- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
283

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dokka Elv danner i Forening med Etna Randsfjordens betydeligste Tilløb - Dokke (Dukke), en støttende og bærende Maskinde - dokke, at bringe et Skib i Dok. - Dokkum (Dockum), By i Holland, Prov. Friesland, ligger NØ. f. Leeuwarden - Dokmester, en Funktionær, der er ansat som Tilsynsførende ved Skibes Ud- og Indpassage fra og til en vaad Dok - Doko, et kun lidet kendt Dværgfolk i det sydlige Abessinien og Landskabet Kaffa. - Doktor (lat., Lærer, af docere), Betegnelse for den, der har taget den højeste videnskabelige Grad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samlede Længde er den øvre Del, 50 km, en
særdeles god Sæterdal, ndf. er Dalen godt
bebygget og danner største Delen af Nordre Lands
Hovedsogn og Torpen Anneks.
(J. F. W. H.). M. H.

Dokke (Dukke), en støttende og bærende
Maskindel, f. Eks. paa Spinderokken de to
Smaasøjler, der bærer Spindelen. Benævnelsen bruges
nu fortrinsvis ved Drejebænken, hvor
Opstanderen til venstre for Arbejderen kaldes
Spindeldokken og sidder fast paa Bænken, Opstanderen
til højre kaldes Pinoldokken og kan forskydes
langs Bænkens Overdel, og der til Understøttelse
af lange Genstande mellem disse D. endvidere
kan være indskudt en Brilledokke.
F. W.

dokke, at bringe et Skib i Dok.

Dokkum [’dåkəm] (Dockum), By i
Holland, Prov. Friesland, ligger NØ. f. Leeuwarden,
ikke langt fra Vesterhavet, ved Trekvaartkanal.
Den har nogen Industri (Cigarer, Tovværk),
Skibsfart og Handel med Hornkvæg. (1909) 3932
Iridb. Den hellige Bonifacius blev dræbt her 755.
G. Ht.

Dokmester, en Funktionær, der er ansat som
Tilsynsførende ved Skibes Ud- og Indpassage
fra og til en vaad Dok.
H. P. C.

Doko, et kun lidet kendt Dværgfolk i det
sydlige Abessinien og Landskabet Kaffa.

Doktor (lat., Lærer, af docere), Betegnelse
for den, der har taget den højeste
videnskabelige Grad, Doktorgraden, inden for et
akademisk Fakultet. - I Folkesproget Betegnelse
for en praktiserende Læge. - D. benyttedes i
Middelalderen afvekslende med Scolasticus og
Magister som Betegnelse for Lærer. I 12. Aarh.
blev D. en Slags Ærestitel, og.fL Jurister og i 13.
Aarh. de fleste Skolastikere fik denne Betegnelse
med hædrende Egenskabsord. Saaledes kaldtes
Thomas af Aquino D. angelicus ell. communis,
Bonaventura D. seraphicus, Alexander von
Hales D. irrefragibilis, Duns Scotus D. subtilis
o. s. v. Samtidig dermed kom D. tillige med
Magister til at betegne dem, der var berettigede
til at optræde som Lærere ved et Univ. og
forlenedes med Doktorværdigheden (promoveredes;
Doktorpromotion: den højtidelige Akt,
hvorved Vedk. kreeres som D.) af Fakultetets
Kollegium af Lærde under Medvirkning af
Universitetets Kansler under store Festligheder.
Allerede i 12. Aarh. forekom Doktorpromotioner i
Bologna, og omkr. 1231 kreerede Univ. i Paris
Doctor es theologiæ og senere ogsaa D. medicinæ
og D. artium. Baccalaureat- og Licentiatgraden
maatte tages før Doktorgraden. Da Univ. i 14.
Aarh. mere alm. stiftedes ved kejserlige eller
pavelige Stiftelsesbreve (privilegid), tillagdes der
dem i Alm. ogsaa Bet til at promovere D., en
Ret, der særlig benyttedes i det teol., jur. og
med. Fakultet, medens det filos. mere holdt sig
til Magister som den højere Grad efter
Baccalaureus. Men Paven og Kejseren forlenede
ogsaa selv ell. gennem Pfalzgrever med Titlen og
gav andre Fyrster Ret til det samme. De
saaledes promoverede kaldtes bullati doctores i
Modsætning til dem, der var rite promoti paa
Grundlag af foreskrevne Studier, strenge
Prøver og forud tagne lavere Grader. Denne Uskik,
der stred mod Doktorgradens Væsen som en
videnskabelig Udmærkelse og akademisk
Værdighed, udsprang derfra, at de D. givne
Privilegier (egen Domstol og sociale Æresrettigheder,
D. gik forud for den blotte Adel) havde
forvandlet Doktortitlen til en Slags Adelstitel.

