- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
281

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dok (hertil l Tavle), et Anlæg, ved Hjælp af hvilket Skibe kan tørlægges

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

En Flydedok er indrettet til at løfte det
Skib, der skal dokkes, op af Vandet. Den er
bygget som et svømmende Legeme, bestaaende
af kasseformede Jernpontoner med saa stor
Bæreevne, at de foruden Dokkens egen Vægt
kan bære Vægten af det Skib, der skal
optages i D. Afhængig af D.’s Tværsnitsform
skelner man mellem U-Dokken og L-Dokken.
Førstnævnte bestaar af en Bundponton og to
dermed fast forbundne Sidepontoner, som
tjener til at give D. den nødvendige Stabilitet i
nedsænket Tilstand. L-Dokken (se Fig. 2), som
bestaar af en Bundponton og en enkelt
Sideponton, opnaar Stabilitet i nedsænket Tilstand
ved Hjælp af en paa Sidepontonen anbragt
Parallel-Stangforbindelse, der enten, som vist
i Fig. 2, staar i Forbindelse med en fast
Forstøtning i Land ell. er befæstet til en
svømmende Ponton. En Flydedok arbejder paa flg.
Maade: Ved Indførelse af Vand i
Bundpontonen og den underste Del af Sidepontonerne
sænkes D. saa langt ned, at Stabelblokkene
ligger c. 0,3 m under Kølen af det Skib, der skal
dokkes, medens Sidepontonernes øverste Del,
hvor D.’s Pumpemaskineri er anbragt, endnu er
over Vandet. Skibet føres derefter ind i D., og
Vandet pumpes ud af Pontonerne, indtil D. med
Skibet har hævet sig saa højt, at Dækket af
Bundpontonen er over Vandet. Som
Pumpemaskineri anvendes Centrifugalpumper, drevne af
Dampmaskineri, Forbrændingsmotorer ell.
Elektromotorer. Flydedokken har flg. Fordele
fremfor Tørdokken: den er hurtigere at betjene,
kræver ringere Pumpearbejde, kan let flyttes
bort fra sin opr. Plads, og Skibet tørrer
hurtigere end i en Tørdok, da det staar mere udsat
for Luftens Paavirkning. Som Mangler ved
Flydedokken maa anføres, at den er vanskelig
at vedligeholde og har en forholdsvis kort
Levetid, samt at den behøver en stor

illustration placeholder

Fig. 1. Tørdok i Burmeister & Wain’s Skibsbyggeri paa Refshaleøen. A Maskin- og Pumpehus. B Fals til Pontonporten, naar mindre Skibe skal i Dok. C Pontonporten anbragt i yderste Fals. D Afløb, der fører Vandet til Pumpebrønden.


illustration placeholder

Fig. 2. Tværsnit af en Flydedok af L-Doktypen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free