Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dok (hertil l Tavle), et Anlæg, ved Hjælp af hvilket Skibe kan tørlægges - Dok, Dokhavn, Tidevandshavn, se Havn. - Dokaaklæde kaldes i Norge de hardangerske Tæpper, hvis Mønstre er sammensatte i stærke Kontrastfarver - Doketer (af gr.) kaldes de kristne Hæretikere, som var enige om, at det legemlige hos Kristus kun var et Skin - Dokimasi (gr.: »Prøvelse«), i det gl. Athen en Undersøgelse af en Borgers Berettigelse til at udøve borgerlige Rettigheder - Dokitsch, Lazar, serb. Statsmand (1843-93) - Dokka, Jernbanestation paa Valdresbanen, 148 km fra Kria. - Dokka Elv danner i Forening med Etna Randsfjordens betydeligste Tilløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vanddybde paa det Sted, hvor den skal sænkes ned.
Anskaffelsesprisen vil i Alm. være lavere for en
Flydedok, fordi den ikke kræver de kostbare
Fundamenteringsarbejder som en Tørdok,
særlig paa Steder, hvor Grunden er blød. Af Clark
& Stanfield er der konstrueret særlige Systemer
af Flydedokker, bl. a. den saakaldte
Double-Power-Floating Dock, som muliggør Reparation
og Eftersyn af D. uden Anvendelse af ydre
Hjælpemidler.
I de senere Aar er der herhjemme af
Skibsværfterne anskaffet fl. D., der saa godt som
alle har været Flydedokke i Alm. af U-Typen,
men for et enkelt Værfts Vedk., Kbhvn’s
Flydedok-Akts., af L-Typen. Den største D. i
Skandinavien er f. T. Burmeister & Wain’s Flydedok
i Kbhvn (se Tavle), der har en Længde af 150
m, en Bredde af 30 m og en Bæreevne af c.
10000 t. En af de største Dokker i Verden er
Flydedokken ved Marineværftet i Kiel (se
Tavle); den har en Længde af 200 m, en Bredde
af 58 m og en Bæreevne af 40000 t; paa Billedet
ses et Tværsnit af D. med det moderne tyske
Dreadnought-Kampskib »Helgoland« under
Dokning.
Løftedokker. Hertil hører de saakaldte
»Skruedokker« og »hydrauliske D.«.
Skruedokkerne er de ældste, de bestaar i Hovedsagen
af 2 Pælebroer, mellem hvilke Skibet hales ind,
og ved at man ved Kæder og svære Skruer
løfter nogle imellem Pælebroerne anbragte
Tværbjælker, hæves Skibet op af Vandet, hvilende
paa disse Tværbjælker. De hydrauliske D. er
først konstruerede af Clark, der har bygget en
saadan i Victoria-Dock i London; den ligner i
Princippet Skruedokken, idet den bestaar af 2
Rækker lodret stillede hydrauliske Presser,
mellem hvilke Skibet hales ind og hæves ved Hjælp
af Tværbjælker, der løftes af de hydrauliske
Presser; men p. Gr. a. den langt større Kraft,
man er i Stand til at udøve ved de hydrauliske
Presser, hviler Skibet ikke direkte paa
Tværbjælkerne, men paa en stor flad Ponton, der
sænkes ned paa disse og løftes sammen med
Skibet. Efter at Pontonen med Skibet er
kommet tilstrækkelig over Vandet, lukkes dens
Bundventiler, og ved da atter at sænke
Tværbjælkerne, til Pontonen svømmer, kan Ponton
med Skib hales bort, og D. benyttes til at sætte
et andet Skib paa Ponton. Man kan paa denne
Maade løfte Skibe paa indtil 4000 t i Løbet af
c. 1/2 Time.
Der er konstrueret særlige Doksystemer, som
muliggør, at en Flydedok frigøres, efter at
Skibet er opsat til Reparation, saa at man kan
anvende een Dok til samtidig Reparation af
fl. Skibe. Paa Marineværftet i Danzig har man
saaledes kombineret en Flydedok med Bedinger
paa flg. Maade: Skibet løftes af en alm.