Ved Univ. var det en saare højtidelig Sag at
blive D. Ved Kbhvn’s Univ. gik det til ind i 17.
Aarh. for sig paa den Maade: Akten indlededes
ved en højtidelig Indvielse i Staden og foregik
under en Række symbolske Ceremonier og
Festligheder. Efter at Promotor havde erklæret
Vedk. for D., overgav han dem Doktorkatedret
til derfra at lære andre, Bøgerne, Doktorringen
og Doktorhatten og gav dem et Broderkys med
en Forklaring over, hvad disse Tegn betød
(Ringen f. Eks., at de trolovedes med Visdommen).
Og nu var det den ny D.’s Pligt at give D.-Kost
ɔ: gøre D.-Gilde. Til dette skulde højtidelig
indbydes Professorerne, D. og Magistre i Staden,
den kgl. Kansler, hele Stadens Magistrat tillige
med Byfogeden, Slotsherren og de fornemste
tilstedeværende kgl. Raader.

Nu er D.-Graden i Danmark den eneste
akademiske Grad undtagen i det teol. Fakultet,
hvor Licentiatgraden er bibeholdt, da man ikke
kan tage den teol. Doktorgrad af egen Drift,
men maa indbydes dertil af Fakultetet. Det teol.
Fakultet kreerer D. theologiæ, det
juridisk-statsvidenskabelige D. Juris og D. politices, det
med. D. medicinæ og det filos. og det
mat.-naturvidenskabelige Fakultet D. philosophiæ. De
normale Betingelser for at kunne tage Graden
er, at Vedk. har taget Embedseksamen med
Laud ell. en Magisterkonferens, at han til
Fakultetet har indsendt en Afh., der er kendt
værdig til at forsvares for Doktorgraden, og at
et saadant offentligt Forsvar har fundet Sted
(Udtrykket D.-Disputats bruges baade for
Afh. og for Forsvarsakten, Udtrykket
Doktorand ell. Præses for den, der forsvarer sin
Afh., se Disputation). Fakultetet
indberetter da det forefaldne til Kultusministeriet, der
saa med Samtykke af Kongen meddeler
Fakultetet Tilladelse til at konferere Vedk.
Graden, som han da modtager sammen med et af
Univ.’s Rektor og Dekanus paa Latin udstedt
D.-Diplom. Den højtidelige Proklamation af
de i Aarets Løb kreerede D. finder derefter
Sted ved den aarlige Universitetsfest. De
tidligere Æresrettigheder er bortfaldne (Rangen
ophævedes i Danmark 1871), og af Symbolerne
er kun Ringen (et Minervahoved, omgivet af en
Laurbærkrans) tilbage. De Rettigheder, Graden
nu giver, er, at Vedk. har venia ell. jus
docendi
, Ret til at holde Forelæsninger ved Univ.
og Krav paa at komme særlig i Betragtning
ved Embeder, hvortil Kundskab og Lærdom
udfordres, samt Ret til at bære Ringen. Den
tidligere Forpligtelse til at skrive Afh. paa
Latin er bortfaldet, og Forsvaret skal normalt
føres paa Dansk. - I Norge stilles samme
Fordringer som i Danmark, men til D.-Prøven
hører tillige 3 Prøveforelæsninger. - Univ.’s
Fakulteter kan ogsaa udnævne Æresdoktorer, D.
honoris causa
.

Den Bet., der i det hele tillægges D.-Graden,
retter sig selvfølgelig efter de Fordringer, der
stilles, og de Rettigheder, den yder. I det lærde
Tyskland er Graden vel stærkt søgt, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free