Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 297 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dominant (lat.: dominans neml. tonus, »den fremherskende Tone«) kaldes den femte Tone (Kvinten) i Tonarten - Domine, miserere (lat.), Herre, forbarm dig! - dominere (lat.), herske, beherske, spille Herre. - Domingit (Warrenit), Mineral Pb₃Sb₄S₉ - Domingohamp, Benævnelse paa Agavetrævler og Aloêhamp. - Dominguez, Lopez, spansk General og Politiker (1825-1901) - Dominica (lat., underforstaaet dies}, Herrens Dag, kaldes Søndagen - Dominica. (fr. La Dominique), engelsk-vestindisk Ø, den sydligste af Leeward islands - Dominicus (Domingo), Dominikanerordenens Stifter, (1170-1221) - Dominik, Hans, tysk Officer og Geograf (1870-1910) - Dominikalafgift (tysk: Grundgefällsteuer), en Afgift af de paa en fast Ejendom hvilende Realbyrder - Dominikaner, se Kardinal. - Dominikanere, en Munkeorden, stiftet af Spanieren Dominicus, stadfæstet af Paven 1216

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grundtone; men fortrinsvis betegnes derved
Septim-Akkorden med stor Terts, ren Kvint og lille
Septim (i C-dur: g h d f).
S. L.

Domine, miserere (lat.), Herre, forbarm dig!

dominere (lat.), herske, beherske, spille
Herre.

Domingit (Warrenit); - Mineral Pb₃Sb₄S₉,
der forekommer i graasorte, metalliske,
naale-formede Krystaller i Domingo mine, Gunnison
County i Colorado.
(N. V. U.). O. B. B.

Domingohamp, Benævnelse paa
Agavetrævler og Aloëhamp.

Dominguez [ðå’miŋgw_æþ], Lopez, spansk
General og Politiker (1825-1901), udnævntes
1850 til Løjtnant i Artilleriet og fik under
Felttoget i Marokko Oberstrang. 1868 deltog han i
Revolutionen, der styrtede Isabella’s Trone.
Serrano, der var hans Onkel, tog ham til
Generalstabschef og forfremmede ham til
Brigadegeneral. 1873 bekæmpede han med stor Kraft den
føderalistiske Bevægelse, fik s. A. Kommandoen
over de foran Carthagena, Opstandens
Hovedsæde, staaende Tropper og indtog efter en
virksom Beskydning Byen i Beg. af 1874. Han
udnævntes i Anledning heraf til Generalløjtnant
og kæmpede nu under Serrano og Concha og
senere som selvstændig Fører for et Armékorps
mod den karlistiske Hær. Efter Restaurationen
traadte han som Krigsminister ind i Kabinettet
Posada de Herrera, men trak sig allerede det
flg. Aar tilbage sammen med hele Kabinettet.
1886 valgtes han ind i Deputeretkamret og
dannede her i Forbindelse med Romero-Robledo
det sp. Nationalparti.
B. P. B.

Dominica (lat., underforstaaet dies),
Herrens Dag, kaldes Søndagen, fordi Herren
opstod den Dag. D. passionis er 5. Søndag i
Fasten (Judica), D. olivarum ell. palmarum er
Palmesøndag, som ogsaa kaldes D.
competentium, fordi Trosbekendelsen den Dag blev
overgivet til dem, der skulde døbes i Paasken. D.
sancta er Paaskesøndag, D. in albis ell. post
albas er første Søndag efter Paaske
(Quasimodogeniti) Hvide Søndag, fordi Daabskandidaterne
den Dag aflagde de hvide Daabsklæder. D.
aurea, benedicta, duplex er
Trefoldigheds-Søndag.
L. M.

Dominica [d_ə’min_ik_a ell. dåm_i’nik_a]. (fr. La
Dominique [la-dåmi’nik]), engelsk-vestindisk
Ø, den sydligste af Leeward islands, har en
strategisk gunstig Beliggenhed i den centrale Del
af Øbuen, 754 km², er en høj Ø, elliptisk af
Form, med simpelt Kystomrids og med central
Vandskelslinie i Øens Længderetning fra NNV.
mod SSØ.; den tilhører den indre vulkanske
Zone af de smaa Antiller, bestaar væsentlig af
eruptive Dannelser og naar i Morne
Diablotin (1600 m) den næststørste Højde paa
de smaa Antiller. Velbevarede Kratere (f. Eks.
la Grande Soufrière [c. 750 m] i den
sydlige Del af Øen), Solfataraer, ja endog Aske-
og Dynderuptioner forekommer. Jordskælv
mærkes lejlighedsvis.

