Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dogger Banke ligger i Nordsøen - Doglep ell. Doglap, en tyk, løst nedhængende Hudfold foran paa Brystkammen og op langs Halsen - Dogma (gr.) betegner i den kristne Teologi en bestemt Læresætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af et Flak med under 20 m Vand. Den mindste
Dybde, man her har fundet, er 12,8 m. I
Stormvejr kan man se, at det bryder stærkt paa
denne Del af Banken. Paa Øst- og Nordøstsiden
af Banken tiltager Vanddybden ganske jævnt,
medens den paa Vest- og Sydsiden tiltager hurtig.
Bunden bestaar næsten overalt af fint, graat
Sand, til Dels blandet med Skaller af
Muslinger. Vandet er sædvanligvis af en klarere,
blaagrøn Farve end Vandet i Omegnen af Banken.
D. B. er kendt p. Gr. a. sin store Rigdom
paa Kabliov, efter hvilken Fiskeart den ogsaa
har faaet sit Navn; thi Kabliov hed tidligere
paa Hollandsk Dogger. Fangst af denne Fisk
har her fundet Sted i fl. Aarh. af store Flaader af
Fiskerfartøjer, som i Særdeleshed træffes
liggende paa Banken i Maanederne fra Novbr til
Marts og Apr. P. Gr. a. Bankens Beliggenhed
paa den alm. Sejlrute bliver det muligt for
Sømanden, naar regnfuldt og taaget Vejr
forhindrer astron. Stedbestemmelse, at bestemme og
kontrolere sit Skibs Kurs efter Kortet ved Hjælp
af Lodskud paa Banken.
G. F. H.
Da den russ. Flaade Oktbr 1904 sejlede fra
Østersøen for at gaa imod Japan, kom den
Natten mellem 21. og 22. Oktbr ved at sejle uden
for den rigtige Rute ind mellem den eng.
Fiskerflaade fra Hull, som laa paa D. B. Under
Paaskud af, at der iblandt Fiskerbaadene var set
jap. Torpedobaade, som kom i mistænkelig
Nærhed af de russ. Krigsskibe, beskød nogle af
disse i 10-12 (efter andet Sigende omtr. 20) Min.
Fiskerbaadene og forvoldte stor Skade, samt
sejlede videre uden at tage Hensyn til, hvad
Ulykke der skete. Om de russ. Officerer var
overmodige ell. overnervøse, blev aldrig
opklaret. Tildragelsen vakte den største Forbitrelse
i England, og et Par Dage saa det næsten ud
til, som om det skulde komme til Krig. Men da
den russ. Regering straks bøjede af og tilbød
retslig Undersøgelse mod de skyldige Officerer,
som standsedes i Vigo, samt Vederlag for
Skaden, ordnedes Spørgsmaalet ved en
Voldgiftsdomstol i Paris; dens Kendelse faldt 25. Febr
1905, at Fiskerne var aldeles sagesløse, og at
der ikke var Spor af Torpedobaade. 9. Marts
udbetalte Rusland i Vederlag 65000 £ (1170000
Kroner).
E. E.
Doglep ell. Doglap, en tyk, løst
nedhængende Hudfold foran paa Brystkammen og op
langs Halsen; findes hos Okser og enkelte
Antiloper, altid stærkest udviklet hos de gl. Tyre.
R. Hg.
Dogma (gr.) betegner i den kristne Teologi
en bestemt Læresætning, hvorigennem Kirken
paa autoritativ Maade udtaler sin Mening om
et religiøst Spørgsmaal. I Ordet selv ligger kun,
at noget er faststillet, og opr., saavel i den
klassiske som i den kirkelige Litt., bliver det brugt
baade om, hvad der er faststillet ved et udvortes
Magtbud og ved en teoretisk Overvejelse. I den
sidste Bet. er det, at Kirkefædrene taler om
Kristendommens D. De forstaar herved
saadanne Lærdomme, som ikke blot støtter sig til
Enkeltmands Tænkning, men som finder deres
Begrundelse i den kristelige Aabenbarings hele
Karakter. Men jo mere Kirken siden efter fik
Præget af en udvortes Lovkirke, des mere
maatte ogsaa D. faa Karakteren af Magtbud,
som den enkelte i Lydighed havde at bøje sig
for. En saadan Karakter har D. i den kat.
