- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
307

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dommerne (hebr. shofet, jfr. Karthagos Sufeter) kaldes en Række Høvdinge i det gl. Israel - Dommerpæl er en Pæl ell. Stang, der paa Væddeløbsbanen er anbragt ved Maalet ud for Dommertribunen - Dommerskib, det Skib, hvor under en Kapsejlads Dommerkomiteen er om Bord - Domnarvet, sv. Industrianlæg i Stora Tuna Sogn i Dalarne, 20 km fra Falun - Domo d'Ossola, Domodossola, By i det nordvestlige Italien, Prov. Novara, ligger 80 km NNV. f. Novara - Domokos, Domoko, Oldtidens Thaumakoi, By i det nordlige Grækenland, Landskabet Thessalien, ligger 80 km SØ. f. Trikola - Domostroj *c: »Husordningen« er Titlen paa et gl-russ. Værk fra 16. Aarh. - Dompap (Pyrrhula), en Slægt af Finker med et meget kort og tykt Næb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samuel, der danner Overgangen mellem D. og
Kongerne. Han kaldes Dommer (1. Sam. 7, 15),
men optræder ikke som Kriger. Ogsaa om Eli
hedder det, i en vistnok senere tilføjet
Bemærkning (1. Sam. 4, 18), at han var Dommer
i Israel. Foruden de nævnte »store« D. nævner
Dommerbogen en Række »smaa«: Otniel,
Shamgar, Tola, Jaïr, Ibzan og Elon, om hvem lidet
ell. intet fortælles. Dommerbogen ender med
Fortællinger om Danitternes Vandring til de
nordlige Egne (se Dan) og om en Udaad af
Benjaminitterne, som tugtes af de øvrige
Stammer (Kap. 17-21). De indeholder intet om D.,
men giver interessante Træk til Belysning af
den Periode. Uden for »Rammen« falder
endvidere Kap. 1-2, 5, som giver en Oversigt over
Situationen ved Stammernes Bosættelse i
Ka-na’an.
J. P.

Dommerpæl er en Pæl ell. Stang, der paa
Væddeløbsbanen er anbragt ved Maalet ud for
Dommertribunen.
(C. G. B.). O. P.

Dommerskib, det Skib, hvor - under en
Kapsejlads - Dommerkomiteen er om Bord.
Tværs ud fra D. udlægges en Bøje, og Linien
fra denne til Dommerens Standplads i D. kaldes
Startlinien, idet Sejlfartøjernes Passage af
denne Linie angiver Øjeblikket for deres Start
i Kapsejladsen. Denne Linie er ofte tillige
Maallinie, d. v. s. den Linie, der skal
passeres ved Sejladsens Afslutning.
H. E.

Domnarvet, sv. Industrianlæg i Stora Tuna
Sogn i Dalarne, 20 km fra Falun. Paa en høj
Odde i Dalelven ligger her Sveriges største
Jernværk, Verdens største Trækulsjernværk.
Da det i 1870’erne blev anlagt, traf man paa
Rester af Brystværn og Grave, som aabenbart
havde hørt til Middelalderens Borganäs, hvor
Fogden Jösse Eriksson en Tid regerede, og som
Midsommeraften 1434 jævnedes med Jorden af
Engelbrekt. - D. ejes af Verdens antagelig
ældste Aktieselskab, Stora Kopparbergs
Bergslags Aktiebolag, hvis Aktiekapital er 12 Mill.
Kr. Drivkraften til det mægtige Staalværk
hentes fra Elven ved Hjælp af 23 Turbiner, hvoraf
de 9 staar over en 300 m lang Tunnel.
Turbinerne giver tilsammenlagt 5000 H. K., og forsk.
Maskiner leverer 8000 H. K. Her findes 6 store
Smelteovne (hvoraf 1 elektrisk), Bessemer- og
Martinværk, Valseværk, Smedier, Maskin- og
Værktøjsfabrikker, Støberi, Sømfabrik m. m.
Elektrisk Kraftoverføring anvendes i udstrakt
Grad, og hele Anlægget belyses med Elektricitet.
Fl. af den sv. Orlogsflaades største Skibe er
byggede af Jern fra D., ligesaa en Mængde af
Nordens større Jernbanebroer, og over hele
Verden er Jern fra D. en søgt Vare. - I
Nærheden ligger et større Savværk samt Europas
største Papirfabrik (ved Kvarnsveden),
som tilhører samme Selskab og producerer
halvandet Hundrede t Avispapir daglig. - D.
producerer selv aarlig henved 1 1/2 Mill. hl
Trækul. Det store Anlæg sysselsætter henved
halvtredie Tusinde Arbejdere, som Selskabet i alle
Maader har sørget vel for med gode
Arbejderboliger, Sygehus, Badeanstalt, Samlingshus,
Skoler og Skolekøkken. - I Nærheden ligger
Domnarvsbroen, som regnes for et af
Brobygningskunstens Mesterværker.
A. M. D.

