Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 308 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dompap (Pyrrhula), en Slægt af Finker med et meget kort og tykt Næb - Dompierre d'Hornoy, Charles Marius Albert de, fr. Admiral (1816-1901) - Domprotokol, se Retsbøger. - Domprovst kaldes Provsten (præpositus) ved et Domkapitel - Dómr, Dom, i isl. Retshistorie baade en Dom ell. en Retskendelse og en Domstol - Domremy-la-Pucelle, Landsby i det østlige Frankrig, Dept Vosges, 11 km N. f. Neufchâteau

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fuglen flyver, Næb og Fødder er blaagraa.
Hunnen er uanselig farvet, svagt rødgraa paa
Undersiden. Navnet, der stammer fra det tyske
Dompfaff, har den faaet af Farven, der skulde
ligne Domherrernes Dragt. D. lever næsten
altid i Træer, kommer kun sjældent paa Jorden;
i Træer og Buske søger den ogsaa Føden, der
væsentlig bestaar af Bærrenes haarde Frø,
desuden af Knopper, for en mindre Del af
Insekter og Larver. Dens Lokkestemme er en
kort, smuk Fløjtetone, medens Sangen kun er
ringe. Reden bygges mest i Grantræer, er
temmelig stor, bestaar udvendig af fine Grangrene,
indvendig af Rodtrevler og Lav. Æggenes Tal
er 4-5, usædvanlig smaa i Forhold til Fuglens
Størrelse, 21,2 mm lange, 14,7 mm brede,
blaagrønne med fine rødbrune og violette Pletter.

Hannen af D. er ubestridelig en af de
skønneste europ. Fugle, en Fryd for Øjet, hvad
enten den om Sommeren ses mellem grønne Blade
ell. om Vinteren imod den hvide Sne. Men
Fuglenes Vane at bide Knopperne af Frugttræer
og Buske bevirker, at den er meget ilde set af
Frugtdyrkere. Naar der til dens Navn knyttes
Forestillinger om Dumhed, er det næppe helt
berettiget, skyldes, at den let lader sig lokke
til, naar man efterligner dens Stemme, og at,
naar en af en Flok skydes, de andre da
nærmer sig den døde Kammerat. Som Burfugl er D.
højt skattet baade p. Gr. a. dens elskværdige
Væsen og p. Gr. a. dens Evne til at lære at
fløjte Melodier. I enkelte Egne af Vesttyskland
er det et ikke ringe Erhverv at oplære unge
Fugle, der tages fra Reden, til at fløjte en ell.
fl. Melodier; saaledes dresserede Fugle er i
høj Pris.

Til den nærstaaende Slægt Carpodacus, der
med henved 40 Arter er udbredt i Østeuropa,
Asien og Nordafrika, hører Karmin-D. (C.
erythrinus Pall.), omtr. saa stor som D.,
graalig af Farve, med stærkere ell. svagere
karminrød Farve over en stor Del af Fjerene. Den
yngler i Finland, Rusland og en Del af
Sibirien og spredt i Østpreussen. Den er truffet en
enkelt Gang i Sverige og Norge, ikke i
Danmark.
O. H.

Dompap (Pyrrhula vulgaris).

Dompierre d’Hornoy [då’p_iæ.r-d-år’nwa],
Charles Marius Albert de, fr. Admiral
(1816-1901), indtraadte 1834 i Flaaden og
gjorde bl. a. Tjeneste ved San Juan d’Ulloas
Belejring 1838 og ved Sevastopol 1854, hvor han
særlig udmærkede sig. Han blev 1864 Kontre-
og 1871 Viceadmiral, men tog Afsked 1878. D.,
som 1869 var blevet Direktør i
Marineministeriet, styrede dette under Paris’ Belejring,
medens Ministeren, Admiral Fourichon, hørte til
Regeringen i Tours og Bordeaux. Han valgtes
1871 til Nationalforsamlingen, hvor han hørte
til Legitimisterne; var Maj 1873-Maj 1874
Marineminister under Broglie og stemte 1875 imod
den ny Forfatning. 1876-82 var han Senator og
1885-93 Medlem af Deputeretkamret; ogsaa her
fortsatte han sin Modstand imod den
republikanske Regering.
E. E.

Domprotokol, se Retsbøger.

Domprovst kaldes Provsten (præpositus)
ved et Domkapitel; han er en af de øverste,
hyppigst den øverste Embedsmand ved en
saadan Institution. Særlig har D. haft Overledelsen
af Kapitelgodsets Forvaltning, og hvor hans
Embede har været det højeste inden for
Domkapitlet, har han ført Forsædet ved
Kannikernes Møder. D.’s Værdighed er opretholdt ved
de nuv. kat. Domkapitler. Hvor Domkapitlerne
efter Reformationen er ophævede, er D.’s
Embede bortfaldet; i Danmark bruges dog Titlen
D. om Provsten ved Roskilde Domkirke.
H. O.

Dómr [do.mr], Dom, i isl. Retshistorie baade
en Dom ell. en Retskendelse, der afgives i en
Retstvist, og en Domstol. De almindeligste
Domstole i Fristatstiden var de 13
Vaartingsdomstole, een i hvert Tinglag, samt de 4
Fjerdingsdomstole og Femteretten paa Altinget.
Inden Fjerdingsdomstolenes Oprettelse (omtrent
970) synes en særskilt Domstol
(alþingis-D.) at have været paa Altinget (s. d., ogsaa
ang. de vigtigste Domstole efter Fristatens
Undergang). Foruden disse alm. Retter fandtes i
Fristatstiden en Eksekutionsret (féráns-D.),
der blev udnævnt af Goden for hvert enkelt
forefaldende Tilfælde, og Præsteretten
(presta-D.) udnævnt af Biskoppen samt endvidere
nogle private Retter, i Reglen bestaaende
af 12 ell. 6 Dommere, udnævnte med
Halvdelen af hver af Parterne. (Litt.: V.Finsen,
»Grágás« [Kbhvn 1883]; Samme, »Om den opr.
Ordning af nogle af den isl. Fristats
Institutioner« [Kbhvn 1888]; K. Maurer, »Island von
seiner ersten Entdeckung bis zum Untergange
des Freistaats« [München 1874]; Samme,
»Altisländisches Strafrecht und Gerichtswesen«
[Leipzig 1910]; B. Th. Melsted, »Islendinga
saga« II Bd [Kbhvn 1910]; E. Arnórsson,
»Dómstólar og rjettarfar á Islandi« [Ruik 1913]
behandler Nutiden).
B. Th. M.

Domremy-la-Pucelle [dår’mi-la-py’sæl],
Landsby (c. 230 Indb.) i det østlige Frankrig,
Dept Vosges, 11 km N. f. Neufchâteau ved
Østbanen og ved venstre Bred af Meuse, over
hvilken der her fører en Bro, er kendt som Jeanne
d’Arc’s Fødeby. Man viser hendes Fødehus,
over hvis Dør der staar en Indskrift (Vive
labeur, vive le roi Louys), der skal være fra
1481; over den findes i en Niche en
Bronzestatue af den knælende Jeanne d’Arc, der skal
være opsat der af Ludvig XI; inde i Huset
staar ogsaa en Bronzestatue, der er opstillet af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>