- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
274

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dodone, By i Epeiros med et berømt Orakel - Dodrans, rom. Betegnelse for 3/4 af en vis Enhed (lat. as) - Dodsley, Robert, eng. Boghandler og Forf. (1703-64) - Dodson, John George, eng. Statsmand (1825-97) - Dodt, Christian Harry Carl Adolf Luis Waldemar Beatus, dansk Forf., (1817-1901) - Dodwell, Edward, eng. Arkæolog (1767-1832) - Dodwell, Henry, eng. Filolog og kirkelig Forf. (1641-1711) - Dodworth, By i Nordengland, Yorkshire, SV. f. Barnsley - Doelen, Navnet paa de gammelholl. Skyttelavshuse - Does, - 1) Jacob van der, hollandsk Dyrmaler, (1623-1673) - 2) Simon van der, Maler og Raderer, (1653-e.1718)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ufuldstændig; en fornyet Undersøgelse kan derfor ventes
at ville bringe meget nyt Stof for Dagen. (Litt.:
Carapanos, D. et ses mines [Paris 1878]).
C. B.

Dodrans, rom. Betegnelse for 3/4 af en vis
Enhed (lat. as); som Længdemaal = 3/4 pes
(Fod) = 0,222 m, som Vægt = 3/4 libra (Pund)
= 245,59 g.
C. B.

Dodsley [’dådz£i], Robert, eng.
Boghandler og Forf. (1703-64), var opr. Tjener, og i
denne Stilling udgav han en Digtsamling, The
Muse in Livery, or the Footman’s Miscellany

(1732), og 3 Aar efter fik han en Komedie,
The Toy-shop, opført paa Covent Garden (1735).
Stykket gjorde Lykke, og D. tjente saa meget,
at han kunde etablere sig som Boghandler. Han
blev sin Tids mest foretagsomme Boghandler,
og hos ham udkom Arbejder af Pope, Johnson
og Goldsmith; han startede Tidsskrifterne The
World
og The Annual Register, hvis første
Aargange redigeredes af Burke, og som stadig
fortsættes. Bedst kendt bl. hans Publikationer er
A Collection of Poems (6 Bd) og en berømt
Samling Old Plays (12 Bd), der senere fl. Gange
er udg. og forøget ved Collier, 1825 ff., og W. C.
Hazlitt, 1874.
I. O.

Dodson [’dådsən], John George, eng.
Statsmand (1825-97), blev 1851 Sagfører og
valgtes 1857 til Underhuset, hvor han i 27 Aar
havde Sæde. 1865-72 var han Husets
Viceformand (Chairman) og blev Aug. 1873 finansiel
Skatkammersekretær indtil det liberale
Ministeriums Afgang Febr 1874. Da Gladstone 1880
igen kom til Roret, blev D. Minister for den
stedlige Forvaltning og Decbr 1882 Kansler for
Hertugdømmet Lancaster (ɔ: Minister uden
Portefeuille) indtil Oktbr 1884, da han ophøjedes
til Peer som Baron Monk Bretton. I
Misnøje med Gladstone’s yderliggaaende Politik
trak han sig 1886 tilbage fra det offentlige Liv.
E. E.

Dodt, Christian Harry Carl Adolf
Luis Waldemar Beatus
, dansk Forf., f.
25. Novbr 1817, d. 16. Marts 1901. Søn af en
højere Søofficer, der tidlig døde bort fra
Familien, opdroges han hos Moderen ude paa
Fredensborg Slot, hvor hun havde Fribolig; og
de Minder om 18. Aarh.’s
Enevoldskongedømme, der svævede over Egnen herude, har
aabenbart tidlig vendt Drengens Hu mod den Slags
romantisk Historiekunst, som ogsaa litterær
Læsning stillede ham for Øje. Medens han som
Levevej først valgte Apotekervæsenet og senere
(fra 1850) gik over i Toldetaten, fra hvilken
han 1886 tog sin Afsked, udfoldede D. gennem
en lang Aarrække en Forfattervirksomhed, der
har vundet sig en ikke lille, navnlig folkelig og
ungdommelig Læsekreds; særlig er det
Fortællinger fra Frederik V’s og Frederik VI’s Tid,
med Fredensborg, Gurre Sø, Hirschholm som
Sceneri og mest bevægende sig i Hofkredse. Til
de mest yndede hører »Fredensborg ell. Carl
Hagens Ungdomserindringer« (1858) og
»Rideknægten« (1859).
V. V.

