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
