Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Donau, i Oldtiden kaldet Danubius, for sit nedre Løbs Vedk. Ister, er Europas næststørste Flod - Donaueschingen, By i Storhertugdømmet Baden ved Schwarzwalds østlige Fod - Donau-Fyrstendømmerne, det tidligere Navn for Fyrstendømmerne Valakiet og Moldau - Donau-Kommission, se Donau. - Donau-Konferencen, se Donau. - Donau-Kreds, den sydøstligste af Kongeriget Württembergs fire Kredse - Donaumoos, stor Mose i Øvrebayern, paa højre Bred af Donau mellem Neuburg, Ingolstadt og Schrobenhausen - Donau-Provins (Tuna Vilajet), tidligere et Vilajet i det europ. Tyrki - Donau-Regel, en Maaleregel, der i visse Tilfælde benyttes til Bestemmelse af det afgiftspligtige Ladningsrum - Donauried, Mosestrækning paa begge Sider af Donau, ndf. Ulm, dels i Bayern, dels i Württemberg - Donaustauf, lille By i Bayern, Regeringsdistrikt Oberpfalz, ligger paa Donaus venstre Bred - Donauwørth, By i Kongeriget Bayern, Regeringsdistrikt Schwaben, ligger ved Wörnitz' Udløb i Donaus venstre Bred - Donawitz, By i Østerrig, Landskab Steiermark - Donax, Slægt af Saltvandsmuslinger, hvis Skal er glat, solid og kileformet - Don Benito, By i det vestlige Mellemspanien, Prov. Badajoz (Estremadura), ligger 112 km Ø. f. Badajoz - Don Carlos, se Carlos. - Doncaster, By i det nordlige England, Yorkshire, ligger ved Ouses lille Biflod Don - Donchery, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes, ligger ved højre Bred af Meuse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
international [Paris 1899]; D. A. Sturdza,
Recueil de documents relatifs à la liberté de
navigation de Danube [Berlin 1904]).
G. Ht.
Donaueschingen [do.na^u’æ∫eŋən], By i
Storhertugdømmet Baden ved Schwarzwalds østlige
Fod og ved Sammenløbet mellem Donaus
Kildefloder Brege og Brigach, er Knudepunkt paa
Jernbanen Offenburg-Singen, 690 m o. H. (1910)
4077 Indb. Den har et Slot, i hvis Gaard der i
en rund, muret Brønd fremsprudler en Kilde,
den saakaldte »Donau-Kilde«, hvis Vand ledes
videre, under Jorden, til det naar ud i Brigach.
Til Slottet, Fyrsten af Fürstenbergs Residens,
hører et betydeligt Bibliotek, grundlagt i 16.
Aarh., med over 100000 Bd, en Samling af
vigtige Haandskrifter, Maleri- og
Naturaliesamling og en herlig Park. D. benyttes meget som
Badested. Under Verdenskrigen blev D.
bombarderet af franske Flyvere 13. September 1915.
G. Ht.
Donau-Fyrstendømmerne [’do.na^u-], det
tidligere Navn for Fyrstendømmerne Valakiet
og Moldau, der nu sammen med Landskabet
Dobrudsha udgør Kongeriget Rumænien.
G. Ht.
Donau-Kommission [’do.na^u-], se Donau.
Donau-Konferencen [’do.na^u–’raŋsən], se
Donau.
Donau-Kreds [’do.na^u-], den sydøstligste af
Kongeriget Württembergs fire Kredse, indtager
den sydvestligste Del af den bayerske Højslette
mellem Boden-Søen og Rauhe Alp og
gennemstrømmes af Floden Donau med dens Biflod
Iller. 6266 km2 med (1910) 569216 Indb., hvoraf
351396 Rom.-Kat., 214620 Lutheranere og 1935
Jøder. Jordbunden er ganske frugtbar og
veldyrket. Kredshovedstaden er Ulm ved Donau.
G. Ht.
Donaumoos [do.na^u’mo.s], stor Mose i
Øvrebayern, paa højre Bred af Donau mellem
Neuburg, Ingolstadt og Schrobenhausen, er c. 195
km2. Allerede 1796 begyndte man at udtørre og
opdyrke den.
G. Ht.
Donau-Provins [’do.na^u-] (Tuna Vilajet),
tidligere et Vilajet i det europ. Tyrki, bestod af
det nuv. Fyrstendømme Bulgarien og det rum.
Landskab Dobrudsha.
M. V.
Donau-Regel [’do.na^u-], en Maaleregel, der
i visse Tilfælde benyttes til Bestemmelse af det
afgiftspligtige Ladningsrum,
Netto-Registertonnagen, for Handelsskibe (se Skibsmaaling).
