- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
280

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Karl August, tysk Entomolog, (1806-1892) - doigt à ressort, fjedrende Finger, en ejendommelig Lidelse - Doiran, By i Serbien ved Grænsen mod Grækenland, 60 km NV. f. Saloniki - Dok (hertil l Tavle), et Anlæg, ved Hjælp af hvilket Skibe kan tørlægges

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Løbebane og blev Købmand. Efter 1831 foretog han
store Rejser i Europa, Nordafrika og
Sydamerika, hvor hans Interesse for Entomologien
fandt stærk Næring. Han beskæftigede sig
navnlig med Billerne og grundlagde en af Europas
største Billesamlinger (c. 50000 Arter), indlagde
sig megen Fortjeneste af »Entomologischer
Verein« i Stettin og overtog 1843 Præsidiet for
denne Forening, hvis Tidsskrift »Entomologische
Zeitung« han redigerede. 1846-66 var han
ligeledes Redaktør af det kendte Tidsskr. Linnæa
entomologica
. Hans litterære Interesse strejfede
ogsaa ind paa Æstetikkens Omraade; han har
saaledes udg. fl. Bd Overs. af sp. Dramaer.
(J. C.). R. H. S.

doigt à ressort [’dwat-a-r’så.r], fjedrende
Finger, en ejendommelig af Dupuytren først
skildret Lidelse, der bestaar i, at en Finger
stopper i sin Bevægelse paa et bestemt Sted,
dernæst overvindes pludselig Modstanden ved en
Kraftanstrengelse, hvorved Bevægelsen, Bøjning
ell. Strækning, foregaar pludselig, ofte med et
Smæld som ved en Lommekniv med Fjeder.
Undersøgelser viser, at vi her oftest har at gøre
med en Seneskedebetændelse, men undertiden
med en Formforandring i Leddet. Lidelsen kan
være smertefuld; opstaar undertiden ved Tryk
ell. Overanstrengelse; Lidelsen kommer sig ofte
af sig selv, kan behandles med Massage, i yderst
sjældne Tilfælde med Operation.
E. A. T.

Doiran (Dorijan), By i Serbien ved
Grænsen mod Grækenland, 60 km NV. f. Saloniki,
ved Søen D. 5000 Indb., dels muhammedanske
Osmanner, dels ortodokse Bulgarer. Den er
Sædet for en gr. Biskop og driver Handel med
Korn og Fisk. D. blev besat af Bulgarerne
Decbr 1915.
M. V.

Dok (hertil 1 Tavle), et Anlæg, ved Hjælp
af hvilket Skibe kan tørlægges, naar der skal
foretages Eftersyn ell. Reparation af
Skibsbunden. Afhængig af Dokkens Byggemaade skelner
man mellem: Tørdok, Flydedok og Løftedok.

Den simpleste Form af Tørdok træffes i
enkelte Havne med Tidevand, hvor Forskellen
mellem Ebbe og Flod er betydelig, idet man da
ved Flod sætter Skibet ind paa et dertil egnet
Sted, en Sandbred ell. en særlig dertil bygget
Platform af Træ, hvor det afstives til Siderne,
saaledes at det ved den Indtrædende Ebbe staar
paa tørt Land. Denne Fremgangsmaade kan p.
Gr. a. Ebbens Kortvarighed dog kun benyttes
til mindre Reparationer ell. til Eftersyn for at
afgøre, om Skibet trænger til at komme i D.

