Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dom (jur.). Herved forstaas i Alm. den af en Domstol trufne Afgørelse - Dom, en foragtet Kaste i Nordindien - Dom, Udbygning paa Toppen af Beholdere til Opbevaring af Substanser, som udvikler Gasarter ell. Dampe - Dom, den højeste Tinde af Mischabel-Hornene, mellem Zermatt- og Saas-Dalen - Domatier (bot.) Omdannelser af en Plantedel, der er tjenlige til Beboelse for andre Væsener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vedtagelse, se Afstemning, om deres
Fuldbyrdelse, se Eksekution, om deres Retskraft,
se Retskraft.
E. T.
Dom (med »cerebralt« d. nærmende sig i
Udtalen til r; Fem. Domni), en foragtet
Kaste i Nordindien, tilsammen henved 1/2 Mill.
Mennesker, talrigst i de østlige Prov. De
Ligheder, som findes mellem D. og Zigeunerne i
Henseende til Navn og Sprog, har fremkaldt den
Antagelse, at Zigeunerne skulde være
udvandrede D. Zigeunerne kalder nemlig sig selv
Rom, Fem. Romni, og Bhojpuri-Dialekten i
Behar har mange slaaende Ligheder med
Zigeunersproget. Hertil kommer, at de
Bhojpurltalende D. er mørkere end deres Landsmænd
af andre Kaster; de er berygtede for
Tyveri og lever af Jagt, Dans og Spaaen; deres
Kvinder har Ry for at lave Kærlighedsdrikke
og fosterfordrivende Midler. Desuden optræder
baade Mænd og Kvinder ofte som Musikere.
Disse ell. lgn. Træk karakteriserer D. næsten
overalt. Paa mange Steder er de Tempelfejere
og Kurvemagere e. l., undertiden Ligbærere.
Kun i Assam betragtes de ikke med Foragt,
men gør tværtimod Fordring paa at være en
særlig »ren« Kaste; dog lever de fleste af
Fiskeri, en sædvanlig ret foragtet Beskæftigelse;
men i øvrigt driver de deres »Renhed« saa
vidt, at en D.-Arbejdsmand i Assam ikke vil
bære Fugle ell. noget, som indeholder Fugle,
fordi ortodokse Hinduer ikke holder Fugle,
hvorimod f. Eks. Bhojpuri-D. ingen Skrupler
gør sig i den Henseende. - Nabhaji (i
Slutn. af 16. Aarh. e. Kr.), Forf. af det meget
populære Hindi-Værk Bhakta-mala, en
Samling Legender om fremragende vishnuitiske
Helgener, skal have været en D. - I de vestlige
Prov. er der en vishnuitisk Sekt ell. religiøst
Broderskab, Hariçcandin, som bestaar af
D.; men det er tvivlsomt, om »Sekten«
overhovedet har særlige Lærdomme. Den
muhammedanske Sanger- og Trommeslager-Kaste Mir
antages, i det mindste delvis, at stamme fra D.
(Litt.: Indian Antiquary, XV, S. 15 ff.).
(S. S.). D. A.
Dom kaldes ofte den Udbygning paa Toppen
af saadanne Beholdere, der er bestemte til
Opbevaring af Vædsker ell. flydende Substanser,
som udvikler Gasarter ell. Dampe; disse
optages i D., af hvis Størrelse det ved
Gasudviklingen opstaaede Tryk afhænger. D. virker i
saadanne Tilfælde som en Slags
Sikkerhedsforanstaltning mod Sprængning af Beholderen,
saaledes paa Jernbanevogne til Transport af
Petroleum, Benzin o. l. En særlig Art D. er
Damp-D., der meget hyppig anvendes paa
Dampkedler, hvor det gælder om at fremskaffe
saa tør Damp som muligt, som f. Eks. paa
Lokomotiver. D. anbringes her paa Ryggen
af den vandret liggende Kedel og er oftest
formet som en lodret staaende Cylinder og
fremstillet af bøjede Jernplader og Profiljern.
