Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 258 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dobbeltbund, en Konstruktion, bestaaende af en Yder- og en Inderklædning - Dobbeltbæger er Navnet paa en særlig Art Bægre fra 15.-17. Aarh. - dobbeltbænket (Søv.). Et Fartøj siges at være d., naar 2 Mand kan sidde paa samme Tofte og ro - Dobbeltcyanider, se Cyanider. - Dobbeltdekomposition, se Proces, den kemiske. - Dobbeltdyret (Diplozoon paradoxum), en Ikteart, hørende til de monogene Ikter - dobbelte Blomster, d. s. s. fyldte Blomster (se Blomst, S. 463). - dobbelte Bramrær (Søv.). Bramsejlene paa større Sejlskibe deles ofte i 2 - Dobbeltflint, Bøsse med Flintlaas og to Løb - Dobbeltflyndere, se Flynderfisk. - Dobbeltfløjte, - 1) se Diaulos. - 2) se Labialstemmer. - Dobbeltforhold (mat.). D. eller anharmonisk Forhold mellem 4 Punkter paa en ret Linie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Polarisationsapparater: Nörremberg’s Apparat,
Turmalintang o. s. v. (se Polarisation).
H. M. H.

Dobbeltbund, en Konstruktion, bestaaende
af en Yder- og en Inderklædning, Inderbunden,
indbyrdes afstivet ved langskibs og tværskibs
Pladedragere, som danner et i fl. Afdelinger
inddelt vandtæt Rum i Bunden af større Skibe.
Ved Anvendelse af denne Byggemaade, som
første Gang udførtes c. 1855, opnaar man
forøget Sikkerhed i Tilfælde af Grundstødning,
idet Skibet kan flyde paa Inderbunden, selv om
Yderklædningen er havareret, og det vandtætte
Rum mellem Yder- og Inderbunden er
velegnet til Anvendelse som Vandballasttank. For
Fragtskibe fik Indførelsen af D. indrettet som
Vandballasttank en stor økonomisk Bet., idet
man derved undgik den bekostelige Indtagning
af Sand ell. Stenballast, som tidligere maatte
udføres, naar Skibene skulde sejle uden
Ladning.
H. P. C.

Dobbeltbæger er Navnet paa en særlig Art
Bægre fra 15.-17. Aarh. D. gjordes mest af
Sølv og bestod af et med Fod forsynet
Underbæger, paa hvis halvkugle- ell. kegleformede
Skaal det lidt mindre Overbæger med
opadvendt Fod anbragtes. Henimod Aar 1600 gaves
D. ofte Form af en Dame i Datidens rige Dragt,
der i de opløftede Hænder holder et mindre
Bæger over Hovedet, som ved Taflet var
bestemt for Damen, medens det større Bæger,
der dannedes af Figurens Underdel, maatte
tømmes af Herren, før det igen kunde henstilles.
(I. F.). J. O.

dobbeltbænket (Søv.). Et Fartøj siges at
være d., naar det har tilstrækkelig Bredde til,
at 2 Mand kan sidde paa samme Tofte og ro.

Dobbeltcyanider, se Cyanider.

Dobbeltdekomposition, se Proces, den
kemiske.

Dobbeltdrejl, se Drejl.

Dobbeltdyret (Diplozoon paradóxum), en
Ikteart, hørende til de monogene Ikter; den
snylter paa Gællerne af Karpefisk og afsætter
her om Foraaret enkeltvis sine Æg, der fæstes
til en lang Stilk. Den udklækkede Larve har
Øjne og Fimrehaar og skal søge sig en ny Vært;
her mister den begge Dele og forvandles til
et Enkeltindivid (Diporpa); denne er langstrakt,
har 2 Sugeskaale i Forenden og 2 i Bagenden,
desuden en lille paa Bugsiden og omtr. over
denne en Tap. Det er nu det mærkelige, at
Dyret kun naar til Kønsmodenhed, hvis det
smelter sammen med et andet Individ; denne
Konjugation gaar for sig, idet de to Dyr gensidig
griber om hinandens Rygtappe med
Bugsugeskaalene, hvorefter de vokser korsvis sammen;
der udvikles i Bagenden et 2., 3. og 4. Par
Sugeskaale foran det opr. (2. og 3. Par
undertiden før Sammensmeltningen), og samtidig
udvikles Kønsorganerne i to adskilte Sæt; dog
munder hvert Dyrs Sædleder i den andens
»Skede«, saaledes at Krydsbefrugtning finder
Sted.
T. K.

Dobbeltdyr (Diplozoon paradoxum)

Enkeltindividet (Diporpa).

dobbelte Blomster, d. s. s. fyldte Blomster
(se Blomst, S. 463).

dobbelte Bramrær (Søv.). Bramsejlene
paa større Sejlskibe deles ofte i 2: Under- og
Overbramsejl, der hver er bændslede til
sin Raa: Over- og Underbramraa.
H. E.

Dobbeltflint, Bøsse med Flintlaas og to Løb,
af hvilke det ene undertiden var glat, det
andet riflet. D. brugtes mest til Jagt, men fandt
ogsaa Anvendelse i Slutn. af 18. Aarh. hos
Skarpskytterne i de østerr. Grænseregimenter.
- D. havde enten to Laase, en for hvert Løb,
ell. blot een Laas, i hvilket sidste Tilfælde
Løbene kunde drejes, saaledes at de før
Affyringen kunde stilles hen foran Laasen.
(E. P.). C. Q.

Dobbeltflyndere, se Flynderfisk.

Dobbeltfløjte, 1) se Diaulos. 2) se
Labialstemmer.

Dobbeltforhold (mat.). Ved D. eller
anharmonisk Forhold mellem 4 Punkter
a b c d paa en ret Linie, paa hvilken
Længder regnes med Fortegn (se Geometri),

forstaas	ac	:	ad	I Projektivgeometrien, hvor man
	bc		bd

idelig maa undersøge Betingelsen for, at to
Planfigurer kan bringes til at være hinandens
Projektion, har D. stor Bet. derved, at denne
Betingelse, naar de to Figurer hver bestaar af fire
Punkter paa en ret Linie, er, at D. er lige store.
Har Punkterne a b c d Abscisserne x₁ x₂ x₃ x₄,

bliver D. =	x1-x3	:	x1-x4	, og betegner x’erne
	x2-x3		x2-x4

alm. Koordinaterne til fire Elementer i en
Elementrække, hvor der til hvert Element svarer
een Koordinat og omvendt, kaldes den samme
Størrelse ogsaa de fire Elementers D. (Eks.:
Bundtet af Linier i samme Plan og gennem
samme Punkt, hvor man som en Linies
Koordinat kan bruge Tangens af dens Vinkel med en
fast Linie i Bundtet). Naar man i St f. x indfører

ξ, idet x=	pξ+q	hvor p, q, r og s er
	rξ+s

Konstanter, gaar Størrelsen over til	ξ1-ξ3	:	ξ1-ξ4	.
	ξ2-ξ3		ξ2-ξ4

Svarer i to Elementrækker af den nævnte
Beskaffenhed Elementerne saaledes til hinanden,
at der mellem til hinanden svarende Elementers
Koordinater x og ξ bestaar en Ligning som den
ovenstaaende, vil fire Elementer i den ene
Række og de tilsvarende fire i den anden altsaa have
samme D.; dette gælder saaledes om et
Liniebundt og dets Liniers Skæringspunkter med en
ret Linie, om to Liniebundter med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>