Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Doliarin er et Enzym, som findes i Mælkesaften af Planten Urostigma doliarium - Doliche, se Dolichenus. - Dolichenus, en asiatisk Lokalguddom, der har sit Navn efter Byen Doliche i Kommagene - Dolichoderinæ, se Myrer. - Dolichokefaler (gr.), Langhoveder, i Antropologien: Individer, hvis Hoveder har en Bredde, der er mindre end 3/4 af Længden - Dolichopodidæ, Fam. hørende til de brachycere Fluer - Dolichos (gr. Adjekt.: »lang«), Grækernes Betegnelse for Udholdenhedsløbet - Dolichos L. (Lablab Savi), Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), slyngende og oprette ell. nedliggende Urter - Dolina, By i det østerr. Landskab Galizien - Doliner, nogle i Karstegnene i Krain, Istrien og Dalmatien forekommende runde Fordybninger - Doliolum, se Salper. - Dolium, se Tøndesnegle. - Dolk er det ældste Stødvaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Doliarin er et Enzym, som findes i
Mælkesaften af Planten Urostigma doliarium.
Anvendes som Middel mod Indvoldsorm.
E. K.
Doliche [-ke], se Dolichenus.
Dolichenus [-’ke.], en asiatisk
Lokalguddom, der har sit Navn efter Byen Doliche i
Kommagene, hvor han sandsynligvis har været
dyrket som den øverste Gud, Stadens Herre og
Beskytter (Baal). I 2. Aarh. e. Kr. udbredtes
D.’s Dyrkelse over hele Romerriget, samtidig
med, at mangen anden østerlandsk Kultus
indførtes; der blev endog bygget Templer for D.
i Rom, paa Aventiner- og Esquilinerhøjen. Det
synes fortrinsvis at være Soldaterne og syriske
Slaver, der førte D.-Dyrkelsen med sig omkr.
i Rigets forsk. Egne. D. identificeredes med
Jupiter og hædredes med dennes sædvanlige
Tilnavne Optimus Maximus; han afbildedes
staaende paa en Tyr (en gl lilleasiatisk
Fremstillingsform), iklædt rom. Rustning, Hjelm ell.
frygisk Hue og holdende Tordenkilen i venstre,
Dobbeltøksen i højre Haand. (Litt.: A. H.
Kan, De lovis Dolicheni cultu [Groningen
1901]).
C. B.
Dolichoderinæ [-ko-], se Myrer.
Dolichokefaler [-ko-] (gr.),
Langhoveder, kaldes i Antropologien de Individer, hvis
Hoveder har en Bredde, der er mindre end 3/4
af Længden, ell. hvis Breddeindeks er
mindre end 75. Navnet er indført af A.
Retzius, som inddelte samtlige Menneskeracer i
D. og Brachykefaler og satte Grænsen imellem
dem ved 4/5 (Breddeindeks 80). Broca
udsondrede de D., hvis Hoveder har en Bredde, der
udgør 7/9 ell. mere af Længden, ell. hvis
Breddeindeks er 77,78 ell. derover, som en
Mellemgruppe, der fik Navnet Mesati- ell.
Mesokefaler. Denne Gruppe udvidede Topinard
saaledes, at Dolichokefalien fik den ovf. angivne
Begrænsning, og dette »kvinære«
Inddelingsprincip er nu alm. antaget. D. danner ikke nogen
sammenhængende Klasse, men findes i større
ell. mindre Mængde i alle Verdensdele, navnlig
dog i Afrika og Amerika.
S. H.
Dolichopodidæ [-ko-], Fam. hørende til de
brachycere Fluer, indbefattende et stort Antal
smaa, langbenede Slægter med kort, kødet,
tilbagetrækkelig Snabel, korte Følehorn og
6-leddet Abdomen; Vinger med 5 Længdeaarer.
Larverne lever i Jord og henraadnende Plantedele.
Hovedslægter: Dolichopus og Porphyrops.
