Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Domino, et Spil med rektangulært formede Brikker - Domino (ital., sp.), Herre, gejstlig - dominus (lat.), Ejer; Herre (i Modsætning til Slaven); de rom. Kejsere fra Caligula - Dominus ac redemptor noster (lat.: »Vor Herre og Genløser«) pavelige Bulle af 1773, hvorved Jesuiterordenen ophævedes - Dominus vobiscum! (lat.: »Herren være med eder«), Præstens Hilsen til Menigheden - Domit, se Trakyt. - Domitian, d. s. s. Domitianus. - domitiansk Spørgsmaal (Domitiana quæstio), et latterligt, dumt Spørgsmaal - Domitianus, Titus Flavius, rom. Kejser 81-96 e. Kr. (51-96) - Domitilla, kat. Helgeninde, hvis Gravkammer er blevet fundet i Katakomberne uden for Rom - Domitius, rom. plebejisk Slægt, hvis vigtigste Grene var Familierne Ahenobarbus og - Calvinus - 1) Gnæus D. Ahenobarbus, Folketribun 104 ell. 103 f. Kr. - 2) Lucius D. Ahenobarbus, ivrig Optimat og Modstander af Triumvirerne ( -48 f.Kr.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brik til, efter at alle Brikkerne i Bunken paa
2 nær er tagne op, er Spillet »spærret«
(standset), og Differensen mellem Øjnene paa
Spillernes tiloversblevne Brikker angiver Vinderens
Fortjeneste i Points. Det gælder altsaa om ved
Spillets Slutning at have Brikker med saa faa
Øjne som muligt tilbage.
I D. findes mange forsk. Spillemaader. Nogle
spiller Spillet færdigt kun med de 7 først af hver
tagne Brikker uden at tage op af Bunken. Andre
spiller saaledes, at den Spiller, der ikke kan lægge
til, kun maa tage indtil 3 Brikker af Bunken,
hvorefter han maa »passe«, hvis han endda ikke
kan eller vil lægge til. I nogle Spil er Brikken:
Dobbeltblank samt de Brikker, hvis Felters
Øjne tilsammen tæller 7 (i Spil, hvor
Dobbelt-seks er højeste Brik), Matadorer og kan
lægges til naar som helst og med hvilken Side til
det udlagte, yderste Felt, som Spilleren ønsker.
Ligeledes spiller nogle Spillere med, at alle
Dobbeltbrikker (Dobbeltblank, Dobbelt-een, o. s.
v.) er Matadorer og kan anvendes naar som
helst. Efter nogle Spilleregler giver
Anvendelsen af en Matador Tilladelse til Anbringelse af
endnu en Brik; efter andre Regler har Spilleren
Lov til at lægge Brikker til, saa længe han
kan, inden det bliver Modspillerens Tur at
lægge til. Endelig spiller nogle saaledes (i Spil,
hvor Dobbelt-seks er højeste Brik), at det ikke
er en Brik med samme Antal Øjne i Feltet,
som den udlagte, der skal lægges til, men
derimod en Brik, hvis Øjeantal i det ene Felt
tilsammen med det udlagte Felts Øjne giver 7.
Altsaa til et Felt med 3 Øjne skal lægges et
med 4, til et med 6 Øjne skal lægges et med
1 Øje; her maa spilles med Matadorer, der
kan »lukke op«, idet ellers et blankt Felt vilde
spærre (standse) hele Spillet.
Carl Br.
Domino (ital., sp.), Herre, gejstlig; den
gejstliges korte Vinterkappe med Hætte; deraf: Dame-
og Herremaskeradedragt, bestaaende af en lang
Kappe med vide Ærmer og Hætte
(»Spidsmunk«); endvidere betegner D. selve den
maskerede Person; ogsaa Vinder i D.-Spil.
dominus (lat.), Ejer; Herre (i Modsætning
til Slaven); de rom. Kejsere fra Caligula af
kaldtes i Tiltale D. I senere Latin ganske som
det danske Herre (afkortet D.).
A. B. D.
Dominus ac redemptor noster (lat.: »Vor
Herre og Genløser«) kaldes efter
Begyndelsesordene den pavelige Bulle af 1773, hvorved
Jesuiterordenen ophævedes.
L. M.
Dominus vobiscum! (lat.: »Herren være
med eder«), Præstens Hilsen til Menigheden
(Salutatio ecclesiastica), hvorpaa denne svarer:
Et cum spiritu tuo (»og med din Aand«).
