Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Donatus, Ælius, rom. Grammatiker fra c. 350 e. Kr., Forf. til en Grammatik (Ars) - Donau, i Oldtiden kaldet Danubius, for sit nedre Løbs Vedk. Ister, er Europas næststørste Flod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommenteredes. I Middelalderen var Ars minor den
alm. benyttede Lærebog, saa at Donat blev
ensbetydende med »latinsk Grammatik«. Endvidere
haves af D. en Kommentar til Terents, der
indeholder værdifulde Oplysninger, men er
overleveret i forvansket Skikkelse, sammenblandet
med andre Kommentarer. Af hans Kommentar
til Vergil er (foruden Citater hos Servius,
s. d.) bevaret Forordet og Indledningen med en
god Biografi af Vergil. - De grammatiske Skr
i Keil’s Grammatici latini Bd IV;
Terents-Kommentaren udg. af P. Wessner, 2 Bd,
Leipzig 1902-05, Vergil-Biografien f. Eks. i
Suetonius, udg. af Reifferscheid (Leipzig
1860), ogsaa ved Brummer (Leipzig 1912).
A. B. D.
Donau [do.na^u], i Oldtiden kaldet Danubius,
for sit nedre Løbs Vedk. Ister, er Europas
næststørste Flod og den største af de Floder,
der udmunder i Sortehavet. Den opstaar ved
Donaueschingen (690 m o. H.) i Baden ved
Østfoden af Schwarzwald af to Bjergbække,
Brege og Brigach, der her forener sig
med den saakaldte D.-Kilde, som kommer fra
Slotsbrønden i Donaueschingen. Brege
udspringer 1000 m o. H. paa Schwarzwalds
Østskraaning ved Martinskapellet, og Brigach 1125 m
o. H. ved Hirzwald. D. løber mod Ø. og NØ.
gennem Schwäbische Alb; ndf. Tuttlingen, i
Württemberg, mister den en Del af sit Vand,
der gennem en underjordisk Spalte strømmer
til Aach, som udmunder i Boden-Søen og
saaledes danner en Forbindelse mellem D. og
Rhinen. Efter ved Sigmaringen at være naaet
gennem Schwäbische Alb følger D. Nordranden af
den schwabisk-bayerske Højslette. Indtil
Regensburg har den nordøstlig, derefter sydøstlig
Hovedretning. Allerede ved Ulm (469 m o. H.),
paa Grænsen mellem Württemberg og Bayern,
bliver D. sejlbar. D.’s Dal er i Bayern
temmelig bred (5-10 km), men fl. Steder opfyldt af
store Moser og Engdrag, særlig omkr. Ulm og
Ingolstadt. D. modtager i Bayern meget
betydelige Tilløb, nemlig i venstre Bred Wörnitz,
Altmühl og Naab og i højre Bred de vandrige
Alpefloder Iller, Lech, Isar og Inn. Ndf.
Passau (287 m o. H.), hvor D. træder ind i
Østerrig, gennemskærer D. et Hjørne af det
bøhmiske Massiv i en snæver Dal, der dog ndf.
Linz (264 m o. H.) udvider sig til et bredere
Dalbækken, hvor D. i højre Bred optager
Alpefloderne Trau og Enns. Dalen snævres atter
ind mellem Bjergvæggene, og ved Grein var
Flodsejladsen tidligere farlig p. Gr. a.
Strømhvirvler og Klipperev, som dog nu til Dels er
fjernede ved Sprængning. Ved Krems naar
Floden ud i det store Alluvialbækken omkring
Tulln, som den gennemstrømmer i fl. Arme,
svinger derefter om den nordlige Ende af
Wienerwald og flyder gennem Wienerbækkenet
(Wien 155 m o. H.); nær Grænsen af Ungarn
optager D. i venstre Bred March, og træder
derefter gennem den »ungarske Port« mellem
Leitha-Bjergene og de smaa Karpater ind i
Ungarn (131 m o. H.), forbi Pressburg. Med
østlig Hovedretning gennemstrømmer D. den
øvreungarske Lavslette, hvor den deler sig i 3
Arme, omsluttende de to sumpede Øer, store
og lille Schütt, og modtager i venstre Bred
Bifloderne Waag og Gran fra Karpaterne, i
højre Bred Alpefloderne Leitha og Raab.