C. W.-L.
Dolichos [gr. -kås] (gr. Adjekt.: »lang«),
Grækernes Betegnelse for Udholdenhedsløbet
som gymnastisk Øvelse. Ved de fleste offentlige
Lege indførtes D. ved Siden af det simple
Hurtigløb, ved hvilket Banen kun blev gennemløbet
een Gang. Længden af D. opgives forsk.; i
Olympia var den sandsynligvis 24 Banelængder
à 600 olympiske Fod, ɔ: c. 4614 m.
C. B.
Dolichos [-kås] L. (Lablab Savi), Slægt af
Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), slyngende og
oprette ell. nedliggende Urter med trekoblede
Blade og Stipeller. Blomsterne, der sidder
enkeltvis ell. i Klase, har violette, kødfarvede,
gule ell. hvide Kronblade; Bælgene er lange og
tynde, lige ell. krumme. Over 30 Arter, mest i
den gl. Verdens Troper. D. Lablab L., der
rimeligvis har hjemme i Indien, dyrkes i fl.
Variateter i Troperne, særlig i Forindien og
Ægypten; de sorte ell. brune Frø (D.-Bønner) og
de unge Bælge benyttes som af Havebønnen i
Danmark. D. biflorus (Forindien) dyrkes til
Kvægfoder.
A. M.
D. Lablab L. er en enaarig
Frilands-Slyngplante, der kan blive 3 m høj og har violette
Blomster. Frøet saas i Apr. i Frøskaale paa
Undervarme, og efter at være priklede
udplantes de unge Planter først i Juli ved en Sydmur
paa en varm Plads.
L. H.
Dolina, By i det østerr. Landskab Galizien,
ved Jernbanen Stryj-Stanislau, har c. 9000
Indb., en rig Saltkilde og store Saltsyderier.
Doliner, nogle i Karstegnene i Krain, Istrien
og Dalmatien forekommende runde
Fordybninger med stejle Vægge og fra nogle faa til over
600 m’s Gennemsnit. D. opstaar i Egne, hvor
Undergrunden bestaar af Kalksten, og hvor der
ved det rindende Vands eroderende og
opløsende Virksomhed dannes underjordiske Huler.
Ved Indstyrtninger af Loftet i saadanne Huler
fremkommer D.
J. P. R.
Doliolum, se Salper.
Dolium, se Tøndesnegle.
Dolk er det ældste Stødvaaben og fandtes i
de tidligste Tider fremstillet af en tilspidset
Dyreknogle. Senere opstod den smukke
Flint-D. (Fig. a). De rom. Officerer bar som en Art
Værdighedstegn D. (pugio), dog nærmest et kort
Sværd. Saksen, Scramasaksen (Fig. b)
fandtes hos de gl. Germaner som en bredbladet,
spids Dolkekniv med kun een Æg og langt
Greb til 2 Hænder. Den ansaas mest som
Tvekampvaaben, der dog ogsaa kunde anvendes ved
Tilhugning af Tømmer. Misericorden
(Naaden) brugte Ridderen til at dræbe sin til
Jorden kastede Modstander med. Den var meget
spids for at kunne gaa gennem Rustningens
Sammenføjninger. Den mere moderne ital. og
sp. Stilet med i Reglen firkantet Klinge er
dens Efterkommer.
Schweizer-D. og Landsknægt-D.
(Fig. c) var reglementeret for henh. det
schweiziske og tyske (østerr.) Fodfolk i Middelalder og
Renaissance. D. kunde, forsynet med 2 Ringe,
paasættes Geværet ell. med det koniske
Træfæste klemmes ned i Løbet og tjene som
Bajonet. Venstrehaands-D. (Fig. d) eller
Linkehand førtes af venstre Haand i
Tvekampe for at afparere Stød. Stødkaarden
ell. Rapieren med højre Haand. Alle
 |
Fig. a. |
|
Fig. b. |
|
Fig. c. |
|
Fig. d. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
