Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dominer, Arrey von, tysk Musikforfatter (1828-1905) - Dommerby Sø, ell. Tastum Sø, en 1869-72 udtørret Sø i Nørrejylland, SØ. f. Skive - Dommered. Iflg. Danske Lov og senere Bestemmelser skal den, der første Gang tiltræder et Dommerembede, aflægge Ed - Dommerforening, Den norske, en 4. Maj 1912 stiftet Organisation af Norges Dommerstand - Dommerfuldmægtig. Ved de danske Underretter kan Dommerhvervet undertiden udføres ved Fuldmægtig - Dommerkorn. I ældre Tid oppebar Dommerne visse aarlige Naturalpræstationer - Dommerne (hebr. shofet, jfr. Karthagos Sufeter) kaldes en Række Høvdinge i det gl. Israel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1851), hvor han studerede Komposition under
Richter og Lobe og senere i fl. Aar ernærede
sig som Lærer og Musikkritiker. 1863 tog han
Ophold i Hamburg, hvor han 1873-89 havde
Ansættelse som Stadsbibliotekets Sekretær. D.’s
Hovedarbejder: »Elemente d. Musik« (1862),
»Musikalisches Lexikon« (1865) og »Handbuch d.
Musikgeschichte (bis zum Tode Beethoven’s)«
(1868, 3. Opl. 1914, bearbejdet af A. Schering)
regnes p. Gr. a. deres Klarhed og Grundighed
til de bedste paa dette Omraade.
W. B.
Dommerby Sø, ell. Tastum Sø, en
1869-72 udtørret, c. 750 ha stor Sø i
Nørrejylland, SØ. f. Skive, Viborg Amt, Fjends
Herred, Dommerby og Kobberup Sogne. Arealet
afgiver rige Græsgange og ejes af
Aktieselskabet »Søvang«, stiftet 1872.
H. W.
Dommered. Iflg. Danske Lov og senere
Bestemmelser skal den, der første Gang
tiltræder et Dommerembede, aflægge Ed efter en
særlig i Loven angivet Formular. Denne Ed
er dog - skønt aldrig direkte afskaffet - gaaet
af Brug, og Dommerne ved de alm. Retter
aflægger nu, for saa vidt de er Embedsmænd,
kun den for alle Embedsklasser fælles Ed,
medens de Dommere, der ikke har fast
Udnævnelse, men kun Konstitution i Embedet,
overhovedet ikke aflægger Ed. For Medlemmer af
visse specielle Retter findes derimod stadig en
særlig D., saaledes for de valgte Medlemmer
af Sø- og Handelsretten i Kbhvn og for de
militære Dommere i Krigsretter m. fl.
K. Hch.
Dommerforening, Den norske, en 4. Maj
1912 stiftet Organisation af Norges
Dommerstand til fælles Arbejde for dennes Opgaver,
til at behandle Spørgsmaal af Bet. for
Dommergerningen, vække Motion om mulige Reformer
i Retslivet og særlig virke for Oplysning af
Retspraksis inden for Dommernes forsk.
Arbejdsgrene. Foreningen optager som Medlemmer
Dommere, herunder Auktions- og
Skifteforvaltere, samt Byskrivere. D. n. D., der har sit
Sæde i Kria, ledes af et Styre paa 5
Medlemmer valgt for 2 Aar ad Gangen; den har
derhos en fast Sekretær.
K. V. H.
Dommerfuldmægtig. Ved de danske
Underretter uden for Kbhvn kan Dommerhvervet
undertiden udføres ved Fuldmægtig, idet den
faste Dommer, naar han har lovligt Forfald
(ved Sygdom, Fraværelse o. l.), kan opnaa, at
det Offentlige konstituerer en anden til at
beklæde Retten paa hans Vegne og under hans
Ansvar. Da en Underdommer tillige virker som
Politimester, Foged, Notarius, Skifte- og
Auktionsforvalter, er det i Alm. nødvendigt for
ham at have en ell. fl. faste Fuldmægtige, der
af Amtet autoriseres til paa hans Vegne at
bestride visse til disse Embedsgrene knyttede
Forretninger. Men en saadan Autorisation giver
ikke Bemyndigelse til at beklæde
Dommersædet; hertil udkræves en særskilt Konstitution,
der kun meddeles i hvert enkelt forefaldende
Tilfælde ell. for et vist Tidsrum ad Gangen.
