- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
311

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Domæne (lat. dominium). Begrebet D. er ingenlunde helt fastslaaet i Finansvidenskaben - Domænedirektorat. Bestyrelsen af Domænevæsenet blev 1849 henlagt til et særligt Kontor - Don, Titel; den tilsvarende kvindelige Form er paa Spansk Doña - Don, Flod i den sydlige Del af Aberdeenshire, Skotland - Don, Oldtidens Tanais, tatarisk Tuna ell. Duna, Flod i Rusland, udspringer i Guv. Tula

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

afhænge af et vaagent Tilsyn med Bedriften og
en energisk Udnyttelse af
Indtægtsmulighederne. Derfor er personlig interesserede Mænd
bedre i Stand til at drive en Landbedrift end
en bureaukratisk Ledelse, der erfaringsmæssig
giver ringe Overskud ell. endog Tab. Hvis
Staten besidder Landejendomme, bør den forpagte
dem bort for gennem Afgiften at faa et
passende Udbytte af sin Kapital. Men paa den anden
Side knytter der sig Betænkeligheder til
Forpagtningssystemet, idet Brugeren, for at opnaa
det størst mulige Udbytte, vil være tilbøjelig til
at misbruge Jordens produktive Ydeevne,
hvorpaa der kun delvis vil kunne bødes ved lange
Forpagtninger og en forud angivet Driftsplan.
Ved Arvefæste, der er anvendt i forsk. Stater,
f. Eks. Preussen, udsætter Staten sig ganske
vist ikke for at faa Jorden udpint; men paa den
anden Side vil den aarlige Afgift, der ved
denne Brugsform maa fastsættes for meget lange
Perioder, ikke give Staten et passende Udbytte af
Jorden. Imod Statens Besiddelse af D. anføres
i det hele den nationaløkonomiske Betragtning,
der dog ikke er ubestridt, at
Selvejendomsinstitutionen i sig skulde forene de bedste
Betingelser for at bringe Landbruget fremad. Ej
heller den Betragtning kan man frakende
Berettigelse, at Staten i Egenskab af større
Jordbesidder kan staa Fare for at miste det fri
Blik paa den økonomiske Udvikling, der er
den første Betingelse for en god Lovgiver. Rent
finansielt vil Bortsalg af D. hyppig stille sig
gunstig for Staten, der ved de indkomne Penge
kan opnaa et større Renteudbytte ell.
Rentebesparing, end Forpagtningsafgiften udgør.

Dog rejses der ogsaa en Del Indvendinger
mod Domænernes Salg. Tidligere anførte man
saaledes, at de offentlige Samfund havde
lettere ved at stifte Laan, naar de kunde stille
faste Ejendomme til Sikkerhed. Denne
Betragtning har nu ganske mistet sin Bet. De
væsentligste Argumenter for Domænernes Bevarelse
er i finansiel Henseende, at de danner et
nyttigt Reservefond for de offentlige Samfund,
medens disse let fristes til at anvende
Salgssummerne paa en uheldig Maade. Særlig skulde
denne Fare være til Stede for Kommunernes
Vedk., hvorfor Staten ogsaa i mange Lande
griber regulerende ind paa dette Omraade; fra
et socialpolitisk Standpunkt anføres det, at
Domænernes Bevarelse bet., at den gennem
Tiderne stigende Jordrente kommer hele
Samfundet til gode, ligesom Staten, ved at besidde
en Del af Landets Jord, kan faa en vis
Indflydelse paa dens Fordeling, f. Eks. ved at give
den i Forpagtning ell. Fæste.

Vil en Stat sælge sine Domæner, har den
mange Hensyn at tage. Salget bør ikke foregaa
à tout prix, men bør afvente en økonomisk
gunstig Periode. Staten bør dernæst bidrage til en
gunstig Fordeling af Jorden. Ejes Landet for
en væsentlig Del af store Godsejere og er
Befolkningen i stærk Stigen, kan det være rigtigt,
at Staten udstykker sin Jord i smaa
Ejendomme. Er Landet derimod i Forvejen parcelleret
stærkt ud, kan det være ønskeligt, at Staten ved
sit Salg bidrager til en mere samlet
Jordbesiddelse.
C. T.