Den alm. Tørdok bestaar af et udgravet
Bassin (Dokkamret), hvis Bund og Sider gøres
saa vidt muligt vandtætte, og i hvis ene Ende
findes en med et Lukke for Vandet (Dokporten)
forsynet Indsejlingsaabning (D.’s Hoved),
gennem hvilken Skibet bringes ind og ud af D.
Materialet, hvoraf D.’s Bund og Sider bygges,
var i ældre Tid ofte Træ, nu bygges de saa
godt som udelukkende af Beton og Murværk.
D.’s Dimensioner afhænger af Størrelsen af de
Skibe, der skal benytte D., den rummer i
Reglen kun 1 Skib ad Gangen, men store D. kan
ofte deles efter Længden i 2 Afdelinger, saa at
mindre Skibe kan tages i D., uden at man
behøver at udpumpe hele det store Dokkammer.
Skibet bringes ind gennem D.’s Hoved,
hvorefter Dokporten lukkes, og Vandet pumpes ud.
Skibet kommer da først til at hvile paa en paa
D.’s Bund anbragt Række c. 1 m høje Blokke
(Stabelblokke), og efterhaanden som
Vandspejlet sænkes, afstøttes Skibet sideværts ved
Træstøtter, anbragte mellem Skibssiden og de i
D.’s Side værende Aftrapninger. Naar Vandet
er fuldstændig udpumpet, kan Skibets
Reparation paabegyndes, men der maa under
Reparationen jævnlig foretages Udpumpning af
det gennem Utætheder i D. indstrømmede
Vand. Til Dokkens Udpumpning anvendes i
Reglen Centrifugalpumper, anbragte i en ved
D.’s inderste Ende bygget Pumpebrønd, hvortil
Vandet føres gennem Kanaler i D.’s Bund.
Pumperne bør være saa kraftige, at D.’s Tømning
ikke tager over 3-5 Timer. Naar Skibet er
færdigt, ledes Vandet atter ind i D. gennem
nogle i Sidemurene anbragte Kanaler, der kan
aflukkes ved Stigbor fra Vandet udenfor, og
som holdes lukkede under Dokningen; naar
Vandet er steget tilstrækkeligt, aabnes
Dokporten, og Skibet hales ud. D.’s Hoved er ofte
noget smallere og mindre dybt end selve D. og
har forsk. Konstruktion afhængig af den
anvendte Dokport. Denne kan enten, saaledes som
det hyppig træffes i ældre D., være en eller to
Drejeporte, Porte drejelige om lodrette Aksler,
ell. en Pontonport, hvad der saa godt som
udelukkende benyttes ved nyere D. Pontonporten
er oftest svømmende, bygget af Jern (sjældnere
af Træ) med et i Reglen trapezoidalt
Længdesnit og forsynet med Stævne og Køl, der passer
nøje ind i en i D.’s Hoved anbragt Fals.
Pontonporten bringes svømmende paa Plads og
sænkes ned i Falsen ved at indlade Vand i
nogle i Portens Indre anbragte Vandballastrum;
paa lgn. Maade løftes den senere op af Falsen,
ved at Vandballastrummene tømmes enten
automatisk ell. ved Hjælp af særlige Pumper.
Ved enkelte større moderne D. er Pontonporten
bygget som en Rulleport, der fra Siden skydes
ind paa Plads, hvorved Manøvreringen og
Indstillingen af Dokporten foregaar sikrere, og
Tiden til dens Lukning formindskes. Den Fals,
Dokporten ligger an imod i Hovedets Bund,
kaldes »Doktærskelen«. I Danmark findes i alt 5
Tørdokker, hvoraf 3 i Kbhvn, 1 i Helsingør og
1 i Nexø. Den største er Burmeister & Wain’s
D. paa Refshaleøen, hvoraf hosstaaende bringes
en Afb. (Fig. 1), den er bygget 1893-94 og har
en Længde af 133 m, en Dybde paa
Tærskelen af 6,9 m og en Bredde af 20,7 m, den lukkes
ved en Jernpontonport. D. paa Orlogsværftet,
bygget 1854-58 var opr. 78 m lang og lukkedes
ved 2 Træstemmeporte paa Hængsler, men er
senere udvidet og indrettet til Lukning ved en
enkelt Jernpontonport.

I Norge findes i alt 10 Tørdokke, hvoraf 1
i Kria, 1 paa Karljohansværn (Horten), 1 i
Kristiansand, 2 i Stavanger, 3 i Bergen og 2 i
Trondhjem. Størst er Marinens D. paa
Karljohansværn (bygget 1861), der har en Længde
af 108,63 m, Dybde paa Tærskelen 7,22 m og
Bredde 18,68 m; den lukkes med en
Jernpontonport, hvori findes et Damppumpeapparat til
Pontonens Lænsning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free