Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dobbeltbrydning, den særegne Maade, hvorpaa Lyset brydes i mange Krystaller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1821) fandt, at ikke alle dobbeltbrydende
Krystaller forholdt sig som Kalkspat, men at D. i
mange var langt mere indviklet; den nærmere
Teori for D. blev da givet af Fresnel. - De
gennemsigtige Stoffer, der ikke viser D. (de
optisk isotrope), er de ikke-krystallinske (amorfe)
Stoffer og af Krystallerne dem, der hører til det
regulære System (se Krystalsystemer).
I dem forplanter Lys sig fra ethvert Punkt med
nøjagtig samme Hastighed i alle Retninger, saa
at alle Retninger er lige gode. De
dobbeltbrydende Krystaller, hvis D. har samme simplere
Karakter som Kalkspats, er de optisk
enaksede; i dem er der een Retning, der i optisk
Henseende udmærker sig for de øvrige. Optisk
enaksede er Krystallerne af de Systemer (det
tetragonale og heksagonale), der ogsaa har en
krystallografisk Akse, som udmærker sig for de
øvrige (Eks. Kvarts, Turmalin). Resten af
Krystallerne (af det rombiske, monokline og
trikline System) er i Reglen optisk toaksede
(Eks. Gips, Glimmer); i dem følger i Alm. ingen
af de to Straaler, hvori en indfaldende spaltes,
den sædvanlige Brydningslov. Huygens viste, at
D. i de enaksede Krystaller forklares ved at
antage, at de to Straaler inde i Krystallen
forplanter sig med forsk. Hastighed, saaledes at
Hastigheden for den ekstraordinære afhænger
af dens Retning. Tænker man sig i Krystallens
Indre et Lyspunkt, der udsender Lys til alle
Sider, vil Bølgefladerne (ell. hellere
Straalefladerne) om dette Punkt, nemlig de Flader,
der kan lægges gennem alle de Punkter,
hvortil Lysbevægelsen samtidig er naaet ud, være
for den ordinære Straale en Kugleflade om
Punktet som Centrum og for den ekstraordinære
en Omdrejningsellipsoide, hvis Akse er lig
Kuglens Diameter, saa at den rører Kuglefladen
enten udvendig ell. indvendig. (For et ikke
dobbeltbrydende [isotropt] Stof vilde Straalefladen
naturligvis kun være en Kugleflade om
Lyspunktet som Centrum). Den fælles Diameter,
der forbinder Røringspunkterne mellem
Kuglefladen og Ellipsoiden, er Krystallens optiske
Akse. Denne er en fast Retning i Krystallen,
saa at de optiske Akser for ethvert Lyspunkt
er parallelle. For Kalkspat, der let lader sig
spalte til et Romboeder, er den optiske Akse
parallel med Forbindelseslinien mellem de to
af Romboedrets Hjørner, der har 3 stumpe
Vinkler. I Retning af den optiske Akse
forplanter de to Straaler sig altsaa med samme
Hastighed; i alle andre Retninger har de to
Straaler forsk. Hastighed, mest i Retning vinkelret
paa Aksen. Rører Ellipsoiden Kuglen udvendig,
saa at Ellipsoiden er fladtrykt, er den
ekstraordinære Straales Hastighed altid større end
den ordinæres; Krystallen kaldes da negativ
{Kalkspat). Ligger Ellipsoiden helt inde i
Kuglen, saa at den ekstraordinære Straales
Hastighed er mindre end den ordinæres, kaldes
Krystallen positiv (Kvarts). I en Plan vinkelret paa
Aksen, hvilken Plan skærer de to Straaleflader
i to koncentriske Cirkler, følger begge Straaler
den alm. Brydningslov, men med to forsk.
Brydningsforhold, der kaldes Krystallens
Hovedbrydningsforhold. Disse er (for Natriumlys) for
Kalkspat 1,658 (ord.) og 1,486 (ekstraord.) og for
Kvarts 1,544 (ord.) og 1,553 (ekstraord.). Kendes
Hovedbrydningsforholdene, kan Straalefladerne
konstrueres og derved igen de til enhver
indfaldende Straaleretning hørende to brudte
Straaler. Den ekstraordinære bliver som nævnt i
Alm. ikke i Indfaldsplanen, og den falder i
Alm. ikke sammen med den tilhørende
Bølgenormal. De to Straaler er begge plant
polariserede med Svingningsretninger vinkelret
paa hinanden. Svingningsretningen angives i
Forhold til Hovedsnittet, en Plan gennem
Straalen og den optiske Akse; for den ordinære
Straale er Svingningsretningen vinkelret paa
Hovedsnittet, for den ekstraordinære parallel
med Hovedsnittet (se Polarisation). - I
de toaksede Krystaller med den mere
indviklede D. er Straalefladerne i St f. en Kugle og
en Ellipsoide en toskaalet Flade. Her kan ikke
skelnes mellem en ordinær og en ekstraordinær
Straale; snarere er begge de Straaler, hvori en
indfaldende i Alm. deles, ekstraordinære, idet
de ikke følger den alm. Brydningslov, og ingen
af Straalerne i Alm. falder sammen med den
tilsvarende Bølgenormal. De er, som i de
enaksede Krystaller, polariserede med
Svingningsretninger vinkelret paa hinanden. Der gives i de
toaksede Krystaller to Retninger (de to optiske
Akser), i hvilke de to Bølger forplanter sig
med samme Hastighed, og i samme Plan som
disse optiske Akser to andre Retninger, i hvilke
de to Straaler forplanter sig med samme
Hastighed; disse Retninger kaldes undertiden
Straaleakserne. I de 3 paa hinanden vinkelrette
optiske Symmetriplaner for en toakset Krystal
følger en af de to Straaler den alm.
Brydningslov; man faar derfor 3 Hovedbrydningsforhold
for en toakset Krystal, saaledes (for
Natriumlys) for Gips 1,530, 1,523 og 1,520, for ostindisk
Glimmer 1,600, 1,594 og 1,561 og for Arragonit
1,686, 1,682 og 1,530. Straalefladens særlige Form
betinger, at der i de toaksede Krystaller
optræder de mærkværdige Fænomener, der benævnes
konisk Refraktion. Til en Straale, der
inde i Krystallen følger en af Straaleakserne,
hører der uden for Krystallen uendelig mange
Straaleretninger, fordelte over en Kegleflade
(ydre konisk Refraktion), og omvendt er der
to bestemte Retninger af den indfaldende
Straale, hvortil der inde i Krystallen hører uendelig
mange Straaleretninger, fordelte over en
Kegleflade, der indeholder en af de optiske Akser
(indre konisk Refraktion). Disse Fænomener var
forudsagte og beskrevne af Hamilton, før
de blev iagttagne af Lloyd. De vises bedst ved
Arragonit, hvor Kegletopvinklen har en rimelig
Størrelse. - Ikke dobbeltbrydende faste
Stoffer bliver dobbeltbrydende, naar der fremkaldes
Spændinger i dem, saaledes Glas, naar det
underkastes Tryk ell. bøjes ell. opvarmes
uensartet; denne D. er i Reglen ret svag. Varig D.
fremkaldes i Glas ved hurtig Afkøling, hvorved
der opstaar blivende Spændinger. D. bliver her
meget indviklet, da den er ulige stærk paa
forskellige Steder i Glasset. Vædsker kan gøres
dobbeltbrydende ved at anbringes i et stærkt
elektrisk Felt (elektrooptisk Kerr-Effekt, se
Elektrooptik). Til Undersøgelse af, om et Legeme
er dobbeltbrydende, bruges de forsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
