Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dominikanere, en Munkeorden, stiftet af Spanieren Dominicus, stadfæstet af Paven 1216 - Dominikanerenke, se Vidafinker. - Dominikanske Republik, se Santo Domingo. - Dominion of Canada, se Kanada. - Dominique, Pierre Francois Briancolleli, kaldet D., fr. Skuespiller (1681-1734) - dominium (lat.), Ejendom (i juridisk Betydning). - Domino, et Spil med rektangulært formede Brikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prædikebrødre (fratres prædicatores), og Ordenens
officielle Navn er ordo fratrum prædicatorum.
D.’s første Kloster var i Toulouse, hvorfra de
hurtig bredte sig over Frankrig (her kaldtes de
ogsaa Jakobinere efter deres Kloster St
Jakob i Paris), Italien og Spanien. Paa det
første Generalkapitel i Bologna 1220 blev D.
Tiggermunke ligesom Franciskanerne. De fik
store Privilegier; men det er urigtigt, som det
alm. fremstilles, at Inkvisitionen blev dem
overdraget 1232, I dette Aar blev en D. sendt som
Inkvisitor til Lombardiet, og dette Hverv blev
fra nu af hyppig givet til D., indtil det til sidst
helt kom i deres Hænder; men Middelalderen
igennem træffes ogsaa Franciskanere og
Cisterciensere som Inkvisitorer. For at kunne
gendrive Kætterne, lagde D. sig efter
videnskabeligt Studium; Mænd som Albertus Magnus og
Thomas fra Aquino var D. Baade i det
videnskabelige og i det praktiske stod de som
Franciskanernes Rivaler. Som Teologer hævdede de
Thomas fra Aquino’s Teologi, og efter ham fik
de Navnet Thomister, i Modsætning til
Franciskanerne, der efter Duns Scotus kaldes Skotister.
Efter at D. 1425 havde faaet Lov til at
modtage Gaver, kunde de mere udelt kaste sig over
Videnskaben og overfløjede herved
Franciskanerne, som til Gengæld fik størst Magt bl.
Menigmand. - I 14. Aarh. fandt Mystikken et
Tilflugtssted i D.’s Klostre, dyrket af Mænd
som Mester Eckehart, Tavler og Suso. I 15.
Aarh. malede Dominikaneren Fra Angelico i S.
Marco-Klostret i Firenze de Billeder, der staar
som det klassiske Udtryk for den reneste
Fromhed; samme Kloster husede en Mand som
Savonarola. - Efter Reformationen blev D.
stillede i Skyggen af Jesuitterne, og ved den fr.
Revolution fik de et Knæk, som de endnu ikke
har forvundet. Lacordaire søgte at genoplive
dem i Frankrig, men uden Held. I vore Dage
er deres videnskabelige Ry ikke ringe. - I
Spidsen for Ordenen staar en General, under
ham Provins-Priorer, under dem Priorerne for
de enkelte Klostre. Dragten bestaar af en hvid
Underklædning med hvidt Skapuler og et sort
Overslag med sort Kabuds.
Dominikanerinderne. Dominicus
stiftede et Kloster for Nonner i Prouille i
Sydfrankrig. Den mest kendte Dominikanerinde er
Katarina fra Siena. Deres Dragt er som
Munkenes. De giver sig af med Undervisning.
Dominikanertertiarier (se
Tertiarier) hører vi først Tale om 1286 som
viri et mulieres de poenitentia b. Dominici.
Til Norden kom D. med Broder Salomon fra
Aarhus 1222, og paa Generalkapitlet i Paris 1238
blev D. i Norden en egen Provins, der kaldtes
Dacia. De kaldtes her Sortebrødre, med
hvilket Navn Benediktinerne undertiden nævntes.