- Ved Landets øvrige Retter kan et saadant
Fuldmagtsforhold derimod ikke benyttes; hvis
der her bliver Spørgsmaal om at udfylde en
midlertidig Vakance bl. Rettens Medlemmer,
maa dette ske ved, at der konstitueres en
Dommer til at fungere paa eget Ansvar, eller for
Højesterets Vedk. ved, at man tilkalder et af
de ekstraordinære Medlemmer, hvilket sidste
imidlertid saa godt som aldrig forefalder.
K. Hch.
Dommerkorn. I ældre Tid, da
Dommerstanden her i Landet overvejende lønnedes gennem
uvisse Indkomster, oppebar Dommerne (og
Skriverne) i Herrederne og Birkerne visse
aarlige Naturalpræstationer af Bønderne, som
oftest i Korn, dog undertiden ogsaa i Varer af
anden Art, saasom Mælk ell. Ost. Disse
Ydelser, der alm. benævntes D. (resp. Skriverkorn)
ell. »Fogedskæppen«, var af meget gl
Oprindelse og beroede i den ældste Tid væsentlig paa
stedlige Sædvaner, men blev senere regulerede
ved Lovforskrifter. Præstationerne blev i
Løbet af 18. Aarh. for mange Embeders Vedk.
afløste af en aarlig Pengesum og afskaffedes helt
ved Skattereformen af 20. Juni 1850.
K. Hch.
Dommerne (hebr. shofet, jfr. Karthagos
Sufeter) kaldes en Række Høvdinge i det gl.
Israel fra Tiden mellem Indvandringen i
Palæstina og Saul, om hvilke der berettes i D.’s
Bog Kap. 2, 6-16, 31. Heri meddeles en Del
Fortællinger om de enkelte Dommere,
utvivlsomt stammende fra en Tid, der ligger nær op
ad Begivenhederne. Disse forbindes ved en
»Ramme« til en pragmatisk Fremstilling i
Deuteronomiums Aand efter flg. Skema: Det
israelitiske Folk faldt fra Jahve og dyrkede
andre Guder. For at straffe dem sendte Jahve de
omboende Stammer ind at plyndre deres Land
og underkue dem. Da raabte de til Jahve, og
han lod en Dommer opstaa, som uddrev
Fjenden og derpaa »dømte«, d. e. regerede Israel
i . . . Aar. Derpaa gentager det samme sig
forfra. »Rammen« har saaledes dels generaliseret
D.’s Virksomhed til at gælde hele Israel, dels
ordnet dem i en Række, en Slags Kongerække,
som udfylder Hullet i Kronologien mellem
Josva og Saul. Begge Dele er en kunstig
Konstruktion. Ingen af D.’s Virksomhed har
omfattet hele det israelitiske Folk, men (bortset
fra Debora) kun de nærmeste Stammefæller.
De optræder spontant i de forskelligste Egne
og kan derfor heller ikke kronologisk sættes i
Forhold til hinanden. Naar en Stamme
plagedes af Naboerne, fremtraadte en Høvding i
Jahve’s Kraft som Dommer, d. v. s. som den,
der skaffer Ret og Sejr over Fjenden. Saaledes
optraadte i Benjamin Ehud, der dræbte
Moabiterkongen Eglon og udjog hans Folk. Oppe
mod N., paa Jisreel-Sletten, vandt Debora
og Barak en stor Sejr over Kana’anæerne
under Sisera. Gideon og hans Slægt Abiesar
(af Manasse Stamme) besejrede de
indtrængende Midianitter. Jefta befriede sine Landsmænd
i Gilead fra Ammonitternes Aag. Danitten
Samson var ikke engang Fører, men kæmpede
paa egen Haand mod Filisterne. Ud over de
krigerske Bedrifter hører vi ikke meget om D.
En fast afgrænset Regentmyndighed har de ikke
haft, men utvivlsomt har de ligesom
Beduinsheikerne ogsaa i indre Anliggender hævdet den
Myndighed, de erhvervede som Krigere, d. v. s.
de svage har søgt deres Hjælp, man har lyttet
til deres Raad og æsket deres Dom i retslige
Stridigheder. En saadan Stilling indtoges af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