Det karakteristiske ved D., sammenlignet med
andre Maaleregler, er, at Rumfanget af Skibets
Kulkasser, for hvilket der maa gøres Fradrag
i den samlede Registertonnage, ikke bestemmes
ved særlig Opmaaling, men fastsættes til 75 %
af Maskin- og Kedelrummet for Skrueskibe og
til 50 % af nævnte Rum for Hjulskibe.
H. P. C.
Donauried [do.na^u’ri.d], Mosestrækning paa
begge Sider af Donau, ndf. Ulm, dels i Bayern,
dels i Württemberg, 65 km lang og 8 km bred.
D. kaldes ogsaa Donaus sumpede Daludvidelser
ovf. Ulm i Württemberg.
G. Ht.
Donaustauf [do.na^u’∫tauf], lille By i Bayern,
Regeringsdistrikt Oberpfalz, ligger paa Donaus
venstre Bred ved Foden af Bayrischer Walds
Udløbere og har c. 1200 Indb. og Ruiner af en
gl Borg Stauf, der blev ødelagt i
Trediveaarskrigen; et smukt Lystslot tilhørende Fyrsten af
Thurn og Taxis nedbrændte 1880. Paa Breuberg
lidt uden for Byen lod Kong Ludvig I 1830-41
opføre en prægtig Marmorbygning i antik Stil,
Walhalla, med Buster af berømte Tyskere.
G. Ht.
Donauwørth [do.na^u’vø.rt], By i Kongeriget
Bayern, Regeringsdistrikt Schwaben, ligger ved
Wörnitz’ Udløb i Donaus venstre Bred, 416 m
o. H., Knudepunkt paa Jernbanen
Neuoffingen-Ingolstadt. (1910) 4585 Indb., mest kat. D. er
et godt Eksempel paa en gammeldags bygget
sydtysk By og har mange Bygninger fra
Middelalderen, navnlig maa fremhæves Raadhuset i
got. Stil og en pragtfuld Klosterkirke, der
indeslutter Maria af Brabant’s Grav. Den har
nogen Industri (Maskinfabrikker, Savmøller) og
driver Handel med Landbrugsprodukter. Under
Trediveaarskrigen blev D. erobret af Gustav
Adolf 1632. Ved D. besejrede Marlborough
Franskmændene og Bayrerne 2. Juli 1704, og 6.
Oktbr 1805 blev Østerrigerne under Mack her
slaaet af Franskmændene under Soult.
G. Ht.
Donawitz, By i Østerrig, Landskab
Steiermark, har c. 8000 Indb. Det er en vigtig
Bjergværksby med store Kulgruber, Jernværker og
Højovne. I Nærheden ligger den berømte
Valfartskirke Freienstein.
G. Ht.
Donax, Slægt af Saltvandsmuslinger, hvis
Skal er glat, solid og kileformet, med den
forreste Del stærkt forlænget, den bageste
derimod kort og afstudset. Laasbaandet er kort
og udvendigt, Skalranden ofte fint kærvet,
sjældnere glat. Dyret har to noget divergerende
Sifoner, hvoraf Aanderøret er længere end
Kloakrøret. Arterne af denne Slægt hører
væsentligst hjemme i Tropehavene, nogle faa
Arter lever i Middelhavet. Af en Art (D. vittatus
Da Costa) findes tomme Skaller ret alm.
opskyllede ved Vesterhavets Kyster. - D. lever
gerne selskabeligt, nedgravede i Sandet inde ved
Kysten. I Italien spises de, hvorfor man ofte ser
dem paa Fisketorvene.
C. M. S.
Don Benito [ðån-wæ’nitå], By i det vestlige
Mellemspanien, Prov. Badajoz (Estremadura),
ligger 112 km Ø. f. Badajoz 250 m o. H. ved
Foden af en Høj i en frugtbar Egn ved venstre
Bred af Guadiana og ved Jernbanen fra Madrid
til Lissabon. (1900) 16565 Indb.
H. P. S.
Don Carlos [ðån-’karlås], se Carlos.
Doncaster [’dåŋkəstə], By i det nordlige
England, Yorkshire, ligger ved Ouses lille
Biflod Don og har (1911) 30516 Indb. D. er et
vigtigt Knudepunkt for Great Northern og fl.
a. Jernbaner og har stor Fabrikation af
Lokomotiver og Jernbanevogne. Hver Marts og
September finder der ved D. store Hestevæddeløb
Sted, i den sidstnævnte Maaned saaledes det
klassiske St Leger-Løb. 8 km SV. f. D. ligger
Ruiner af den normanniske Borg
Conisborough Castle.
G. Ht.
Donchery [då’∫ri], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Ardennes, ligger ved højre Bred
af Meuse og ved Østbanen, 6 km V. f. Sedan,
har c. 1700 Indb. og nogen Industri i Uld og
Jern. I Huset Fournaise ved D. mødtes
Napoleon III og Bismarck om Morgenen 2. Septbr
1870 og aftalte Betingelserne for Kapitulationen
ved Sedan.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