Kirke. Inden for den protestantiske Kirke har
der i nyere Tid været ført en levende Strid
om D.’s Forhold til den sande Religiøsitet. Det
er blevet gjort gældende, at D. med sit
bindende Udsagn er uforeneligt med den
protestantiske Frihed (A. Schweizer), og det er særlig i
den nyeste Tid blevet hævdet, at Kirkens D. er
Udtryk for en overlevet Tids Verdensanskuelse,
og at de derfor ikke passer til Nutidens
Bevidsthed (A. Harnack). Det maa hertil dog i
al Alm. bemærkes, at saa sandt som al Religion
gemmer et Erkendelsesmoment i sig, maa den
ogsaa komme til at give sig et bestemt teoretisk
Udtryk, og hvor Mennesker samler sig paa en
positiv Religions Grund, vil de altid føle Trang
til at udforme deres Bekendelse i visse
bestemte Lærdomme.
F. C. K.
Dogmatik (gr.) betyder inden for den kristne
Teologi den systematiske Sammenfatning og
Udvikling af Kirkens enkelte Dogmer. Der
betegnes hermed væsentlig det, som paa Dansk
gengives ved Troslære. Det er ikke alt, hvad
den kristne Religion lærer, som her kommer i
Betragtning; medens Etikken ell. Sædelæren
udvikler de praktiske Lærdomme, er det D. særlig
forbeholdt at fremstille Aabenbaringen fra dens
teoretiske Side ɔ: at gøre Rede for den
Betragtning af Guds Forhold til Verden, som
kommer til Orde gennem den hellige Historie. Det
ligger i Sagens Natur, at D. i formel
Henseende maa være af en filosofisk Natur og i reel
Henseende maa støtte sig til den hellige Skrift
i første Række og til bestemte konfessionelle
Bekendelsesskrifter i anden Række; for den
Paagældende Dogmatiker gælder det da om at
optage og samle det givne Stof i sin troende
Bevidsthed, for herefter at reproducere det som
et nøje sammenhængende Hele. En Videnskab i
streng Forstand kan D. saaledes ikke gøre
Fordring paa at være; den maa lige saa vel være
baaret af Troen, som den omhandler Troen. Det
er ogsaa forstaaeligt, at man til de forsk. Tider
inden for Kirkens Historie har opfattet D.’s
Opgave paa meget forsk. Maade; selve Navnet
er ikke ældre end 17. Aarh. I Oldkirken kunde
der ikke være Tale om nogen fuldstændig D.,
da de enkelte Dogmer kun delvis var givne.
Dog staar Origenes (især med sit Værk περί
αρχαν, De principiis) som den første egl.
Dogmatiker, idet han i et omfattende System søger
at vise, hvorledes den antikke filos.
Verdensanskuelse finder sin nødvendige Afslutning i de
kristne Aabenbaringstanker. Hermed bliver D.’s
metafysiske Karakter givet for hele Eftertiden.
Vel bliver de kristne Trostanker udviklede paa
en anden Maade hos den anden store
Dogmatiker i Oldtiden, Augustin, saaledes at den
personlige Erfaring mere kommer til Orde, og
den kosmologiske Spekulation bliver suppleret
af en psykologisk Udvikling. Men det
metafysiske Grundlag bliver dog bestandig fastholdt
uden Afkortning, og selv i Middelalderen, hvor
den antikke Spekulation ligger langt tilbage i
Tiden, er det dog Aristoteles, der staar som
Mønsteret, hvorefter hele den systematiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
