- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
287

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5) Ivan Aleksejevitsch D. (1708-1739), Overkammerherre - 6) Vasilij Vladimirovitsch D. (1667-1746), Guvernør i Ukrajne - 7) Vasilij Lukitsch D., Diplomat og Minister (1672-1739) - 8) Vasilij Krimski D. (1722-82), General - 9) Georg (Jurij) Vladimirovitsch (1740-1830), General - 10) Ivan Miehailovitsch (1764-1823), Officer, Digter - 11) Sergei Andrejevitsch (1804-68), Krigsminister, Chef for 3. Afdeling - 12) Peter Vladimirovitsch D. (1817-68), kendt som Forf. af politiske Flyveskrifter og genealogiske Arbejder - 13) Katharina Michailovna D., Prinsesse Jurievski, (1846- ) - Dolhaler (Søv.), en smækker Line, der er fastgjorte paa enkelte svære Blokke til Vejrs - Doliana, Landsby i Grækenland, ligger paa Peloponnes i Landskabet Arkadien 18 km SØ. f. Tripolis - Dolianit, et ufuldstændig bekendt, zeolitagtigt Mineral

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

5) Ivan Aleksejevitsch D. (f. 1708)
blev Peter II’s Yndling og udnævntes af ham
til Overkammerherre. 1730 ægtede han Nathalie
Borisovna Scheremetev. Kort efter forvistes
Ægteparret og Faderen Alexis til Sibirien efter
et Forsøg paa ved Peter’s Død (1730) at faa
Søsteren Katharina Aleksejevna, som Peter
havde været forlovet med, valgt til Kejserinde.
Alexis døde i Sibirien, Sønnen blev benaadet,
men 1739 henrettet sammen med Farbroderen
Sergej som skyldig i Højforræderi. Ivan’s
Hustru, der var blevet kaldt tilbage fra
Fangenskabet ved Elisabeth’s Tronbestigelse, gik 1757
i Kloster i Kiev, hvor hun døde 1771; hun har
efterladt sig Memoirer, som gribende skildrer
Fangenskabet i Sibirien (udg. fl. Gange, bl. a.
1867).

6) Vasilij Vladimirovitsch D. (1667
-1746), Guvernør i Ukraine, udmærkede sig
ved Undertrykkelsen af Oprøret ved Don (1708)
og i Slaget ved Pultava (1709). Ved Menschikov’s
Rænker blev han 1717 landsforvist som Tilhænger
af Alexis. Han benaadedes af Katharina (1726),
og Peter II udnævnte ham til Generalfeltmarskal
og sammen med Vasilij Lukitsch (7) og Alexis
Gregorovitsch (4) var han Medlem af
Gehejmekonseillet og øvede stor Indflydelse paa
Regeringen. 1731 blev han, som de andre
Medlemmer af Familien D., landsforvist af Anna, men
Elisabeth kaldte ham tilbage til Hoffet 1741 og
udnævnte ham til Præsident i Krigskollegiet.

7) Vasilij Lukitsch D., Diplomat og
Minister (1672-1739). D. fik sin Opdragelse i
Paris 1687-1700 som en af de første af den
ny Slægt af Russere, som Peter den Store
sendte til Vesteuropa, for at den skulde tilegne sig
dets Kultur. Ved sin Tilbagekomst til Rusland
traadte han ind i Diplomatiet og var saaledes
Gesandt i Polen 1706-07, i Kbhvn 1707-20,
hvor han bl. a. afsluttede Danmarks Forsvars-
og Angrebsforbund med Rusland Oktbr 1709. I
Slutn. af 1720 tog han til Versailles for at
forhandle med Frankrig om dets Mægling i
Forhandlingerne mellem Sverige og Rusland, samt
opnaa Frankrigs Anerkendelse af Peter’s
Kejsertitel. 1724 var han Gesandt i Warszawa, 1726
i Sthlm, hvor han - uden Held - forsøgte at
løse Sverige fra dets Alliance med Hannover.
Under Peter II (1727-30) var D. et
indflydelsesrigt Medlem af Gehejmekonseillet og fik
udvirket Menschikov’s Fald. Han arbejdede ogsaa
for Peter’s Giftermaal med Niecen Katharina,
og da Kejseren døde, forinden dette kunde finde
Sted, opsatte han et Dokument, der skulde vise,
at det var Kejserens Ønske, at Katharina fulgte
ham paa Tronen. D. opgav dog snart som
uigennemførlig Planen om at gennemføre denne
Kandidatur og støttede Anna af Kurlands Valg, idet
hun dog maatte underskrive en Forsikring om
at ville overlade Magten til Konseillet. Saa
snart Anna imidlertid atter havde faaet Magten,
forvistes D. og - efter at Anklagen mod ham
som Forfalsker af Peter II’s Testamente var
genoptaget, underkastedes han Tortur og
henrettedes 1739. (Litt.: R. N. Bain, The Pupils
of Peter the Great
[London 1895]).