(Litt.: Danzas, Études sur les temps
primitifs de l’ordre de S. Dominique [I-III,
Poitiers 1874-75; I-II, Paris 1885-88];
Denifle’s Afh. i »Archiv für Litteratur und
Kirchengeschichte« [1885 ff.]; Historia ordinis
prædicatorum i Langebeck’s Script. Rer. Dan. V;
Mortier, Histoire des maitres généraux de
l’Ordre des Frères Prêcheurs, I-IV [Paris 1902
-09]; Loë und Reichert, »Quellen und
Forschungen zur Geschichte des
Dominikanerordens in Deutschland« [Leipzig 1907-13];
Scriptores ordinis Prædicatorum, recensiti, notis
historicis et criticis illustrati auctoribus J. Quetif
et F. Y. Echard, Ed. 2. curis et labore R.
Coulon [Paris 1910-13]).
L. M.
Dominikanerenke, se Vidafinker.
Dominikanske Republik, se Santo
Domingo.
Dominion of Canada [då’minjən-əv-’känäda],
se Kanada.
Dominique [dåmi’nik], Pierre François
Briancolleli, kaldet D., fr. Skuespiller
(1681-1734). D. var - fra 1717 paa
Théâtre-Italien i Paris, - en udmærket Fremstiller af
Harlekin, en Rolle, han havde taget i Arv fra
sin Fader, D. Briancolleli (d. 1688), og
som han Aften efter Aften fornyede med
vittige Improvisationer.
A. A.
dominium (lat.), Ejendom (i juridisk
Betydning).
Domino, et Spil med rektangulært formede
Brikker (i Reglen c. 4 cm lange, c. 2 cm brede
og knap 1 cm tykke) af Ibenholt ell. sort
Buksbomtræ, hvis ene Flade er dækket af en hvid
Benplade, afdelt i 2 lige store (kvadratiske)
Felter, der enten er blanke ell. mærkede med
sorte Prikker, kaldet »Øjne«. Almindeligvis er
højest Antal Øjne i hvert Felt 6; dog haves
ogsaa D.-Spil med indtil 9 og 12 Øjne i hvert
Felt; Antallet af Brikker i D.-Spillet er
derefter henh. 28, 55 og 91. Laveste Brik har
ingen Øjne (2 blanke Felter) og kaldes:
Dobbeltblank; den næstlaveste har 1 Øje i det ene
Felt og det andet Felt blankt; den næste er:
Dobbelt-een (1 Øje i hvert Felt); derefter
følger Brikken med 1 Øje i det ene Felt og 2
Øjne i det andet o. s. fr. til højeste Brik, der
- som ovf. sagt - almindeligvis er
Dobbelt-seks. D. spilles i Reglen af to Personer; det
kan ogsaa spilles af 4, hvoraf 2 og 2 er
Makkere, ell. af fra 3-6 Personer, der spiller hver
for sig (i sidste Fald bruges de store Spil med
55 ell. 91 Brikker). Ved Spillets Beg. lægges
Brikkerne paa Bordet med Øjnene nedad og
blandes godt mellem hverandre, hvorefter hver
Spiller tager 7 Brikker, som han opstiller
saaledes paa Højkant foran sig, at kun han kan
se deres Øjne. Den Spiller, der skal lægge
ud (afgøres efter forsk., vedtagne Regler; f.
Eks. enten den, der har højest Øjne paa en af
sine Brikker, ell. den, der af den tiloversblevne
Bunke trækker højeste ell. laveste Brik), lægger
en af sine Brikker paa Bordet med Øjnene
opad. Modspilleren skal derefter lægge til af sine
Brikker en, der i sit ene Felt har samme Antal
Øjne, som det ene af Felterne paa den udlagte
Brik udviser; har han ingen saadan, maa han
tage op af Bunken, indtil han finder en; dog
skal der altid blive 2 Brikker tilbage i Bunken,
og kan han ikke lægge til, efter at alle de
andre er tagne op, melder han »Pas«. Er der fl.
Spillere, gaar Omgangen til venstre; er der
kun 2 Spillere, skal den første igen lægge til,
og han har stadig Ret til at vælge, til hvilket af
de to yderste, oplagte Felter, han vil lægge en
Brik. Er en Spiller kommet af med alle sine
Brikker, ell. kan ingen af de Spillende lægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