Domo d’Ossola [’dåmo-’d-åsola],
Domodossola, By i det nordvestlige Italien, Prov.
Novara, ligger 80 km NNV. f. Novara ved Toce-
og Simplon-Vejene. (1911) 6200 Indb., der avler
Vin, Frugt og Silke. Den er meget besøgt af
Turister, særlig det nærliggende Valfartssted
Kalvariebjerg, hvorfra der haves
storartede Udsigter.
H. P. S.

Domokos [δomo’kos], Domoko, Oldtidens
Thaumakoi, By i det nordlige Grækenland,
Landskabet Thessalien, ligger 80 km SØ. f.
Trikola paa Nordskraaningen af Othrys-Kæden og
har c. 2000 Indb.
H. P. S.

Domostroj [dama’stråj] ɔ: »Husordningen«
er Titlen paa et gl-russ. Værk fra 16. Aarh.,
der i sin Tid har været meget udbredt i
Rusland og er af betydelig kulturhistorisk Værd,
da det giver et interessant Indblik i ældre russ.
Samfundsforhold. Det indeholder en
fuldstændig Kodeks for den borgerlige Moral, saaledes
som den under byzantinsk-tatarisk Indflydelse
havde udviklet sig. I 63 Kapitler gives der
udførlige Forskrifter for alle det daglige Livs
Forhold, for Forholdet til Gud, til Tsaren og
Øvrigheden, for Forholdet mellem Ægtefæller
indbyrdes og til det livegne Tyende og for
Børneopdragelse; der gives minutiøse
Anvisninger til Husvæsenets Indretning og Regler for
god Opførsel i Selskab. Samtidig advares der
indtrængende ikke blot mod Svir, Aager, Mened,
Sodomiteri og Uterlighed, men ogsaa mod
mange ret uskyldige Adspredelser som Musik og
Jagt, der regnes for Synd. Bogen er
sandsynligvis en Kompilation af forsk. tidligere
eksisterende Anvisninger, og som Kompilator
angives Munken Sylvester, der var Ivan IV den
Skrækkeliges fortrolige Raadgiver i Beg. af
dennes Regering, men senere faldt i Unaade
og blev indespærret i Solovètskij-Klostret.
Maaske skyldes enkelte Kapitler dennes egen Pen;
sikkert er dette Tilfældet med
Slutningskapitlet, der giver et kort Resumé af hele Bogen og
derfor gaar under Navnet »Den lille D.«. (Litt.:
Alex. Brückner, »D., ein Hausbuch aus
dem 16. Jahrh.« [i »Russische Revue«, IV Bd.
Petrograd 1874]).
(K. V.). H. C-e.

Dompap (Pyrrhula), en Slægt af Finker med
et meget kort og tykt Næb, hos Hannerne
overvejende graa og røde, hos Hunnerne graalige
Farver; Slægten er udbredt over Europa og en
Del af Asien med henved 20 Arter. I
Europa træffes D. (P. major Brehm), der
yngler paa den skandinaviske Halvø, i Finland,
Rusland og en Del af Sibirien, og en sydligere
Form, P. europæa Vieill, der lever i Mellem- og
Sydeuropa, særlig i Bjergegne. Forskellen
imellem de to Former bestaar væsentlig i, at den
nordiske er noget større, men er ikke
tilstrækkelig til at betragte de to Former som andet
end Racer, da ogsaa deres Levevis væsentlig er
ens. D. har en Krop saa stor som en Lærkes,
men ser noget større ud, fordi dens bløde
Fjerdragt i Alm. er noget oppustet. Den er en
særdeles smuk iøjnefaldende Fugl, der ikke kan
forveksles med nogen anden. Undersiden er hos
Hannen kraftig højrød, Ryggen graa, Hovedet
sort ligesom Sving- og Styrefjerene. Halens
Dækfjer er hvide, hvilket særlig viser sig, naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free