8) Vasilij Krimski D. (1722-82),
General, udmærkede sig i Tyrkerkrigene under
Katharina II; slog saaledes 1771 Sultan Selim
Gheraï og erobrede Krim (deraf Tilnavnet »den
krimske«).

9) Georg (Jurij) Vladimirovitsch
(1740-1830), General, berømt som Deltager i
Tyrkerkrigene og Krigen 1813. Hans efterladte
Memoirer udgaves 1840 (paa russ.).

10) Ivan Michailovitsch (1764-1823),
Officer, Digter af følelsesfulde, filos. Oder og
populære vittige Epistler og Satirer, som var
meget yndede af Samtiden og udkom i forsk.
Udg., bl. a. 1819 og 1849.

11) Sergei Andrejevitsch (1804-68),
et af Nikolaj I’s trofaste Redskaber, der først
gjorde sig bemærket ved Undertrykkelsen af
Dekabristoprøret (1825), senere af den polske
Opstand (1830); Krigsminister 1849-56; derefter
Chef for den berygtede 3. Afdeling til 1866.

12) Peter Vladimirovitsch D. (1817
-68), kendt som Forf. af politiske Flyveskrifter
og genealogiske Arbejder. Under Pseudonymet
Grev d’Almagro udgav han: Notice sur les
principales families de la Russie
(1843), som paadrog
ham Nikolaj I’s Unaade, og han forvistes til
Østrusland. Siden fik han Tilladelse til at bosætte
sig i Petrograd; han udgav her et Adelsleksikon
(1854-57), der paadrog ham en Proces med
Familien Voronzov. Han blev nødt til at forlade
Rusland og bosatte sig i Paris (senere i Belgien
og England) hvor han bl. a. udgav: La vérité
sur la Russe
(1860). Hans Angreb paa russ.
Forhold kostede ham hans Godser, der
konfiskeredes, og han dømtes til evig Landflygtighed.
1861 udgav han De la question du servage en
Russie
og La question russo-polonaise et le
budget russe
. 1867 udkom (i Genève) 1. Bd. af
Mémoires; efter hans Død 2. Bd, ufuldendt (1871).

13) Katharina Michailovna D.,
Prinsesse Jurievski, f. 1846, tilhører en anden, fra
Transsilvanien omkring 1860 indvandret Slægt,
Hofdame hos Kejserinde Maria Alexandrovna,
Alexander II’s Hustru 1867-73. Kort efter
Kejserindens Død (1880) ægtede Alexander
Prinsesse Jurievski, med hvem han i Forvejen
havde 3 Børn, af hvilke en Søn, Georg Jurievski
(f. 1875) er Officer i den russ. Hær. Da
Kejseren døde (Marts 1881) rejste hun til Frankrig.
Under Pseudonymet Victor Laferté udgav hun:
Alexander II; Details sur sa vie intime et sa
mort
(1882). (Litt.: Annuaire de la Noblesse de
Russie
[Petrograd 1889-92]; Kleinschmidt,
»Gesch. d. russ. hohen Adels« (Cassel 1877]).
L. K.

Dolhaler [’dål-] (Søv.), en smækker Line,
der er fastgjorte paa enkelte svære Blokke til
Vejrs, for at de ikke skal falde ned paa
Dækket og gøre Skade, hvis Taljeløberne skulde
springe. - D. bruges bl. a. ved
Mersefalds-Blokkene.
H. E.

Doliana [ðolia’na], Landsby i Grækenland,
ligger paa Peloponnes i Landskabet Arkadien
18 km SØ. f. Tripolis og har store Marmorbrud
samt c. 2000 Indb. Ved D. kæmpede Maj 1821
Grækerne under Nikita med Held mod
Tyrkerne.
H. P. S.

Dolianit, et ufuldstændig bekendt,
zeolitagtigt Mineral fra Knock Station, Ayrshire i
Skotland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free