Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dnjepr-Steppen kaldes i videre Forstand hele det sydrussiske Steppeland paa begge Bredder af Dnjepr fra Dnjestr til Don - Dnjestr, Oldtidens Tyras, Flod i Østeuropa, udspringer paa Østsiden af Karpaterne - Dnjestr-Liman, se Dnjestr. - Do, det nyere ital. Navn (i St f. ut) for Noden c. - do., se ditto. - Doab eller Duab, i Nordindien alm. for det mellem to Floder, der forener sig, liggende Land - Dóân, Dal i det sydlige Arabien, i Landskabet Øvre-Hadramaut - Doassansia Cornu, Slægt af Brandsvampe - Dobbel (af lat. duplum, det dobbelte), Terningespil, Hasardspil - Dobbelcicero, teknisk Betegnelse i Bogtrykfaget for en Skriftstørrelse - Dobbelmittel, teknisk Betegnelse i Bogtrykfaget for en Skriftstørrelse - Dobbelobjektiv er et fotografisk Objektiv, i hvilket Blenden er anbragt mellem Linser ell. Linsesystemer - Dobbeltaag, se Aag. - Dobbeltatom - Dobbelt b, se Fortegn. - Dobbeltbarometer, et Kviksølvbarometer, hvis aabne Gren er forlænget opad - Dobbelt Bekkasin, se Bekkasiner. - Dobbeltbevidsthed er en psykopatologisk Tilstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortrænges af Salturterne (Salsola og
Salicornia). I det hele er den kun tyndt befolket og
lidet opdyrket undtagen i Egnene omkr.
Floderne.
G. Ht.
Dnjestr [’dnjæstr], Oldtidens Tyras, Flod i
Østeuropa, udspringer paa Østsiden af
Karpaterne, i det østerr. Landskab Galizien. Efter et
meget bugtet sydøstligt Løb træder den ved Chotin
ind i Rusland, hvor den danner Østgrænsen for
Landskabet Bessarabien; den udmunder i en
28 km lang og 7 km bred Liman ell.
Mundingsbugt i Sortehavet ved Byen Akkerman; ud
for Udløbet strakte der sig endnu i 18. Aarh.
en lang, smal, sandet Landtange, der senere
af Strømninger og Isgang er sønderrevet paa
fl. St. og nu udgør en Række lave Sandøer. D.
er 1372 km lang (478 i Galizien, 47 paa Grænsen
og 847 i Rusland) og har et Flodomraade paa
76862 km2 (34100 i Galizien, 42762 i Rusland).
Den ligner i mange Forhold Dnjepr uden dog
i Bet. for Handel og Samkvem at komme denne
nær. I dens nedre Løb drives betydeligt
Fiskeri. Af dens Bifloder har kun Sereth i
Galizien Bet. 6.-27. Juni 1915 udkæmpedes ved
D. i Galizien blodige Kampe, ved hvilke
Tyskerne og Østerrigerne under Linsingen tiltvang
sig Overgang over Floden.
G. Ht.
Dnjestr-Liman [’dnjæstr-lii’man], se
Dnjestr.
Do, det nyere ital. Navn (i St f. ut) for
Noden c.
do., se ditto.
Doab eller Duab (af pers. do, 2, og ab,
Vand, Flod), den i Nordindien alm. brugte
Betegnelse for det mellem to Floder, der forener
sig, liggende Land. I særlig Forstand bruges D.
om Landet mellem Ganges og Djamna.
M. V.
Dó’ân, Dal i det sydlige Arabien, i Landskabet
Øvre-Hadramaut, mærkelig ved sit stærkt
bugtede Løb, sin Dybde, Bredde og de stejle
Klipper, der omrander den. Den frugtbare Dalbund
er velbefolket, og paa Strækningen fra Ribât
til Seïf tæller man 14 Stæder og 10 Landsbyer,
bl. de første fl. paa over 10000 Indb. I en trærig
Kløft neden for Dalen viser man Profeten
Hud’s Kæmpegrav, til hvilken mange
Rettroende valfarter; et andet Sted, hvor der stiger
Svovldampe op fra en Kilde, er efter de troende
Araberes Mening Indgangen til Helvede.
M. V.
Doassansia Cornu, Slægt af Brandsvampe,
lever i forsk. Vand- og Sumpplanters Blade, i
hvis Aandehuler Sporerne dannes, fl. gruppevis
samlede, omgivne af et fælles Hylster af
tykvæggede palisadeformede Celler.