Domænedirektorat. Bestyrelsen af
Domænevæsenet blev 1849 henlagt fra
Indenrigsministeriet til et særligt Kontor under
Finansministeriet, det saakaldte D. Direktoratet blev 1855
atter overflyttet til Indenrigsministeriet og
ophævedes 1857, hvorefter Domænevæsenet stadig
har været bestyret umiddelbart af vedk.
Ministerium (f. T. Landbrugsministeriet).
K. Hch.

Don [ital. og sp. ðån], Titel; den tilsvarende
kvindelige Form er paa Spansk Doña [’ðånja];
Portugiserne har Formerne Dom [dö] og
Dona [’dånə]. Alle disse Ord kommer af lat.
dominus og domina; men Anvendelsen er forsk.
i de forsk. Lande. Hos Italienerne bruges
Titlen til Præster, med Fornavnet, f. Eks. D.
Abbondio i Manzoni’s Promessi sposi. Hos
Spanierne anvendes D. nutildags lige over for
enhver, som hører til de dannede Klasser, men
altid foran Fornavnet: man kan ikke sige Don
(hyppig forkortet til D.) Benavente, men vel D.
Jacinto Benavente - ell. blot D. Jacinto, thi
man behøver ikke at kende en Person
synderlig nærmere for at omtale ham paa denne
Maade. Tidligere var man mere sparsom med
denne Ærestitel, idet man opr. kun brugte den
ved Kongers og lgn. Stormænds Navne - og
i Analogi hermed finder man hos
middelalderlige Forf. »D. Jesucristo«, »D. Júpiter« og »Da.
Venus« - men først i 17. Aarh. naaede den
ned til den lavere Adel (los Hidalgos), saa at
hverken Lope de Vega ell. Cervantes kaldtes D.
I Portugisisk findes Titlen D. kun benyttet ved
den regerende Konges og hans nærmeste
Slægtninges Navne.
E. G.

Don [dån], Flod i den sydlige Del af
Aberdeenshire, Skotland, kommer fra Tørvemoser i
Cairngorm-Bjergene, 600 m o. H., løber mod
Ø., parallelt med Dee, og udløber i Nordsøen
ved Aberdeen. D. er 131 km lang og ikke
sejlbar.
G. Ht.

Don [dån], Oldtidens Tanais, tatarisk Tuna
ell. Duna, Flod i Rusland, udspringer i Guv.
Tula fra en lille Sø Ivan, 176 m o. H., der
gennem en Kanal til Upa ogsaa sender en Del af
sine Vande til Volga. D. har en Længde af 2134
km, gennemstrømmer med mange Krumninger
Guv. Rjasan, Tambov, Voronesh og de donske
Kosakkers Land og falder i det asovske Hav,
i hvis nordøstlige Hjørne den danner et stort
Delta. D.’s øvre Løb har sydlig Hovedretning,
men derefter danner den en stor Bue mod Ø.
og nærmer sig Volga indtil en Afstand af 60
km, hvor den er forbundet med Volga ved en
Jernbane, der gaar fra Kalatsch til Zarizyn. D.
har i hele sin Udstrækning et meget roligt Løb
uden Fald ell. Strømhvirvler, derimod er den
ofte grundet, idet der findes talrige
Sandbanker, hvilke om Sommeren, naar Vandstanden
er lav, i høj Grad hindrer Skibsfarten. Om
Foraaret derimod svulmer Floden op og faar i sit
nedre Løb en Bredde af indtil 30 km. Fra
Novbr ell. Decbr til Marts ell. Apr. er Floden
dækket af Isen. Af D.’s Bifloder er de vigtigste
Sosna og Donez i højre Bred, Voronesh,
Choper, Medvjediza, Ilovlja og Manytsch i venstre
Bred. Med sine Bifloder afvander den et Areal
af 430259 km2. Særlig i dens nedre Løb drives
betydelig Fiskefangst. D. er sejlbar paa en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free