Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dobbeltgænger kalder Folkeovertroen levende Personer, som antages samtidig at kunne optræde paa to forsk. Steder - Dobbelthage, en Slags Hagebøsse, der enten var hel- ell. halvskæftet - dobbelthannet (diplostemon, bot.) en kransbladet Blomst, som har to med hinanden afvekslende Støvbladkredse - Dobbelthug, 2 rask paa hinanden udførte Hug - Dobbelthævert, se Hævert. - Dobbelthøvl, Høvl, hvis Staal dækkes af en paaskruet Plade (Dækpladen) - Dobbeltkapeller ell. Dobbeltkirker kaldes en Forening af to smaa Kapeller eller Kirker i indbyrdes aaben Forbindelse - Dobbeltklostre kaldes de Klostre, der huser baade Munke og Nonner - Dobbeltkontrapunkt, se Kontrapunkt. - Dobbeltkor, en Forening af to, hver for sig selvstændige, i Reglen firstemmige Kor - Dobbelt Kramsfugl, se Drossel. - Dobbeltkrone, i Tyskland et Tyvemarkstykke af Guld, skal veje 7,965 g, være 900 fin - Dobbeltkryds, se Fortegn. - Dobbeltkvartet, en Kvartet, hvor alle 4 Stemmer er dobbelt besatte - Dobbeltlaar, Betegnelse for en hos Hornkvæg jævnlig forekommende abnorm stærk Udvikling - Dobbeltled, se Engelsk Syge. - Dobbeltledninger, se Telefonledninger. - Dobbeltlyd, d. s. s. Diftong. - Dobbeltmikroskop eller Binokularmikroskop, Mikroskop til samtidig Brug af begge Øjne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er iagttaget hos enkelte Kvinder, og da
Personlighedsfordoblinger ikke er ualmindelige hos
Hysterikere, saa foreligger her rimeligvis et
ejendommeligt Udslag af hysteriske
Hallucinationer. At den dobbelte Skikkelse ses ikke alene
af selve den hysteriske D., men ogsaa af andre
i samme Øjeblik, maa vel være Resultat af en
suggereret Massehallucination, hvortil man dog
foreløbig ikke har noget nærmere Kendskab.
(Litt.: Perty, »Die mystischen
Erscheinungen der menschlichen Natur« [2. Opl. Leipzig
1872]; Aksakow, »Animismus und
Spiritismus« [Leipzig 1890]; Myers, Human
personality and its survival of bodily death [London
1903]. Disse Forf. behandler dog Fænomenet fra
et spiritistisk-okkultistisk Synspunkt).
Alfr. L.
Dobbelthage, en Slags Hagebøsse, der enten
var hel- ell. halvskæftet, og som udmærkede sig
fremfor Hel- og Halvhagen ved sin Længde og
Vægt og ved sit store Kaliber, saa at den
under Skydningen ikke kunde bruges paa fri
Haand, men maatte anbringes paa en Buk, der
snart var dannet som en Lavet, snart som et
Stativ. - D., der affyredes med Lunte og ofte
for større Sikkerheds Skyld var forsynet med
to Luntelaase, forekom i to forsk. Størrelser -
en, hvis Løb var 1,3-1,9 m langt og udskød 6-12
Lods Blykugler, og en anden, hvis Løb var 1,9
-2,2 m langt og udskød 12-16 Lods Kugler.
D. brugtes alene til Forsvar og Belejring af
befæstede Pladser, af Vognborge o. l.; den
nævnes første Gang 1521.
(E. P.). C. Q.
dobbelthannet (diplostemon, bot.) kaldes en
saadan kransbladet Blomst, som har to med
hinanden afvekslende Støvbladkredse, af hvilke
den yderste, hvis Knapper i Reglen aabner sig
først, atter afveksler med (d. v. s. staar ud for
Mellemrummene mellem) Kronbladene. For saa
vidt som Frugtbladene forekommer i samme
Antal som Leddene i hver af de udenfor
staaende Kredse, staar de i denne Slags Blomster
lige for Bægerbladene (ell. yderste Blosterkreds).
Eks.: Lillier, Skeblad, Palmer.
V. A. P.
Dobbelthug, 2 rask paa hinanden udførte
Hug; forekommer ikke i Lektionen, men kun i
Kontrahugning. D. anvendes meget ved
Rytteriets Kamp paa Volten ɔ: naar de Kæmpende
rider i Kreds omkr. hinanden.
K. A. K.
Dobbelthævert, se Hævert.
Dobbelthøvl, Høvl, hvis Staal dækkes af en
paaskruet Plade (Dækpladen), saa at kun en
ganske smal Kant over Æggen er fri, hvorved
det opnaas, at D. ikke river op i Træet, men
høvler glat selv mod Fibrene. D. bruges ved
Træets sidste Afhøvling.
