- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
312

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Don, Oldtidens Tanais, tatarisk Tuna ell. Duna, Flod i Rusland, udspringer i Guv. Tula - Dona, se Don. - Donacia, se Sivbuk. - Donaghadee, Havnestad i det nordøstlige Irland, Ulster, ligger ved Nordkanalen - Donaldson, Thomas Leverton, eng. Arkitekt og Kunstforfatter, (1795-1885) - Donaldsonville, By i U. S. A., Stat Louisiana, ligger ved Mississippi, 130 km ovf. New Orleans - donandi animo (lat.), i den Hensigt at give en gave. - Donar, den højtyske Form af Gudenavnet Thor. - Donarium (lat.), Votivgave ell. Skatkamret, hvor Votivgaver opbevares. - Donarium, et Grundstof, som senere viste sig at være identisk med Thorium. - Donatar (lat.), Modtager af en Gave. - Donatello (egl. Donato di Niccolò di Betto Bardi), ital. Billedhugger, (c.1386-1466)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Strækning af c. 1300 km, og der er
regelmæssig Dampskibsfart indtil Kalatsch.
G. Ht.

Doña [’ðånja], se Don.

Donacia, se Sivbuk.

Donaghadee [danəha’di.], Havnestad i det
nordøstlige Irland, Ulster, ligger ved
Nordkanalen, 32 km VSV. f. den skotske Havn
Portpatrick. D. er saaledes den af Irlands
Havne, der ligger nærmest ved Storbritannien; D.
har dog ingen regelmæssig Passagertrafik, men
er Udgangspunkt for et Telegraf- og et
Telefonkabel. D. har Søbade og c. 2000 Indb.
G. Ht.

Donaldson [’dånə£dsən], Thomas
Leverton
, eng. Arkitekt og Kunstforfatter, f. 17.
Oktbr 1795, d. 1. Aug. 1885 i London. Han
foretog en 5-aarig Studierejse i Frankrig, Italien
og Grækenland og meddelte Resultaterne i en
Række Værker, som: Pompeji illustrated (2
Bd, 1827), Examples of doorways (1833), The
temple of Apollo Epicurius at Bassa
(1838).
Efter sin Hjemkomst blev han Prof. ved
University College i London; 1864, da han
nedlagde sit Mandat, lod Kolleger og Elever præge
en Medaille til hans Ære, der uddeles som
Præmie i Arkitekturklasserne ved Kollegiet.
Han var desuden Præsident for Royal Society
of Architects
. Hans vigtigste Bygninger er,
foruden det ovenn. University College med det
berømte Flaxman Gallery, University Hall,
Trinity Church, Gordon Square og Brompton
Church, alle i London. Bl. hans Skr kan
endvidere nævnes: Architectural maxims and
theorems
(1847), Architectura numismatica (1859),
Handbook of specifications, Practical guide to
architecture
(2. Udg. 1871), Temple à la
Victoire
(1876).
(E. S.). C. A. J.

Donaldsonville [’dånə£dsənvi£], By i U. S.
A., Stat Louisiana, ligger ved Mississippi, 130
km ovf. New Orleans i en frugtbar Alluvialegn
og har Udførsel af Sukker og Bomuld. (1910)
4090 Indb., hvoriblandt mange fransktalende.
Byen har en Tid været Louisianas Hovedstad.
H. P. S.

donandi animo (lat.), i den Hensigt at give
en Gave.

Donar, den højtyske Form af Gudenavnet
Thor.

Donarium (lat.), Votivgave ell. Skatkamret,
hvor Votivgaver opbevares.

Donarium, et Grundstof, som
Bergemann fremstillede af Mineralet Orangit, og
som senere viste sig at være identisk med
Thorium.
(N. V. U.). O. B. B.

Donatar (lat.), Modtager af en Gave.

Donatello [-’tæl.o] (egl. Donato di
Niccolò di Betto Bardi
), ital. Billedhugger,
f. c. 1386 i Firenze, d. smst. 1466, er en af
Renaissancetidens ypperste Kunstnere, en
Gennembrudsmand, der under sin lange, rastløse
Virksomhed tilfører Kunsten talrige ny
Værdier. Han begyndte som Guldsmed, var vist
Elev af Niccolo d’Arezzo og fik, efter at han i
Tyveaarsalderen med Held havde klaret to
smaa Marmorstatuer af Profeter, bestilte 1406
til Firenze-Domkirkens Nordportal, hurtig rig
Lejlighed til betydningsfulde monumentale
Opgaver ved Udsmykningen af Domkirken og Or
San Michele, for hin bl. a. Statuerne »David«
(nu i Bargello), og »Josua« (i Domkirken), for
denne, i Nicherne, tre store Marmorstatuer,
fuldendte 1416: »Peter«, »Markus« og den
berømte »Georg«, en prægtig, slank, atletisk
Skikkelse, i skrævende Stilling med Skjoldet
foran sig. Allerede tidligere havde han
faaet Bestilling paa en Kolossalstatue (Marmor) af en
siddende Johannes til Domkirkens Facade (nu i Koret),
der sikkert har været Forbilledet for Michelangelo’s
»David«. Medens disse Arbejder er
kendetegnede ved storladen Enkelhed og rolig
Skønhed, kommer der et nyt Moment frem
i Statuerne til Nicherne i Domkirkens
Campanile (bl. a. Habakuk, Jeremias, »Zuccone«
[Skaldepande], der overordentlig livfuldt
gengiver Trækkene af Kunstnerens Samtidige:
Giov. di Barduccio Cerechini; disse Arbejder
bestilte c. 1416-26): det ny er en i høj
Grad malerisk-realistisk Stil med
indtrængende Individualisering, et kraftigt Foredrag,
der virker ved skarp Modsætning mellem Lys
og Skygge og betinges af Statuernes
Anbringelse højt oppe paa Taarnet, samt en stærkere
Betoning af Skikkelsernes Anatomi. Til denne
Gruppe Værker slutter sig i Stil og Holdning:
Statuer af Johannes Døberen som ung (i
Bargello, Casa Martelli i Firenze), Terrakottabusten
af Nic. da Uzzano (Bargello), »den livfuldeste
Buste siden Antikkens Dage« o. m. fl. De
talrige Bestillinger, der nu strømmede ind til
ham (særlig af monumentale Bronzearbejder),
og D.’s Uerfarenhed i Bronzestøbning og
Ciselering bevirkede, at han for længere Tid
(1425-32) indgik Arbejdsfællesskab med den erfarne
Bronzetekniker, Billedhuggeren og Bygmesteren
Michelozzo; af dette Kompagniskab fremgik bl.
m. a. de berømte Marmorgravmæler:
Coscia-Monumentet for Pave Johan XXIII i
Baptisteriet i Firenze (1427) og Gravmælet for
Kardinal R. Brancacci i Sant’ Angelo a Nilo i
Neapel. Fra samme Tid stammer
Bronzerelieffet paa Døbefonten i St Giovanni i Siena (1427)
med Salome’s Dans, et Arbejde, i hvilket D.’s
ejendommelige Reliefstil, der virker ved
mindre stærke Fremspring end Ghiberti’s, men i
øvrigt benytter sig af perspektivisk
Fremstilling, lægger sig glimrende for Dagen; endvidere
det store, skønne, bemalede Terrakottarelief
»Forkyndelsen« i Sta. Croce med Madonna’s
udtryksfulde Skikkelse m. m. D.’s Ophold 1432
i Rom, hvor han havde været i sin tidlige
Ungdom sammen med Brunellesco, blev af stor
Bet. for hans Kunst, idet Indflydelser fra

illustration placeholder
Donatello.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free