I Roseau paa D. er Febr koldest med 24,3° i
Middeltemp., medens Aug. har 27,1°.
Regnmængden er 190,1 cm aarlig. Paa Passatsiden af
Bjergene dog 262,1 cm. Febr-Maj er paa
Læsiden tørrest, men ikke regnløse. Paa
Passatsiden er alle Maaneder regnrige. Paa Bjergene
findes endnu smukke Skove. Indb. bor
overvejende paa Læsiden, deres Antal er (1911)
33863, mest Negre. Der findes en Koloni af 400
Kariber, af hvilke dog c. 300 antages at være
blandede med Negre. Der produceres Kaffe,
Kakao, Citroner og anden Frugt. Udførslens
Værdi var (1911-12) 124678 £, Indførslen 164695
£. Kolonikassens Indtægter var s. A. 44054 £,
Udgifterne 38794 £. D. opdagedes en Søndag i
Novbr 1493 af Columbus. Efter Stridigheder
mellem Englænderne og Franskmændene blev
Øen eng. 1814.
M. V.

Dominicus (Domingo),
Dominikanerordenens Stifter, kaldet de Guzman, skønt ikke
tilhørende denne Slægt, f. 1170 i Calaroga i
Gammel-Kastilien, d. 6. Aug. 1221 i Bologna.
Han studerede i Palenzia, hvor han blev kendt
for sin Flid, Lærdom og inderlige Fromhed.
1194 blev han Medlem af Domkapitlet i Osma.
Med brændende Iver prædikede han, og dem,
der sluttede sig til ham, udsendte han to og to for
at prædikeé fattige som Apostlene. Understøttet
af Biskop Fulko af Toulouse boede D. fra 1214
sammen med sine Venner i et Hus i Toulouse,
og 1215 rejste han til Rom for af Paven at faa
Tilladelse til at indrette dette Sambo som en ny
Orden. Pave Innocens III tillod ham det paa
Betingelse af, at han vilde tage en af de gl.
Ordensregler. D. valgte
Præmonstratenserreglen, og Pave Honorius III stadfæstede da
Ordenen 1216. Efter 1218 levede D. i Italien, mest
i Rom; han blev af Paven udnævnt til magister
sacri palatii (Hofteolog), hvilket Embede siden
da stadig beklædes af en Dominikaner. 1234 blev
han helligdømt. 1218 havde han lært Frans fra
Assisi og hans Virksomhed at kende, og han
blev meget paavirket heraf. I Kunsten kom D.
og Frans til ;at gaa jævnsides. (Litt.:
Lacordaire, Vie de St Dominique [Paris 1872,
Tours 1901]; En kritisk Levnedsskildring
mangler endnu).
L. M.

Dominik, Hans, tysk Officer og Geograf
(1870-1910), var fra 1893 indtil sin Død ansat
ved Kolonialværnet i tysk Kamerun, hvor han
avancerede til Major og deltog i mere end 20,
til Dels vidt udstrakte Ekspeditioner til forsk.
Dele af denne Koloni og dets »Hinterland«. Han
blev en fremragende Kender af denne Del af
Afrika, hvis Natur og Folk han beskrev bl. a.
i »Kamerun. Sechs Kriegs- und Friedensjahre
in deutschen Tropen« (1901, ny Udg. 1911) og
»Von Atlantik zum Tschadsee. Kriegs- und
Forschungsfahrten in Kamerun« (1908).
K. V. H.

Dominikalafgift (tysk: Grundgefällsteuer),
en Afgift af de paa en fast Ejendom hvilende
Realbyrder, der paahviler den, hvem
Realbyrden kommer til gode, og afdrages i den alm.
Grundskat.
E. T.

Dominikaner, se Kardinal.

Dominikanere (domini canes, Herrens
Hunde; deres Vaaben er en Hund med en
brændende Fakkel i Munden), en Munkeorden, stiftet
af Spanieren Dominicus, stadfæstet af Paven
1216 som en Orden, der under
Præmonstratenserreglen skulde lægge Vind paa Prædiken og
Sjælesorg og paa Kætteres Omvendelse.
Munkene, som alle er Præster, fik Navnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>