Da D.’s øverste Del ligger fjernt fra
Vandspejlet i Kedlen, og Dampen derfor her er mindst
udsat for at blandes med Vandstænk, naar
Kedelvandet er uroligt, aftages Dampen herfra
saavel til selve Dampmaskinen som til alle de
Apparater (Injektorer, Bremseejektorer o. s. v.),
hvis gode Virkning afhænger af den anvendte
Damps Tørhedsgrad. Den første Udførelse af
D. paa et Lokomotiv i den Hensigt at opnaa
mere tør Damp, skyldes T. Hackworth,
efter hvis Planer Lokomotivet »Globe«, der var
bestemt for Stockton-Darlington-Banen,
byggedes 1830 af R. Stephenson i Newcastle. I
Frankrig, Østerrig og Tyskland er Anvendelse
af 2 D., forbundne med et uden for selve
Kedlen anbragt Rør, ret udbredt og er vistnok
første Gang bragt i Anvendelse 1852 af Haswell
ved Lokomotivet »Vindobona«, bestemt for
Semmering-Banen.
G. K.
Dom, den højeste Tinde af
Mischabel-Hornene, Monte Rosas nordlige Udløber, mellem
Zermatt- og Saas-Dalen, 4554 m o. H., først
besteget 1858 af Englænderen J. Davvies.
Bestigningen sker fra Randa (N. f. Zermatt). D. er
det højeste Bjerg, som ligger helt paa
schweizisk Grund, thi Monte Rosa ligger delvis paa
ital. Grund.
G. Ht.
Domatier (bot.) betegner i Botanikken
saadanne Omdannelser af en Plantedel, der er
tjenlige til Beboelse for andre Væsener. Iflg.
Svenskeren Lundström, der har indført
Betegnelsen, omfatter D., i Modsætning til
Cecidier (se Galler), alle saadanne
symbiotiske Fænomener hos Planter, hvor der med
større ell. mindre Tydelighed gør sig et
gensidigt Nytteforhold mellem Vært og Gæst
gældende. Gæsten kan da enten være et Dyr
(Zoodomatier) ell. en anden Plante
(Fytodomatier). Som Eksempel paa
Fytodomatier kan nævnes det ejendommelige Samliv,
som Alger og Svampe fører i Laver, ell. det
yderst mærkelige Forhold, at visse Bakterier
lever i Rødderne af Bælgplanter o. a., hvor de
fremkalder en Knolddannelse og, til
overordentlig stor Nytte for Værten, binder det fri
Kvælstof (se Bakteroïder og Kvælstoffets
Assimilation). Zoodomatier findes f. Eks.
hos de saakaldte myreelskende Planter (forsk.
Slægter af Krapfamilien, enkelte Akacier,
Cecropia), hvor Myrer har taget Bolig i visse af
Planternes mere ell. mindre omdannede
Organer (se Myreplanter); saadanne D. kan
kaldes Myrmikodomatier. Andre
Zoodomatier er Akarodomatier, der tjener
til Bolig for Mider. Bl. disse kan nævnes D.
paa Bladene af Lind, Æl, Ahorn, Ælm og
Hassel. Paa disses Underside findes der i
Vinklerne mellem Nerverne, særlig langs
Hovednerven, talrige tætsiddende Haar, der dækker
saaledes for Vinklernes inderste Krog, at der
fremkommer et lidet afsluttet og trekantet Rum
- Domatiet. I Hulen færdes talrige Mider (af
Slægterne Tydeus og Gamasus), der kommer
til ved Løvspring, idet en Del af dem har
overvintret paa Frugterne. Bet. af dette
Samliv er ikke klar. Miderne har deres Hus,
hvortil de stadig søger tilbage, særlig om Dagen;
for Værtplanten er D., efter Lundström’s
Antagelse, Optagelsessteder for kvælstofholdige
Stoffer, der fremkommer ved Omdannelsen af
Midernes Ekskrementer; mulig beskytter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
