Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dolk er det ældste Stødvaaben - Dolkhaler (Xiphosura) danner den ene Afdeling af Plæostracernes fordum meget mægtige Leddyrafdeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saadanne D. bares over højre Lænd i vandret
Stilling for nemt at kunne fattes. Fæstet lavest.
Særlige Former er: Javanerens Khris,
Hinduens Khuttar, Skottens Dirk. Sidstnævnte
bæres den Dag i Dag af Skotterne og er
Landsknægt-Dolkens Tvillingebroder.
Daggert er en Mellemting mellem D. og
Kaarde. Den har lige, smal, flad Stødklinge
med lille Korsfæste indtil 1/2 m lang. Den bares
for Letheds Skyld i St f. Sværd ell. Kaarde,
ofte i Forbindelse med D., forinden lettere
Civilkaarder indførtes og anvendtes.
C. H.
Dolkhaler (Xiphosura) danner den ene
Afdeling af Palæostracernes fordum
meget mægtige Leddyrafdeling, der nutildags
kun er repræsenteret ved een eneste Slægt
(Limulus) med meget faa Arter. Utvivlsomt er
D. en af de ældste, nulevende Leddyrtyper, hvis
Slægtskabsforhold til alle øvrige Nutidsleddyr
sikkert maa siges at være meget ringe. Sammen
med dem føres i Alm. foruden de talrige, nu
uddøde Xiphosur-Slægter tillige de to uddøde
Gigantostracer og Trilobitter, af
hvilke navnlig de sidste har dannet
Hovedmassen af Krebsdyrfaunaen i Jordperiodens
Fortidshave (se Trilobitter). Det er disse 3
Grupper, Xiphosurer, Gigantostracer og Trilobitter,
der tilsammen benævnes med Betegnelsen
Palæostraca, en Leddyrafdeling, som snart er
blevet opfattet som hørende til Krebsdyrene, snart
til Edderkopperne nærmest beslægtet med
Skorpionerne, snart som en Klasse sideordnet
med dem begge og staaende midt imellem dem.
Som det var at vente, frembyder D. mange
ejendommelige og fremmedartede
Bygningsforhold. Legemet falder i 3 Afsnit, et stort, hvælvet
Hovedbrystskjold, et mindre Bagkropstykke og
en lang, kraftig Haledolk; kun mellem disse 3
Dele indbyrdes er Bevægelse mulig. Det meget
store, næsten halvmaaneformede Cephalothorax,
hvis Baghjørner løber ud i 2 kraftige Horn,
bærer 2 store, sammensatte Øjne, dannede ved
Sammensmeltning af et større Antal Puriktøjne,
samt desuden to enkelte Punktøjne.
Bagkroppen er næsten 6-kantet og bærer paa sine
Siderande store, bevægelige Torne. Paa
Cephalothorax sidder 7 Par Lemmer, af hvilket 6 er
ordnede rundt om Munden, det første Par, der
er meget lille, foran Munden, de andre paa
Siderne og bag denne. Det 1. Benpar bruges
navnlig til at plukke Føden itu med, de flg. 5
Benpar er derimod kraftige Gangben, af hvilke
de 4 første hos Hunnerne ender med
Klosakse (hos Hannerne kun det første, andre
ender med et spidst kloformet Led, der under
Parringen, naar Hannen rider paa Hunnens
Ryg, slaas om Sidekanten paa dennes
Rygskjold). Hos begge Køn er alle disse 5 Benpars
Hofter, der sidder tæt sammentrængte
indbyrdes og om Mundaabningen, udstyrede med
kraftige skarpe Torne og bruges til at
sønderlemme Føden med, idet egl. Munddele (ɔ: Lemmer,
der udelukkende ell. hovedsagelig staar i
Ernæringens Tjeneste) mangler. 6. Benpars Hofte,
der ikke har disse Torne, er forsynet med en
skarp, skærende Rand, og Lemmet bærer i
Modsætning til de andre en kraftig ejendommelig
formet Ydergren. Bag Munden sidder to smaa
Vedhæng, de saakaldte Chilaria.
Homologiseringen af disse Lemmer med Lemmerne hos
andre Leddyr frembyder store Vanskeligheder;
som oftest tydes det første Par Lemmer som
det Par, der svarer til 2. Par Antenner hos de
øvrige Krebsdyr. Det 7. Par, der er en stor
bred Plade, alm. betegnet som Operculum,
bestaar af 2 i Midtlinien forbundne Stykker og
ligger som et delvis beskyttende Dække ud over
det 1. Par af de derpaa flg. 5 flade, tyndhudede
Bladfødder; disse bærer paa deres Overside en
Gælle, bestaaende af talrige blødhudede Blade,
der ligger tæt trykte til hverandre.
Bladfødderne staar dels som Svømmeorganer i
Bevægelsens Tjeneste, dels er de Aandedrætsorganer.
Nervesystemet bestaar af en omkr. Svælget
ordnet mægtig Hjernemasse, fra hvilken
Side- og Midterøjne forsynes med Nerver, samt
en Bugstreng med 7 nær hverandre
liggende Brystganglier, der sender Grene til
Lemmerne, og 6 Bagkropsganglier med
Grene til Bladfødderne. Tarmkanalen bestaar af et
skraat fortil rettet Spiserør, der udmunder i den store
Formave, som udfylder næsten hele
Hovedbryststykket. Denne fortsættes i en
Mellemtarm, der optager 4 Udførselsgange for de mægtige
Leverkirtler; Endetarmen udmunder ved Basis af
Haledolken. Hjertet er langstrakt og forsynet
med 8 Par med Klapper udstyrede
Sideaabninger. D. er særkønnede, og baade
Ovarier og Testikler danner forgrenede
netformede Sække i Hovedbryststykket. Paa det 5.
Benpar udmunder under Embryonaludviklingen
og paa unge Dyr en stor, gennem hele
Cephalothorax udbredt, rødlig Kirtel; hos ældre Dyr
lukker Udførselsgangen sig. Æggene aflægges i
Sandet ell. bliver, saaledes som Tilfældet synes
 |
| Fig. 1. En Dolkhale set fra Ryg- og Bugside. |
|
| Fig. 2. Eurypterus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