F. K. R.
Dobbel (af lat. dúplum, det dobbelte),
Terningespil, Hasardspil; en Dobler, en
Hasardspiller; doble, at spille Hasard.
Dobbelcicero, teknisk Betegnelse i
Bogtrykfaget for en Skriftstørrelse. Se
Skriftstørrelser.
E. S-r.
Dobbelmittel, teknisk Betegnelse i
Bogtrykfaget for en Skriftstørrelse. Se
Skriftstørrelser.
E. S-r.
Dobbelobjektiv er et fotografisk Objektiv,
i hvilket Blenden er anbragt mellem to Linser
ell. Linsesystemer. Et symmetrisk D. er et
Objektiv, i hvilket Linserne ell. Linsesystemerne
foran og bagved Blenden er ens og symmetriske
i Forhold til Blendeplanet. Eks.:
Dobbelanastigmat, Dobbelaplanat, Dobbelprotar o. s. v.
C. E. A.
Dobbeltaag, se Aag.
Dobbeltatom. Visse Grundstoffer, f. Eks.
Kobber og Kviksølv, danner to Rækker af
Forbindelser, idet Grundstofatomet i den ene Række
optræder enkelt med den det tilkommende
Valens, medens i en anden Række to
Grundstofatomer slutter sig sammen til et saakaldt D.,
idet de herved taber een ell. fl. Valenser, der
medgaar til at sammenholde de to Atomer. D.’s
Valens (Gyldighed) vil derfor være lavere end
Summen af de to Enkeltatomers Valenser. I
Kviksølvklorid (Sublimat), HgCl2, optræder
Kviksølvet som divalent (togyldigt) Enkeltatom,
men i Kviksølvkloryre (Kalomel), Hg2Cl2,
optræder det som divalent D., idet to enkelte
divalente Kviksølvatomer binder hinanden med
een Valens, -Hg-Hg-, hvorved der
fremkommer et divalent Kompleks af to Kviksølvatomer.
(O. C.). R. K.
Dobbelt b, se Fortegn.
Dobbeltbarometer, et Kviksølvbarometer,
hvis aabne Gren er forlænget opad til et
forholdsvis snævert Rør, hvori der er fyldt en
let Vædske, som Regel farvet Vinaand. Ved den
gennemsnitlige Barometerstand er dette Rør
omtr. halvt fyldt med denne Vædske. Ændres
Barometerstanden, vil Vinaandens fri Overflade
vise Ændringerne i større Maalestok, end
Kviksølvoverfladen selv kan vise.
D. la C.
Dobbelt Bekkasin, se Bekkasiner.
Dobbeltbevidsthed er en psykopatologisk
Tilstand, i hvilken Individets sjælelige Indhold
ikke fremtræder som et enkelt Jegs Oplevelser,
men er delt mellem to, ell. i sjældnere Tilfælde
fl. forsk. Jeg’er, der i Alm. skiftevis behersker
Bevidstheden, men ogsaa under særlige
Forhold kan eksistere samtidig. Af saa godt som
alle sjælelige Sygdomstilstandes karakteristiske
Symptomer kan der findes Antydninger
allerede i det normale Sjæleliv; først naar slige
Fænomener overskrider en vis Grænse, kan de
betegnes som sygelige. Antydninger af D. findes
saaledes ogsaa hos mange normale Mennesker,
idet de i Drømme, som kan fortsætte sig Nat
efter Nat i længere Tid, fører en lykkeligere
Tilværelse end den, det virkelige Liv bereder dem.
Hvis den Art Drømme føres over i det vaagne
Liv og fortsættes som et bevidst og vilkaarligt
Fantasispil, kan de føre til virkelige Anfald af
D., især naar disse Dagdrømme understøttes
ved og videre udvikles i den ved
Alkoholmisbrug fremkaldte omtaagede Tilstand. Der
foreligger Eksempler paa, at et Individ i en
saadan Tilstand midlertidig har mistet
Erindringen om sit egl. Jeg og dettes Oplevelser og
drevet af Dagdrømmenes Tilskyndelser har
forladt sit Hjem og sin Virksomhed. I kortere ell.
længere Tid, undertiden i Maaneder, fører
Individet en omflakkende Tilværelse, indtil en
tilfældig Omstændighed, som fremkalder en stærk
Sindsbevægelse, bringer Erindringen om det egl.
Jeg og dets Oplevelser tilbage; der viser sig da
konstant fuldstændig Amnesi, Mangel paa Evne
til at erindre, hvad der er passeret under
Anfaldet. Slige »Flugtanfald«: (fugues) er ogsaa
iagttagne som Følge af Beskadigelser af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
