- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
279

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dohlmann, Augusta Johanne Henriette, dansk Blomstermalerinde, (1847-1914) - Dohm, Christian Konrad Wilhelm, tysk Diplomat og politisk Forf. (1751-1820) - Dohm, Hedwig, tysk Forkæmperinde for Kvindesagen, (1833- ) - Dohme, Robert, tysk Kunsthistoriker, (1845-1893) - Dohna, von, ældgammel tysk Adelsslægt - Dohnányi, Ernst von, ungarsk Musiker, (1877- ) - Dohr-el-Chôdib, se Dahr-el-Kôdib. - Dohrn, - 1) Anton, tysk Zoolog, (1840-1909) - 2) Karl August, tysk Entomolog, (1806-1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomstermalere var hun utvivlsomt en af de
»mandigste«. Ogsaa som Portrætmalerinde opnaaede
hun smukke Resultater.
S. M.

Dohm [do.m], Christian Konrad
Wilhelm
, tysk Diplomat og politisk Forf. (1751-
1820), blev 1776 Prof. i Braunschweig i
Statsvidenskaberne og 1779 Gehejmearkivar i det
preuss. Udenrigsministerium, efter at han i sit
Skrift »Geschichte des bayerischen
Erbfolgestreits« kraftig havde hævdet den preuss.
Regerings Standpunkt i dette Spørgsmaal over for
det østerr. De flg. Skr »Ueber den deutschen
Fürstenbund« (1785) og »Die Lütticher
Revolution« (1789) forsvarede ligeledes Preussens
Politik, medens han i Skriftet »Ueber die
bürgerliche Verbesserung der Juden« (1871) med
Varme tog Ordet for en retfærdigere og
humanere Lovgivning over for Jøderne end den,
som det tidligere Undertrykkelses- og
Udelukkelsessystem havde fastsat. D. spillede i en Rk.
Aar en ikke ringe Rolle og brugtes i fl.
Sendelser; havde 1792-97 det Hverv at ordne
Troppernes Forplejning i Nordtyskland og var
derefter Preussens Repræsentant paa Kongressen
i Rastatt, saavel som ved de senere
Underhandlinger om Landomlægninger i Tyskland.
1808-10 var han det ny Kongerige Westfalens
Sendemand i Dresden. Hans »Denkwürdigkeiten
meiner Zeit« (5 Bd, 1814-19) giver vigtige
Oplysninger, især om Preussens indre Historie
1778-86
E. E.

Dohm [do.m], Hedwig, tysk Forkæmperinde
for Kvindesagen, f. 20. Septbr 1833 i Berlin, har
været en af de ivrigste og dygtigste Agitatorer
for sit Køns Rettigheder i Tyskland. Bl. hendes
Propagandaskrifter er at mærke: »Der Jesuitismus
im Hausstand« (1873), »Die Frau in der
Wissenschaft« (1874) og »Der Frauen Natur und
Recht« (1876; 2. omarbejdede Udg. 1893). Hun
skrev ogsaa mange Noveller, Lystspil og Digte.
Hun var gift med Redaktøren af
»Kladderadatsch« E. D. (1819-83).
K. V. H.

Dohme [do.mə], Robert, tysk
Kunsthistoriker, f. 17. Juni 1845 i Berlin, d. 8. Novbr
1893 i Konstanz, studerede samtidig ved Univ.
og Bygningsakademiet i Berlin, blev 1871
Forstander for det kgl. Hus’ Bibliotek smst., senere
Direktør for Byens Nationalgaleri og nogle Aar
efter Direktør for det kgl. Hus’
Kunstsamlinger. Han skrev bl. a. »Die Kirchen des
Cistercienserordens in Deutschland« (1869), »Das
königliche Schloss in Berlin« (1876, 40
Lystryktavler), »Barock und Rokokoarkitektur« (1884-
91) og var Redaktør af de to gode og meget
benyttede »Kunst und Künstler des Mittelalters
und der Neuzeit« [1878-85) og »Kunst und
Künstler des 19. Jahrh.« (1882).
A. Hk.