Derefter gennembryder D. mellem Gran og Waitzen
de ung. Mellembjerge, bøjer ved Waitzen brat
mod S. og gennemstrømmer den nedre-ungarske
Lavslette; ndf. Budapest (110 m o. H.), finder
der p. Gr. a. det ringe Fald (knap 0,7 m pr 10
km) betydelig Strømdeling og Ødannelse Sted,
der raader her en udpræget Modsætning mellem
den høje vestlige og den lave og sumpede
østlige Flodbred. Efter at have optaget Drau i
højre Bred, faar D. Hovedretning mod ØSØ.,
vender sig atter mod S. ved Optagelsen af sin
største Biflod, Theiss, i venstre Bred, men
tvinges ved Belgrad af de serb. Bjerge mod Ø.;
idet den danner Grænsen mellem Ungarn og
Serbien; her optager den i højre Bred Save
(ved Belgrad) og Morava, i venstre Bred Temes.
Ndf. Bazias gennembryder D. Banater-Bjergene
i en snæver Dal; her er Flodens Løb paa sine
Steder meget rivende, særlig i den saakaldte
»Jernport« ndf. Ny-Orsova, hvor Sejladsen
hindredes af talrige Klipperev, indtil Sejlløbet blev
reguleret (1890-96). Ved Turn-Severin naar D.
ind i Valakiets Lavslette, som den omslutter
mod S. i en stor Bue. Her i sit nedre Løb flyder
D. langsomt gennem en bred og sumpet Dal;
paa den sydlige (bulg.) Bred naar
Højdedragene nærmest til Floden. Mange Steder deler
Floden sig i fl. Løb, og den er paa begge Sider
ledsaget af talrige store og temmelig dybe Søer.
I højre Bred modtager D. her mange Tilløb fra
Balkan-Bjergene, deriblandt Isker, i venstre
Bred en Mængde Tilløb fra Transsilvanien, bl.
a. Aluta (Oltu). Ndf. Silistria, hvor Dobrudschas
Bjerge tvinger D. mod N., danner den et stort
Indlandsdelta, idet den deler sig i fl. Arme, der
omslutter de to store Øer Balta. Ved Braila
samler Floden sig atter til en enkelt Strøm,
modtager længere nede i venstre Bred de to
store Bifloder Sereth (Siretu) og Pruth fra
Karpaterne, hvorefter den strømmer mod Ø.,
dannende Grænsen mellem Rumænien og det
russ. Guv. Bessarabien. Ovf. Tulcea begynder
D.’s Mundingsdelta, en 2560 km2 stor sumpet
Trekant, dækket af Rørskove ell. (mod V.) af
Græs og gennemskaaret af mange Flodarme,
hvoraf 3 er særlig betydelige; Kilia, den
nordligste af disse, fører henved 2/3 af D.’s
Vandmængde og danner ved sin Munding et særligt
Delta; den midterste Arm, Sulina, fører kun
9 % af D.’s Vandmængde, men medfører
ogsaa mindre Slam og er den for Skibsfarten
vigtigste; den sydligste Arm, St Georg, er
mindre betydelig. En Del af det Slam, D. fører ud
i Sortehavet, drives med Kyststrømmen mod
S., hvor der langs Dobrudshas Kyst har dannet
sig betydelige Aflejringer. - D.’s samlede
Længde er 2850 km, hvoraf 622 km tilhører
Tyskland, 1350 km Østerrig-Ungarn, medens
Resten falder paa rum.-bulg. Grund. Den har
henved 300 Bifloder og afvander et Omraade paa
800110 km2. Ved Passau fører D. 730 m3 Vand
pr Sek., men denne Vandmængde fordobles
næsten ved Inns Indmunding. Ved Wien fører
D. gennemsnitlig over 1600 m3 pr Sek., ved
»Jernporten« 4280 m3 pr Sek., ved Mundingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