Flydedok, der derefter bugseres ind i en Tørdok,
hvis Bunddybde ikke er større, end at
Flydedok med Skib netop kan gaa herind.
Flydedokken, i hvilket Skibet staar paa en alm.
Bedingsvogn, sænkes, til den hviler paa Tørdokkens
Bund, saaledes at den netop flugter med en af
de 3 Bedinger, der støder til Tørdokken,
hvorefter Skibet hales i Land; dette Apparat kan
altsaa benyttes til samtidig Reparation af 3
Skibe paa Land og 1 i Flydedok.
En noget lgn. Kombination af en Flydedok
og et Bedingsanlæg findes paa et russ. Værft i
Nikolajeff. Der anvendes en Flydedok af
L-Typen, hvis Bund bestaar af en Række
enkelte Pontoner, anbragte med bestemte
Mellemrum, ligesom Tænderne i en Redekam. Ind i
disse Mellemrum passer en Række svære
Pæleaag, nedrammede i Vandet vinkelret paa
Kystlinien. Efter at Skibet er opsat i D., bugseres
denne ind mellem Pælerækkerne og sænkes,
saaledes at Skibet kommer til at hvile paa Pælene,
medens D. kan fjernes og benyttes til Opsætning
af andre Skibe.
H. P. C.
Dok, Dokhavn, Tidevandshavn, se Havn.
Dokaaklæde kaldes i Norge de
hardangerske Tæpper, hvis Mønstre er sammensatte af
større og mindre Ruder, Stjerner og Firkanter
i stærke Kontrastfarver. Navnet skriver sig
derfra, at Tæppet er vævet uden Skytte, idet en
Traaddukke stikkes ind og ud gennem
Rendingen.
H. F.
Doketer (af gr. δοκειν, »at synes«) kaldes
de kristne Hæretikere, som med mange
indbyrdes Afvigelser var enige om, at det legemlige
hos Kristus kun var et Skin, idet de nemlig gik
ud fra, at Materien er det onde. Kristi Liv paa
Jorden var en stadig Teofani og hans Død et
optisk Bedrag. Som D. kan nævnes
Valentinianerne, Basilidianerne, Marcionitterne,
Manikæerne, Bogomilerne og Katarerne.
L. M.
Dokimasi (gr.: »Prøvelse«), i det gl. Athen
en Undersøgelse af en Borgers Berettigelse til
at udøve borgerlige Rettigheder ell. Funktioner;
den vigtigste angik de unge Mænd, der skulde
optages paa Borgernes Liste, og foretoges for
Demoterne. En anden Art af D. fandt Sted ved
Mænd, der var valgte til Statsembeder, for at
konstatere deres rent attiske Afstamning og
Uberygtethed.
K. H.
Dokitsch [’dåkit∫], Lazar, serb. Statsmand
(1843-93), studerede Lægevidenskab i Wien og
blev først Læge i Belgrad, senere Prof. i
Naturvidenskaberne ved Højskolen. Han blev
Opdrager for Kronprins Alexander og 1889 desuden
Formand for Statsraadet. Efter at Alexander s.
A. var blevet Konge, beholdt D. sin Indflydelse
over ham og overtalte ham Apr. 1893 til at
fjerne Regentskabet og erklære sig myndig.
Han blev derefter selv Første- og
Undervisningsminister, gjorde Statskup og genoprettede
den ældre, mindre frisindede Forfatning, men
maatte 3. Decbr for Sygdom opgive sin Post og
døde faa Dage efter.
E. E.
Dokka, Jernbanestation paa Valdresbanen,
148 km fra Kria.
M. H.
Dokka Elv danner i Forening med Etna
Randsfjordens betydeligste Tilløb; den har sit
Udspring fra Fjeldene V. f. Espedalen i
Gausdal Præstegæld, løber i sydlig Retning og
optager i Nærheden af Aamot Kirke sin største
Bielv, Synes Elv. Længere mod S. forener
den sig med Etna og falder ud i Randsfjordens
Nordende ved Odnæs. Den danner fl. Fosse,
hvori bl. a. Högfoss og Helvedesfoss, og
er meget fiskerig. Af Omgivelserne i dens 80 km
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