Dodwell [’dådwe£], Edward, eng.
Arkæolog (1767-1832), foretog 1801-06 vidtløftige
Rejser i Grækenland; siden levede han mest i
Italien. Han er Forf. til to endnu benyttede
Arbejder: A classical and topographical tour
through Greece
(2 Bd, 1819) og Views and
descriptions of cyclopian or pelasgic remains in
Italy and Greece
(1834, samtidig udgivet paa
Fransk).
C. B.

Dodwell [’dådwe£], Henry, eng. Filolog
og kirkelig Forf. (1641-1711). Sin Uddannelse
fik han i Dublin, hvor han ogsaa kunde have
faaet Ansættelse i Trinity College, men han
opgav sit Stipendium, da han ikke vilde
ordineres, fordi han mente bedre at kunne tjene
Kirken som Lægmand. En Tid var han Prof. i
Historie i Oxford, men opgav 1691 denne
Stilling, da han ikke vilde aflægge Eden til Kong
Vilhelm, og levede senere som Privatmand i en
lille Landsby Shotterbrooke; da han ikke vilde
aflægge Eden, var han uden for Statskirken,
men sluttede sig dog til denne kort før sin Død.
Han var en meget lærd Mand for sin Tid, og
hans Viden spredte sig vidt ligesom hans Skr,
af hvilke de mest kendte er: Dissertationes
Cyprianicæ
(1684) og Dissertationes in Irenæum
(1689). (Litt.: Brokesby, The Life of D.
[1715]).
(H. O-d.). A. Th. J.

Dodworth [’dådwəþ], By i Nordengland,
Yorkshire, SV. f. Barnsley, med Lærredshandel,
Kulgruber og (1911) 3284 Indb.
G. Ht.

Doelen [’du.£ə], Navnet paa de gammelholl.
Skyttelavshuse, hvor Skytterne mødtes for at
skyde til Skive (afledes af Ordet doele, der
bet. Maal [»Skive«!. Herfra gik det senere over
til at betegne de Steder, hvor Skiveskydningen
holdtes), I 17. Aarh. blev disse Skyttelav og
deres Bestyrelser ofte Genstand for malerisk
Behandling i de saakaldte D.- ell.
Regenten-Billeder. De har deres Oprindelse i lige Linie fra
de religiøse Votivbilleder, hvorpaa Stifterne af
Hospitaler o. l. lod sig forevige sammen med
deres Familie. Nogle af den holl. Kunsts
berømteste Billeder hører til denne Genre,
saaledes Rembrandt’s »Nattevagten« og Frans
Hals’ 8 berømte Skyttebilleder paa Raadhuset i
Haarlem. Enhver større By i Holland har paa
sine Museer og Raadhuse endnu talrige
Skyttebilleder.
A. I.

Does [du.s], 1) Jacob van der, hollandsk
Dyrmaler, f. 1623 i Amsterdam, d. 1673 i Sloten
ved Amsterdam. D. blev først undervist af M.
Moeyaert, besøgte Frankrig og Italien, blev
sidstnævnte Sted stærkt paavirket af P. van
Laar, i hvis Smag han i Beg. malede
Bambocciader, og virkede efter Hjemkomsten især i
Haag, for hvis Malerlav (Schilderkonfrerie) han
en Tid var Formand. Han er meget dygtig i
sine Fremstillinger af Dyr, særlig Faar og
Geder, der er anbragte som virkningsfuld
Staffage i kønne Landskaber, og han raader over
en smuk varm, rødlig Tone, der giver hans
Malerier en sluttet malerisk Virkning. Billeder
af D. er ikke meget alm., fl. i Hofmuseet og
Lichtenstein-Galeriet i Wien, Schleissheim,
Sthlm m. fl. St.; gode Arbejder i Kunstmus. i
Kbhvn. Man har en smuk Radering af ham:
»En Gruppe Faar«.

2) Simon van der, Maler og Raderer,
Søn af ovenn. J. v. d. D. (ligesom
Historiemaleren Jacob v. d. D.), f. 1653, vist i
Amsterdam, d. efter 1718 i Antwerpen. Han var Elev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free