L. M.
Domit, se Trakyt.
Domitian, d. s. s. Domitianus.
domitiansk Spørgsmaal (Domitiana
quæstio), et latterligt, dumt Spørgsmaal; kaldtes (af
Jurister) saaledes efter den rom. Jurist
Domitius Labeo, der havde forespurgt Juristen
Celsus, om den, der havde skrevet et Testamente
for en anden, tillige kunde være
Testamentsvidne, og fik derpaa et groft Svar (responsio
Celsina). Se Dig. XXVIII, 1, 27.
A. B. D.
Domitianus, Titus Flavius, rom.
Kejser 81-96 e. Kr., Søn af Vespasianus, f. 51, gav
i sin Ungdom kun daarlige Løfter og var
hverken yndet af sin Fader ell. af Broderen Titus,
efter hvis Død han arvede Kejsermyndigheden.
D.’s Styrelse var dog i Beg. bedre, end man
havde ventet, og bl. a. undertrykte han de
fordærvelige Delatorer (Angivere). I det ydre
kæmpede Legionerne under hans egen Ledelse ret
heldig imod de germanske Katter Ø. f. Rhinen
(83), og D. begyndte den Fremskydning af den
rom. Grænse, der førte til, at den sydvestlige
Del af Tyskland, Trekanten mellem Rhinen og
Donau, indlemmedes i Riget; i Britannien
standsede derimod Kejseren den Erobring af Øens
nordligste Landskaber, som Gn. Julius Agricola
var i Færd med, og kaldte den udmærkede
Feltherre tilbage (84). Mindre heldige var de
rom. Tropper derimod ved Donau, hvor
Dacerne var de vigtigste Modstandere, der
gentagne Gange tilføjede Romerne store Nederlag,
saaledes at D. endog til sidst købte Freden af
den daciske Konge Decebalus ved at love ham
en aarlig Tribut. I den indre Styrelse var
imidlertid D.’s slette Karakter stedse stærkere
kommet for Dagen; hans Mistro til Senatet, hvis
Myndighed han trængte tilbage, voksede især,
efter at L. Antonius Saturninus havde bevæget
nogle af Legionerne til en Opstand, som dog
snart blev undertrykt (88). Delator-Uvæsenet
blomstrede atter frem, den ene Kriminalproces
efter den anden anlagdes mod ansete Mænd,
Henrettelser hørte til Dagens Orden. Kejserens
Udsvævelser og ødsle Levemaade tømte hans
Pengekasse, og Processer og Konfiskationer blev
for D. et Hovedmiddel til atter at fylde den.
Harmen mod ham i de ledende Kredse steg, og
D. følte det selv. Aar 93 fordrev han paa een
Gang alle Filosofferne fra Rom; ogsaa Jøder og
Kristne blev forfulgte. I hans sidste Aar
udartede hans Styrelse til et blodigt Tyranni, og
Senatet nedværdigedes dybt som det lydige
Redskab for alle hans Skændselsgerninger; fuld af
Harme maatte det dog overvælde Kejseren med
Æresnavne og Hædersbevisninger. Det var da
en sand Befrielse for alle, da D. 18. Septbr 96
blev dræbt i sit eget Palads af den frigivne
Stephanus, der med talrige andre havde stiftet
en Sammensværgelse med det Maal at ombringe
D. og faa ham afløst paa Tronen af
Hædersmanden Nerva. (Litt.: Imhof, »T. Flavius
D.« [Halle 1857]; Gsell, Essai sur le règne de
l’empereur D. [Paris 1893]).
Kr. E.
Domitilla, kat. Helgeninde, hvis
Gravkammer er blevet fundet i Katakomberne uden for
Rom. Hun var en Datterdatter af Kejser
Vespasian og gift med Flavius Clemens (Konsul
95), som blev dræbt under Domitian, maaske
fordi han var en Kristen. D. blev samtidig
forvist til en lille Ø, men kom senere tilbage og
blev dræbt under Nerva.
H. H. R.
Domitius, rom. plebejisk Slægt, hvis
vigtigste Grene var Familierne Ahenobarbus og
Calvinus. Dens betydeligste Medlemmer var:
1) Gnæus D. Ahenobarbus,
Folketribun 104 ell. 103 f. Kr., virkede 100 mod
Saturninus, var Konsul 96 og Censor 92 sammen
med L. Crassus.
2) Lucius D. Ahenobarbus, foreg.’s
Søn, ivrig Optimat og Modstander af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