F. W.
Dobbeltkapeller ell. Dobbeltkirker
kaldes en Forening af to smaa Kapeller eller
Kirker, den ene oven over den anden i
indbyrdes aaben Forbindelse. Man kender ikke med
Sikkerhed deres Hensigt; men da de som oftest
findes i Slotte ell. Borge ell. i Nærheden af
saadanne, formoder man, at Overkirken har
været bestemt for Herskabet, Underkirken for
Tjenerskabet under Gudstjenesten. De skriver sig i
Reglen fra 12. og 13. Aarh. Det ældste D. i
Tyskland er Skt Godchards-Kapellet ved
Domkirken i Mainz (1135), det kendteste
Schwarz-Rheindorph-Kapellet ved Bonn (1151). Desuden
findes D. endnu paa Borgene i Nürnberg,
Eger, Goslar og Freiburg samt i Visby paa
Gulland. I Danmark er Ledøje Kirke paa Sjælland
det eneste Eksempel. Der findes nok andre
Kirker med 2 Stokværk, men de savner den aabne
Forbindelse.
(E. S.). C. B-r.
Dobbeltklostre kaldes de Klostre, der huser
baade Munke og Nonner. Nævnes maa
Fontevraud og Birgittinerklostrene.
saadanne D. stod under en Abbedisse. Nonnernes
Tal var altid større end Munkenes, og de to
Køn holdtes skarpt skilte; ogsaa Klosterhaven
var delt ved en Mur, og selv om alle Beboerne
mødtes ved Gudstjenesten, havde dog Nonner og
Munke hver sit Kor.
H. O.
Dobbeltkontrapunkt, se Kontrapunkt.
Dobbeltkor, en Forening af to, hver for sig
selvstændige, i Reglen firstemmige Kor, eller,
om man vil, et i 2 Grupper hver for sig, som
oftest firstemmige, delt Kor. De 2 Halvkor kan
virke dels skiftevis, dels samtidig, og vil i saa
Tilfælde altid kunne raade over en
ottestemmig Kormasse. Eksempler paa saadanne D.
afgiver Bach’s »Matthæuspassion«, Meyerbeer’s
»Hugenotterne«, Wagner’s »Lohengrin« o. fl.
S. L.
Dobbelt Kramsfugl, se Drossel.
Dobbeltkrone, i Tyskland et
Tyvemarkstykke af Guld, skal veje 7,965 g, være 900 fin og
indeholde 7,1685 g fint Guld = 17,78 Kr.
Th. O.
Dobbeltkryds, se Fortegn.
Dobbeltkvadrat, se Bikvadrat.
Dobbeltkvartet, en Kvartet, hvor alle 4
Stemmer er dobbelt besatte, saaledes at altsaa
2 og 2 af de 8 Udøvende synger samme Stemme.
Dobbeltlaar, Betegnelse for en hos
Hornkvæg jævnlig forekommende abnorm stærk
Udvikling, navnlig af Bagpartens Muskulatur,
hvorved de enkelte Musklers Konturer bliver særlig
iøjnefaldende. Man har tilskrevet denne
Abnormitet forsk. Aarsager, saaledes bl. a.
Krydsning med eng. Korthornskvæg, men da D.
ogsaa forekommer hos Racer, der er upaavirkede
af Korthornet - saaledes bl. a. hos
Simmenthalerkvæg og hos det holl. Kvæg - holder
denne Antagelse ikke Stik, og Aarsagen maa
indtil videre siges at være ukendt.
Dobbeltlaarede (ell. dobbeltlændede) Kalve er
særdeles velsete af Slagterne, men - p. Gr. a.
at de kan berede Fødselsvanskeligheder - ikke
af Opdrætterne.
H. G.
Dobbeltled, se Engelsk Syge.
Dobbeltledninger, se
Telefonledninger.
Dobbeltlyd, d. s. s. Diftong.
Dobbeltmikroskop eller
Binokularmikroskop, Mikroskop til samtidig Brug af
begge Øjne. I Reglen tilsigtes det ved Brugen af
D. at opnaa en stereoskopisk Virkning, at
faa et rumligt Billede af Objektet, men det
anvendes i saa Fald kun med Fordel ved
relativt svage Forstørringer, da ved stærkere
Forstørringer Dybden af den Del af Objektet, der
paa en Gang kan ses, bliver for ringe.
Stereoskopisk Virkning kan opnaas ved mange forsk.
Konstruktioner. Hyppigst bruges (efter
Greenough) simpelthen to hele Mikroskoprør (Fig.)
saaledes sammenbyggede, at de danner en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