Dohna, von [-’do.na], ældgammel tysk
Adelsslægt, der som Vaaben førte to krydslagte Sølv
Hjortevier i blaat Felt, paa Hjelmen en kronet
Jomfru med en af blaat og Sølv firdelt Klædning,
staaende i og holdende paa to Sølv Hjortevier.
De to Brødre Frederik (d. 1564) og
Christoffer (1540-84), Borggrever og Friherrer
von D., kom henh. 1559 og 1563 til Danmark.
Førstnævnte deltog i Ditmarskerkrigen og blev
1561 Hofmarskalk, s. A. overdrog Kongen ham
sin Rettighed i Gisselfeld Gods. 1564 ledede han
som Chef for Hoffanen sammen med Daniel
Rantzau et Indfald i Smaaland, men druknede
allerede s. A. paa Rejse fra Kbhvn til Skaane.
- C. v. D. tjente i Hoffanen som Deltager i det
nævnte Indfald i Smaaland, var 1565 bl.
Varbergs Forsvarere og faldt her i sv. Fangenskab
(indtil 1567). Som Anfører for Avantgarden
fulgte han Rantzau paa dennes berømte Tog ind
i Østergötland og blev 1569 efter Rantzau’s og
Frands Brockenhuus’ Fald Hærens Chef. Han
afskedigedes efter Fredsslutningen, beklædte
1572-75 Stillingen som Hofmarskalk, optoges i
Rigsraadet og fik Forleninger i Skaane og
Bleking. I Skt Knud’s Kirke i Odense, hvor han
bisattes, findes et pragtfuldt Monument over
ham, der døde ugift.
P. B. G.

Dohnányi [’dona.nj], Ernst von, ungarsk
Musiker, f. i Pressburg 27. Juli 1877; han
uddannede sig tidlig som Klaverspiller og foretog
fra sit Hjemsted, Wien, talrige Koncertrejser,
paa hvilke han erhvervede sig Ry som en af
Tidens første Pianister. Ogsaa Skandinavien har
D. fl. Gange gæstet. Fra Wien kaldtes D. til
Berlin, hvor han blev Prof. ved »Hochschulen«.
Ved Siden af sin Virtuosvirksomhed er D. en
frugtbar og talentfuld Komponist. Han har
særlig komponeret større og mindre Sager for
Klaver (saaledes to Koncerter med Orkester), men
desuden to Symfonier o. a. Orkesterstykker, et
Cellokoncertstykke og fl. Kammermusikværker
samt i de senere Aar ogsaa sceniske Arbejder,
saaledes den fortræffelige Musik til Arthur
Schnitzler’s Pantomime: »Pierrettes Slør«
(Dresden 1910, opført i Kbhvn 1911), og
Enakts-Operaen »Tante Simona« (1912).
W. B.

Dohr-el-Chôdib, se Dahr-el-Kôdib.

Dohrn [do.rn], 1) Anton, tysk Zoolog,
efternævntes Søn, f. 29. Decbr 1840 i Stettin, d. 26. Septbr
1909 i München, studerede i Königsberg, Bonn,
Jena og Berlin og blev 1867 Privatdocent i Jena.
I den første Tid beskæftigede han sig navnlig
med Leddyrene og har f. Eks. leveret adskillige
vigtige Bidrag til Krebsdyrenes Embryologi;
senere hen var det derimod især de lavere
Hvirveldyr, Rundmundene og Tværmundene, hvis
Morfologi behandledes af ham i en lang Række
Undersøgelser: »Studien zur Urgeschichte des
Wirbelthierkörpers«, som er fremkommet i
Meddelelserne fra den zoologiske Station i
Neapel. Herhen hører ogsaa det lille interessante
Skrift »Der Ursprung der Wirbelthiere und das
Prinzip des Funktionswechsels« (1875), i hvilket
han bl. a. søger at paavise, at Amphioxus og
Rundmundene i mange Maader er at betragte
som afledede Former, og derfor ikke uden
videre kan siges at repræsentere et Trin i de
højere Hvirveldyrs Udvikling. Endelig har D.
1881 udg. en stor Monografi af Middelhavets
Pantopoder ell. Havedderkopper, Størst
Fortjeneste har han dog indlagt sig ved Oprettelsen
af den zool. Station i Neapel (1870), som under
hans Ledelse har udviklet sig til et
Samlingspunkt for den zool. Forskning i Europa, og
hvorfra talrige videnskabelige Arbejder er
udgaaede.
R. H. S.

2) Karl August, tysk Entomolog, f. 1806 i
Stettin, d. smst. 1892. Han studerede
Retsvidenskab i Berlin, men opgav denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free